Anmeldelse af Big Little Lies


Så nåede jeg til vejs ende i serien Big Little Lies. Det kom faktisk ret meget bag på mig, at jeg åbenbart ikke havde lavet min research ordentligt, da jeg fandt ud af at der var syv og ikke otte afsnit af miniserien.

Da det gik op for mig, at jeg havde en sæsonafslutning i vente, var jeg selvfølgelig ekstra indstillet på at få læst godnathistorie for børnene tidligt, så jeg kunne få afrundet min “guilty pleasure”, Big Little Lies ordentligt. Jeg kommer mere ind på, hvad jeg mener med “guilty pleasure” senere i anmeldelsen.

Læs ogsåHvornår bliver du afhængig af serier?

Serien handler om de fire kvinder: Celeste Wright (Nicole Kidman), Madeline Martha Mackenzie (Reese Witherspoon), Renata Klein ( Laura Dern) og Jane Chapman ( Shailene Woodley). Sidstnævnte flytter til den lille by Monterrey i Californien sammen med sønnen Ziggy, og hvis man alene kigger på kvindernes navne, så er der i mit hovede allerede en historie i sig selv. Jane Chapman, der lige så godt kunne hedde Jane Doe, falder lidt udenfor segmentet af “highclass-housewives”, hvor de andre tre er noget mere stereotype i den sammenhæng, både hvad navn og attitude angår.

Renata Klein er i særdeleshed en dominerende kvinde, som man helst ikke vil have imod sig. Det er desværre lige præcist hvad der sker, da Jane`s søn Ziggy mistænkes for at have optrådt voldeligt overfor Renata`s datter på den skole, hvor alle kvindernes børn går. Så kan intrigeren ellers starte, og heldigvis har Jane opbakning fra Madeline Mackenzie, der ikke er bleg for at sige sin mening og heller ikke til Renata Klein.

Mordgåden

Seriens handling forstærkes i den grad af, at der er et whodunnit twist, hvilket bliver ret tydeligt allerede fra det første afsnit. Der er blevet begået et mord i byen. Hvorfor, af hvem og hvem der er blevet myrdet, det ved vi faktisk ikke noget om, og det er noget af det, der holder serien rigtigt spændende til det sidste.

Ligesom i serier som True Detective, foregår handlingen i fortiden, mens der klippes til interviewagtige forhørsekvenser af borgere i byen, som har sladderagtige mistanker om, hvem der begik mordet og hvorfor det blev begået. Dette er en lille smule anstrengt at følge, og selvom det giver spændingen et ekstra touch, så er det efter min mening noget af det mindre gode i serien.

Mordgåden i sig selv er et godt element i serien, men for mig er det i den grad skuespillerpræstationerne, karaktererne og stemningen der løfter Big Little Lies op på et højt niveau. Det er faktisk min konklusion at afsnit 1 og afsnit 7 er de to mest vellykkede, hvad angår spændingen i serien, mens de øvrige 5 afsnit er med til at underbygge karakterernes troværdighed i en sådan grad, at jeg vil kalde det noget af det bedste skuespil, jeg har set i lang tid.

Læs også: Den store Serie-Quiz!

Hvad skal vi tage med fra Big Little Lies ?

Før jeg så første afsnit af serien, må jeg indrømme, at jeg var skeptisk. Alle mine fordomme blev hurtigt aktiveret, og jeg tænkte at dette blot ville være en ny udgave af Desperate Housewives, hvor intrigeren og den sædvanlige “bag den pæne villa-facade er det hele ved at krakellere” blot ville være kortet ned og speedet op igennem de 7 afsnit. Jeg var selvfølgelig også blevet præsenteret for de sædvanlige Twin Peaks sammenligninger, som jo nærmest er synonymt med, at der foregår et mysterie i en lille by i USA.

Jeg synes Big Little Lies fortjener mange rosende ord med på vejen, og jeg synes overordnet set at mine fordomme blev gjort til skamme. Selvom der er mange passive øjeblikke i serien, så fortæller serien sin egen historie om glansbillede-familier der balancerer mellem det normale og det destruktive. Det er udadtil kvinder der har godt styr på livet, men facaden kan krakellere hvert øjeblik, da de allesammen bærer på dæmoner og karakterdefekter, som giver serien nerve og hæver dens niveau langt over en typisk soap-serie.

Det er specielt underholdende at følge Celeste Wright og ægtemanden der spilles af Alexander Skarsgård. Deres forhold er præget af masser af modsatrettede følelser der er centreret omkring vold og sex. Udadtil fremstår de succesfulde og passionerede, og Skarsgård er en superdad der gør alle kvinderne i byen misundelige på Celeste, mens der i virkeligheden gemmer sig lidt af et monster bag hans polerede facade. At han i flere afsnit leger monsterleg med sine børn, er en af de twist der giver serien kant, og det fungerer rigtigt godt med sådanne detaljer og virkemidler.

Konklusion

Jeg vil bestemt anbefale, at man giver denne serie en chance. Den kan noget, og især er karaktererne yderst troværdige.  Især er Reese Witherspoon’s karakter Madeline og Laura Dern karakteren Renata Klein deres sikkert skyhøje løn værd.

Noget af det jeg ikke har fremhævet så meget er musikken i serien. Den er med til at skabe en helt fantastisk ramme, og specielt åbningstemaet “Cold little heart” af Michael Kiwanuka, som du kan høre lige her, er lidt af et mesterværk. I sidste afsnit får vi også et ordentligt skud med Elvis parodier, hvilket jeg ikke vil spoile mere omkring.

Big Little Lies er efter min mening en ganske god titel og beskrivelse af alt, hvad der foregår i serien. Selvbedraget, illusionen om kontrol og det perfekt liv, sammenholdt med mordmysteriet gør at serien bevæger sig fra “guilty pleasure” til en “big pleasure” og selvom serien efter min mening rundes fantastisk af i syvende og sidste afsnit, så er jeg ganske klar på flere “store små løgne” i fremtiden.

 

Læs også: 3 Gode grunde til at se Big Little Lies!

Læs også: 5 serier med stærke kvinder

Hele sæson 1 af Big Little Lies kan du streame lige nu på HBO Nordic!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

1
1
1

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *