Anmeldelse: ‘Chapelwaite’ er en Stephen King-filmatisering, som ikke har meget af originalplottet – men til gengæld masser af stemning

Foto: Chapelwaite/Chris Reardon/Epix

Stephen King-filmatiseringer går der 13 på dusinet af efterhånden, og de svinger fra de virkeligt dårlige til mellemgode til et par enkelte virkeligt gode.

Chapelwaite, som nu er kommet på Viaplay, hører til i mellemklassen, men den har rigtig meget godt i sig og er bestemt et kig værd.

Fra novelle til film

Allerførst: Serien er bygget over novellen Jerusalem’s Lot, som i sig selv er en slags halv forhistorie til romanen Salem’s Lot. Jeg siger halv, fordi den foregår 120 år før, og den eneste sammenhæng er faktisk byens navn, og at det er et ondt sted. Novellen er en en såkaldt epistel-historie. Det vil sige, at den er skrevet i breve, dagbogsnotater og lignende, så man som læser føler, at det virkeligt er sket. Dracula er skrevet på samme måde. Den handler om Charles Boone, som flytter til sin families gamle hjem som den sidste efterkommer, og finder en masse rædsler, der nærmest er hevet ud af H.P. Lovecrafts univers. Det er alt, hvad jeg vil sige om novellen – for den har nemlig intet med serien at gøre, bortset fra sted- og personnavne.,

I serien er Charles Boone en hvalfangerkaptajn, hvis kone netop er død. Han har arvet slægten Boones gamle hjem, Chapelwaite, som ligger i Maine tæt ved en lille landsby, og hans families savmølle. Da hans kone så dør, tager han sine tre børn med op til dette gamle hus, for at gå på land og skabe et liv for dem. Der er kun et mindre problem: Byen (der i øvrigt hedder Preacher’s Corners) har et meget negativt forhold til Boone-familien igennem mange år, og Charles og hans børn bliver ikke ligefrem modtaget med glæde.

En mystisk sygdom plager byen, og folkene mener, den kommer fra huset Chapelwaite, fordi to af de første smittede var ansat i huset. Alle anbefaler Charles at tage bort så hurtigt, han kan – men Charles er en stædig rad og har sat sig for, at det er her, hans familie skal bo.

Kærlighed og monstre

Den unge kvinde Rebecca, der drømmer om at blive forfatter, flytter hurtigt ind hos Charles som guvernante for børnene, mens hun i al hemmelighed bruger deres historie til en artikel til et stort magasin. Hun er ikke overtroisk og mener ikke det er farligt. Men hun finder snart ud af, at der er mere til overtroen, end man som rationelt tænkende menneske kunne tro, da de begynder at høre lyde bag panelerne. Rotter, måske. Men de lyder meget store. Faktisk så store, at det godt kunne være mennesker, der gik rundt derinde …

Snart hvirvles Boone-familien og Rebecca ind i en gyserhistorie, der har forbindelse med Boones gamle mineby Jerusalem’s Lot og den mystiske sygdom, som gør mennesker til levende døde.

Det lyder alt sammen meget spændende, og det er det sådan set også. Desværre er serien for langtrukken – den er på ti episoder, og den kunne sagtens have klippet en eller to fra. Fx er der en hel episode på 45 min, hvor Boone-familien forsvarer Chapelwaite mod indtrængere, og som godt kunne være overstået på langt mindre tid.

Seriens største trumfkort er stemningen. Dyster, snavset og mørk, så slaget ved Winterfell virker veloplyst ved siden af. Der er en nærmest Dogme-agtig modvilje mod kunstigt lys, der ikke kommer fra petroliumslamper, og da dagslyset samtidig er meget svagt og gråt, så bliver hele serien meget dunkel – men det virker! Man suges ind i stemningen i det gamle hus, og både kostumerne og bygninger i landsbyen virker også meget realistiske for 1850 i Maine.

Det gode og det dårlige

Hovedrollen som Charles spilles af Adrien Brody, som nærmest ikke kan gøre noget galt. Han gør noget med sin stemme i denne rolle, så han meget ofte hvisker, og det har han fået en del hug for i andre anmeldelser – men jeg synes, det virker rigtigt godt, fordi så mange andre karakterer råber og skriger hele tiden. Det giver seeren en følelse af Charles’ stille styrke. Også flere af birollerne gør det suverænt godt.

De tre Boone-børn er der dog ikke meget godt at sige om. De er alle halvt Hawaiianske (fordi Charles’ hustru kom derfra), og man føler ret tydeligt, at de kun er det for at kunne smide noget om racisme ind i historien.

Serien er markedsført som en gyserserie, og det synes jeg ikke, den er. Den er faktisk nærmest ikke uhyggelig. Monstrene er lidt latterlige, og deres make-up er faktisk på linje med 1980’ernes monsterfilm. Men til gengæld er serien spændende, smukt fotograferet og generelt velspillet, og jeg var faktisk lidt ked af at slukke, når jeg var færdig med de tre afsnit, jeg så om dagen. Det er jo tegn på, at serien faktisk fænger.

Om serien her faktisk bliver bundet til den nye version af Salem’s Lot, som kommer i 2022, må vi jo selvfølgelig vente og se, men det kunne man, med de ændringer der er lavet til historien, sagtens gøre.

Giv Chapelwaite en chance – ikke mindst for at se Adrien Brody tage bad i regnorme!

Info om ‘Chapelwaite’

Medvirkende: Adrien Brody, Emily Hampshire, Jennifer Ens, Christopher Heyerdahl m.fl.
Antal afsnit: 10
Dansk premieredato: 26/10-21
Dansk streamingtjeneste: Viaplay

LÆS OGSÅ: ‘The Book of Boba Fett’: Se traileren til den nye Star Wars-serie

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Ny Chucky-serie rammer plet

LÆS OGSÅ: Se den fulde trailere til den første danske HBO Max-serie ‘Kamikaze’

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like