Anmeldelse af ‘We Own This City’: Har skaberen bag ‘The Wire’ gjort det igen?

We Own This City / Foto: HBO Max

We Own This City udforsker problematikken om rådden kultur og korruption i politiet samt racerelateret politivold i Baltimore, Maryland, hvor også The Wire fandt sted. Interessant, men tungt.

Anmeldelsen er baseret på de tre første episoder

We Own This City er baseret på bogen af samme navn af Justin Fenton, som også har skrevet manuskriptet til serien. Bogen omhandler omstændighederne og følgerne af Freddie Grays død, så der bliver altså ikke lagt fingre imellem i forhold til, hvad der skete, og flere rigtige navne går igen i serien.

I seriens første tre afsnit henvises der flere gange til en Freddie Gray-episode, og hvis man som jeg har svært ved at huske de desværre mange ofre for politivold i USA, så blev Freddie Gray anholdt for at besidde en kniv, og mistede livet i politiets varetægt som følge af de skader på rygsøjlen, han fik under anholdelsen.

We Own This City udforsker flere forskellige aspekter af problematikken om, hvor man skal placere skyld i en sag som Freddie Gray i forhold til, hvad der får nogle politibetjente til at agere med så voldsom magtudøvelse, som de nogle gange gør. Indtil videre gør serien det på en meget saglig og vellykket måde. Det er første gang, jeg er stødt på, at nogen har turdet kaste sig over dette ved at udforske ”politimonstret” indefra, og det er i sig selv er nok til, at jeg helt sikkert skal se sæsonen færdig.

Jeg hader eksponering, men …

Jeg er ikke stor fan af eksponering, og det er instruktøren Reinaldo Marcus Green tilsyneladende heller ikke. Det er en serie, der kræver meget af seeren, og det kan jeg egentlig ret godt lide. Dog er der et begreb, der er ret centralt for at forstå de forskellige aktørers interaktion, nemlig ”federal consent decree”, som oversættes til føderalt samtykkedekret.

Et føderalt samtykkedekret er efterhånden blevet pålagt flere politiafdelinger i USA med henblik på at gennemtvinge reform efter episoder med politivold, og i serien står Baltimore for skud.

Wunmi Mosaku (Lovecraft Country, Loki) spiller en meget sympatisk og empatisk advokat fra justitsministeriet, Nicole Steele, som arbejder på at afklare, om Baltimore politi skal underlægges et føderalt samtykkedekret. Og hvis ikke man forstår præmissen bag et føderalt samtykkedekret, er det svært at forstå, hvad pokker der foregår.

Svært at gå over stregen, når man ikke kan se den

Politistyrken og deres fagforening vil ikke underlægges et samtykkedekret, men er samtidig ude af stand til at løse de problemer, der nogle gange flyder op til overfladen.

Den pointe går klart igennem i udvekslingen mellem Mosakus karakter, Steele, og politiets fagforening. Hun spørger, om de mener, en betjent kan gå så meget over stregen, at de bør fyres. Hertil svarer de, at det kan de bestemt. “Men er det nogensinde sket?”, spørger Steele efterfulgt af rungende tavshed …

Intet persondrama

Som tidligere nævnt kræver We Own This City ret meget af seeren, men ikke kun fordi der nærmest ingen eksponering er. Den kræver også meget, fordi der næstet intet personligt drama er – indtil videre i hvert fald.

I tredje episode kommer man lidt tættere på Jon Berthals karakter. Det er virkelig rart og giver mig håb om, at der kommer mere. Jon Bernthal (The Punisher, Wolf of Wall Street, Baby Driver) spiller den korrupte politibetjent Wayne Jenkins, som prøver at retfærdiggøre sine handlinger, og den logik, han fremlægger for sig selv og sin makker, er meget interessant.

De korrupte betjente som f.eks. Wayne Jenkins bliver fremstillet som nogle rigtige ”bad cops”, men som ikke opfatter sig selv som ”bad cops,” da det for dem er okay at begå forbrydelser mod folk, som bryder loven, når man jo får dem og deres våben væk fra gaderne. Med det sætter We Own This City fingeren på, hvorfor retssikkerhed og procedurer er vigtige at opretholde for selv de mest skumle typer i samfundet, om ikke andet så for at forhindre gode mennesker i blive ledt i fordærv.

Sort og hvid bliver til gråt

Der er også nogle ”good cops” i We Own This City, f.eks. Sean Suiter og David McDougall, spillet af henholdsvis Jamie Hector (The Wire, Bosch) og David Corenswet (The Politician).

Ved hjælp af flashbacks ser man, at Suiter og Jenkins er tidligere makkere, og at selv Suiter, som ellers gør, hvad han kan for at hæve sig over korruptionen, muligvis ikke har helt rene hænder. Heldigvis ser det ud til, at det bliver mere nuanceret end de gode og de onde betjente, og det ville ærligt talt også have overrasket mig, hvis skaberen bag The Wire undlod at nuancere et så komplekst emne.

For at besvare spørgsmålet i overskriften, om David Simon har gjort det igen, så ser det umiddelbart sådan ud. We Own This City kan godt være lidt tung og er nok ikke for alle, men den er klart anbefalelsesværdig. Med denne serie ser det ud til, at vi kan se frem til endnu en supertanker af en serie – fra format, evner og præstation. Forhåbentligt kommer supertankermetaforen også til at dække flere antal afsnit, så vi ikke må nøjes med én sæson. Der er meget mere at dykke ned i om denne problematik om dårlig kultur i politiet, som er vigtig at adressere, også i populærkulturen. I første omgang glæder jeg mig dog bare til at se første sæson færdig.

Fakta om ‘We Own This City´

Instruktør: Reinaldo Marcus Green
Manuskriptforfatter: Justin Fenton, George Pelecanos, David Simon m.fl.
Medvirkende: Jamie Hector, Wunmi Mosako, Jon Bernthal, Dagmara Dominczyk m.fl.
Antal afsnit: 6
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 26. april 2022
Dansk streamingtjeneste: HBO Max

LÆS OGSÅ: ‘Tokyo Vice’ er klar til at vise dig Tokyos kriminelle underverden: Se traileren

LÆS OGSÅ: Gensynsglæde: 5 serier du kan se igen og igen og …

LÆS OGSÅ: Walter White og Jesse Pinkman vil optræde i den sidste sæson af ‘Better Call Saul’ 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like