Anmeldelse: ‘Dash and Lily’ giver smil på læben

Foto: DASH AND LILY/ALISON COHEN ROSA/NETFLIX © 2020

Dash and Lily på Netflix er en miniserie, der glider let og varmt ned sammen med den gode julestemning.

Serien er måske forudsigelig, men den unge romance og den nostalgiske You’ve Got Mail-vibe gør den rar og sjov at se. Vi følger Dash (Austin Abrams), en kynisk og julehadende (og hjertesmerte-ramt) teenager, der finder en mystisk notesbog fyldt med udfordringer. Han tager udfordringerne op og udfordrer selv notesbogens ejer til nogle nye.

Notesbogens ejer er den generte og juleelskende Lily (Midori Francis), der ikke har oplevet meget i livet. Hun er aldrig blevet kysset og hendes storebror (Troy Iwata) får hende til at ligge notesbogen med udfordringer i en boghandel.

Derfra snakker Dash og Lily sammen gennem notesbogen – om julen, kærligheden, forældre og familielivet og alt det svære i livet. Helt uden at de kender hinanden. Det eneste de ved om hinanden, er Lilys navn, at de begge to er teenagere, der bor i New York, og at de langsomt forelsker sig over skrift.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Der er både hygge, hjertevarme og genkendelighed i ‘Grethes jul’

Alt dette sker, samtidigt med at Dash forsøger at komme over bruddet med sin ekskæreste (Keana Marie) og sin fars attitude og svingdørskærester, mens Lily forsøger at holde juleglæden oppe på trods af, at hendes forældre er taget til Fiji, og at hendes bedstefar (James Saito) er kontrollerende og gammeldags.

Jul i New York

Det er i bund og grund en meget forudsigelig kærlighedshistorie, der er blevet fortalt før. Hvis man på noget tidspunkt har set romantiske film fra 80’erne (især fra Nora Ephron), kan man genkende formularen og regne slutningen ud inden for de første fem minutter af det første afsnit.

Det gør egentligt ikke noget, da serien er en af dem, der ikke behøver den helt store opmærksomhed og samtidigt giver et kæmpe skud serotonin direkte ind i julehjertet.

Jul i New York er smuk og grim på en og samme tid, og Dash and Lily formår at indfange alle sider af New York; lige fra julesalmer midt på gaden, underlige pizzeriaer, undergrunds jøde-punkmusik med drag-queens, og den helt igennem fantastiske stemning, der bundfælder sig gennem juletiden.

Selvom Dash er en gennemført julehader på et niveau, hvor han er tydeligt fysisk utilpas, griber stemningen af jul ham alligevel lidt og løfter hans karakter ret fint gennem serien.

LÆS OGSÅ: Den store julekalender-quiz

Lily elsker alt ved julen (inklusiv grimme julesweatre, som jeg personligt også er en kæmpe fan af) og får portrætteret den barnlige juleglæde, der opstår, jo tættere man kommer på juledag.
De to mødes på midten på en lidt speciel og skæv måde, men ikke desto mindre sidder man (læs: denne skribent) med et kæmpe smil på læberne og en lille tåre i øjet, når Lily får Dash til at se glæden i julen, og når Dash får Lily til at træde lidt ud ad sin skal. Lige præcis de to er et af de absolut bedste punkter i serien.

Kærligheden i juletiden

Det er først og fremmest rart endelig at se en serie, hvor teenagere spilles af teenagere (jeg ser på dig, Gossip Girl) og samtidigt har en kemi, der virkelig skinner igennem – også uden, at de får lov til at snakke ansigt til ansigt før syvende afsnit.

Foto: DASH AND LILY / Cr. ALISON COHEN ROSA/NETFLIX © 2020,

Midori Francis og Austin Abrams er blevet castet helt perfekt i deres modsætninger og ligner i den grad også deres roller; hvis man bare kigger på Abrams, ligner han en kynisk og surmulende gut og Francis ligner i højere grad en pige med et stort hjerte og naivt barnesind.

Derudover er karakterarbejdet superfint. Det er ikke skelsættende eller ryster en i ens grundvold, men det er passende for en underspillet og juleglad serie, hvor en romance fylder sammen med den tid, hvor man skal finde sig selv og hinanden.

LÆS OGSÅ: Deltag i Vi Elsker Seriers store julekonkurrence

Der er også plads til de andre karakterer gennem serien, hvilket også er virkelig dejligt. Boomer (Dante Brown), Dash’ bedste ven, passer så fint ind i konstellationen, og man sidder faktisk ofte og finder sig selv med et smil på læben gennem serien.

Klichéer i juletiden

Det er dog ærgerligt, at den anvender så mange klichéer. Det er nok svært at undgå, fordi opskriften er brugt så meget, men hvor kan man blive træt af den overspillede douchebag, der var Lilys første forelskelse eller Dash’ ekskæreste, der ikke helt vil slippe ham og konstant forsøger at fortælle Dash, at han sætter kvinder – og sig selv – på piedestaler, der er svære at komme ned fra. Nogle ting er bedre usagt, og det passer også på Dash and Lily.

Derudover er der også en følelse af kynisme, der falder over serien – for mig kommer det nok af, at den minder os om, at vi ikke kan få den jul, de viser i Dash and Lily på grund af pandemien. Det er i hvert fald svært at sidde på julemandens skød eller tage i storcenter i år.

Der bliver til gengæld brugt semi-ukendt julemusik, der virkelig fremhæver seriens fortælling og i den grad løfter fortællingen flot. Det er overraskende friskt og rart at høre noget andet end Little Drummerboy og Last Christmas, som efterhånden er fast inventar i juleserier og julefilm. Musikken understøtter karaktererne, og det føles til tider, som at musikken blev valgt før manuskriptet blev skrevet – dog er det blevet nørklet sammen på sådan en måde, at man sætter pris på Fairytale of New York i forlængelse af historien.

Der bliver endda smidt nogle lidt tungere emner på banen, blandt andet hvordan forholdet mellem søn og far kan gå i stykker og den asiat-amerikanske oplevelse, især med et familiemedlem der stadig går meget op i de klassiske traditioner, samt hvordan man som teenager oplever forandring i ens liv.

LÆS OGSÅ: 5 juleserier du bør se på Netflix

Det er vævet flot ind, så det ikke føles alt for tungt eller, som om at det stoppes ned i halsen på en, hvilket jeg kun kan sætte pris på i en serie, der er let og hjertevarm. Dash and Lily er lidt som at spise en brunkage – der er et hint af krydderi, som gemmer sig mellem linjerne.

Alt i alt er Dash and Lily en serie, der er kamphyggelig at se på. Det er en miniserie, så den er til at binge gennem en weekend eller en aften og bringer noget nostalgi med sig.

Men enhver serie, der anvender Joni Mitchells River som spoken word er i hvert fald et kig værd.

Fakta om ‘Dash and Lily’

Instruktør: Fred Savage, Pamela Romanowsky, Brad Silberling
Manuskriptforfatter: Rachel Cohn, David Levithan, Lauren Moon m.fl.
Medvirkende: Midori Francis, Austin Abrams, Dante Brown, Troy Iwata m.fl.
Afsnit: 8
Dansk premieredato: 10. november 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Top 5: De bedste juleafsnit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Læs mere

Anmeldelse af 48 hours

I samarbejde med Københavns VUC præsenterer VI ELSKER SERIER ordblindekursisters anmeldelser af deres yndlingsserier. Kursisterne er igang med et…
Læs mere