Anmeldelse af American Vandal

– En af Netflix’s under-radaren bedste ideer fra 2017

Indlægget er skrevet af Martin Wolsgaard


(Foto: American Vandal/Netflix)

“Hey, hvad med at vi laver Making a Murderer, men med penis-tegninger i stedet for mord?” American Vandal er resultatet, en mockumentarisk genistreg af en true-crime satire, der efterlader os alle med spørgsmålet: “Hvem fanden tegnede egentlig alle de penisser???”

Blandt de mest populære tv-trends i nyere tid står true crime-genren frem som en af de største. For mit vedkommende var det faktisk slet ikke en tv-serie, der skød det hele i gang, men snarere podcasten Serial fra 2014, der blev et fænomen uden lige. Sidenhen kom (blandt utallige andre) The Jinx HBO Nordic og Making a Murderer Netflix som nogle af de mest populære. Dokumentarfilmen O.J. Simpson: Made in America fra 2016 var også forholdsvis populær (og Oscar-vindende).

Netflix’ parodi på disse true crime-mesterværker er American Vandal. Twistet her er blot, at det hele i denne omgang ikke handler om et grusomt mord, en seriemorder eller lignende, men om en amerikansk high school, der vandaliseres med penis-tegninger. I denne præmis findes en guldgrube af humor, som serien i den grad emmer af, men American Vandal er meget mere end bare dick jokes (selvom disse, bevares, er rigtig sjove).


(Foto: American Vandal/Netflix)

Serien kom ud midt i september uden megen opmærksomhed eller fanfare (i hvert fald herhjemme), men er ikke desto mindre et lille mockumentarisk mesterværk. Det hele er sat op som et straight up true crime-deep dive af en dokumentar-serie. Der fokuseres på Dylan Maxwell, som er hovedmistænkt i penis-tegning-forbrydelsen, og han er ifølge klassekammeraterne en “notorisk pik-tegner”. Serien undersøger sagen imod ham over otte afsnit med herlige dick-joke-pun-titler såsom A Limp Alibi, Nailed og Climax. Barnlig som humoren måske virker, så giver seriens skabere Dan Perrault og Tony Yacenda sjældent efter for at lave direkte komiske øjeblikke, men holder i stedet seriens tone sober – indholdets absurditet til trods – hvilket i sidste ende kun gør det hele endnu sjovere.

Det centrale penis-tegning-mysterie behandles som en seriøs forbrydelse. Ikke en morderisk én af slagsen, men ikke desto mindre en seriøs forbrydelse. Skolens fjollede, uintelligente, jack-ass-agtige, sportsidiot-stereotyp Dylan Maxwell præsenteres som den indlysende skyldige, han smides ud af skolen og hans forældre står overfor en bøde på 100.000 dollars, og han har selvfølgelig ingen mulighed for at komme videre til college og en meningsfuld uddannelse. Ingen er døde, ingen skal i fængsel resten af livet, men “forbrydelsen” er alligevel ikke uden konsekvenser er blot min pointe.

Det fremragende twist serien dog laver i første afsnit er, lig så mange andre true crime-dokumentarer, at stille spørgsmålet: er det her i virkeligheden så ligetil, som det virker? Er han skyldig, eller er det måske bare iscenesat sådan? Er de overvældende beviser imod ham i virkeligheden nok til at dømme ham?


(Foto: American Vandal/Netflix)

Dette baner vej for seriens (i mine øjne) reelle styrke, hvilket er intet mindre end en genistreg fra Netflix’ side: en udstilling og respektfuld latterliggørelse af true crime-troper. Det er de stilistiske greb, som alle true crime-serier gør brug af, men som man sjældent for alvor lægger mærke til. Der er udførligt konstruererede tidslinjer, et væld af løse ender og essentiel found footage (nærmest som The Jinx’ famøse toiletbekendelse). I begyndelsen står og falder skolens sag mod Dylan Maxwell med et øjenvidne, der virker dybt troværdig – lige indtil vores dokumentarister opdager, at vidnet tidligere har løjet om at få et hand job af en af skolens mest populære og smukkeste piger. Serien behandler denne opdagelse med samme vægt som Serials notoriske “Nisha Call” eller Making a Murderers blodprøve, der tilsyneladende er blevet rodet med af politiet.

Det der er fantastisk her, vel sagtens fordi det hele handler om dick-jokes og ikke liv eller død og grusomme mord, det er, at man lægger mærke til, hvordan der efterforskes og iscenesættes mystik og et overordnet mysterie, hvilket i sidste ende slet og ret får serien til at føles som en mesterligt konstrueret dokumentarisk who-dunnit.

Det, Netlix gør med American Vandal, er grænsende til trolling af nogle af deres egne største successer. Styrken ved true crime beror ikke på selve forbrydelsen, men snarere på narrativet, der etableres for at præsentere forbrydelsen i en dokumentarfilm eller -serie. Dette blotlægges og gøres sjovt i American Vandal. Kort sagt er pointen, at hvis håndværket er i orden, så er og bliver true crime tv-serier en dybt fascinerende måde at fortælle mysterier på. Og American Vandal gør det rigtig godt.

Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017

Læs også: 3 forfattere hvis kriminalromaner vi gerne så som tv-serier

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Hvad synes du om serien?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *