Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Watchmen afsnit 4

AfClaus Holm
11. november 2019
Foto: Watchmen afsnit 4/HBO Nordic

Del artikel

Ligesom i afsnit 1 starter vi i Watchmen afsnit 4 på HBO Nordic med et flashback – men denne gang ikke mere end nogle år tilbage. Vi ser nemlig, hvordan milliardæren Lady Trieu, en Vietnamesisk kvinde, der i sin tid købte Adrian Veidts firmaer efter han forsvandt, køber det stykke jord i Oklahoma, hvor hun bygger det ”Millenium Clock”, som vi så et glimt af i afsnit 3, da Laurie fløj hen over det. Hvad dette ur er, ved vi endnu ikke – men med de midler, Trieu bruger for at få det, er det tydeligt, at det ikke bare er for sjov. Og hvad er det, der falder ned på grunden? Det må tiden vise.

Det er en sjov scene, men også lidt uhyggelig, for det viser med al tydelighed, hvordan penge – eller det, man kan få for penge – faktisk er lig med magt. Alle og alt er til salg for den rette pris. Man kan med lidt god vilje sige, at den eneste person i Watchmen-verdenen, der ikke gik ind for den tanke, var Rorschach. Han kunne hverken købes og gik heller ikke på kompromis – end ikke i skyggen af verdens undergang – og som vi har set nu, endte hans dagbog da også med at blive udgivet som bog, men desværre (eller heldigvis, alt efter hvordan man ser på det!) troede folk ikke på det, han fortalte. Ingen andre end de, der blev til Seventh Kavalry, i hvert fald.

Fjerde afsnit giver os lidt flere oplysninger


ER

Vi får også en sjov lille scene med Sister Night, der jager en mand i sølvdragt, og som undslipper hende på en fantastisk måde – jeg skal ikke afsløre hvordan her, det skal simpelthen ses! Hvem er han? Og hvorfor holder han øje med hende? Det er jo ikke godt at vide.

Veidt henter tjenere i søen


Jeg troede i begyndelsen, at tjenerne var robotter, men i virkeligheden er de en form for kloner og tydeligvis ikke nogen, som Veidt selv har skabt eller befolket sit fængsel med. Han virker temmelig irriteret på dem, og vi får da også et ret skræmmende indblik i, hvad der kan ske, når Veidt har ”en hård dag”. Hans lille teaterafbrænding var vand i sammenligning… Man kan overveje, hvilket væsen eller person, der ville være i stand til at skabe sådan en flok tjenervæsner, men svaret er ikke nødvendigvis det, man tror. Jeg tror nemlig ikke, at Dr. Manhatten ville bruge tid på at skabe små, mærkelige kopier af mennesker. Han var fascineret af mennesker og ville gerne skabe nogle, men ikke sådan nogen som Veidts tjenere, som ikke har ret meget selvstændig tankevirksomhed.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Watchmen afsnit 3

Hvis man derimod ser på Lady Trieu, så har hun en meget veltalende datter, der ligner hende i helt utrolig grad. Det kunne nemt være en klon af hende selv. Kunne man forestille sig, at hun måske ikke bare havde købt hans firma, men decideret skaffet sig af med ham? Veidt går for at være verdens klogeste mand, så hvis hun har overlistet ham, må hun være helt exceptionelt smart.

Angela er stadig på bar bund


Historien bliver dybere og dybere, som et løg, hvor ringene bliver større jo længere ind, man kommer. Det er ikke helt forkert at sammenligne serien med Lindelofs game serie Lost, for hemmelighederne afdækkes langsomt, men hvert svar fører nye spørgsmål med sig. Jeg synes, at episoderne bliver bedre og bedre for hver uge, og spændingen sidder i mig flere timer efter, jeg har set en episode.

Kan du også følge med? Hvad synes du om historien, og er den alt det, du havde håbet på? Eller småkeder du dig, og synes den er for kompleks? Lad os høre i kommentarerne.

LÆS OGSÅ: Tæt på karakteren Jon Snow

LÆS OGSÅ: Aktuelle serier på HBO Nordic

Del artikel

Læs mere omHBO NordicWatchmen

Andre Serier | Anmeldelser