Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: 'Det forsvundne tegn' er som Dan Brown på speed

AfLine Traberg
16. december 2021
Foto: Det forvundne tegn/ C More

Del artikel

En Darth Maul-punk-lignende overtatoveret skurk, en afhugget hånd og symbollæsning på speed i et virvar af flashbacks og historiske anekdoter.


Anmelder har set otte ud af ti afsnit.

Kvik logik og gammel flamme


Det forsvundne tegn,Da Vinci Mysteriet

Hovedpersonen, Robert Langdon, som spilles af Ashley Zuckerman (Fear Street: Del 1: 1994, Succession) har fotografisk hukommelse, kvik logik og er hamrende klaustrofobisk, hvilket de spiller rigtig meget på i de første afsnit af serien.

Langdon’s mentor Peter Solomon, spillet af Eddie Izzard (Ocean’s 13, Eddie Izzard: Dress to Kill), er blevet kidnappet, og kidnapperen Ma’lakh, spillet af Beau Knapp (Lægger stemme til Dru Nashe i The Guilty, Seven Seconds) vil have Langdon til at løse et gammelt mysterium for Solomon’s frihed. Langdon får hjælp af sin ekskæreste, Solomon’s datter, Catherine, spillet af Valorie Curry (Blair Witch, The Following, Breaking Dawn - del 2). Med sin forskning i noetik (tænkelære) og kendskab til sin far, bidrager hun også til opklaringen.

Fanatisk fængsels-radikalisering


Fredløs

Zachary lever ikke op til sin fars forventninger, som legemliggøres i både farens og søsterens affektion for den vellykkede Langdon, og som følge af det lever Zachary et sjusket liv som familiens provokatør, indtil han havner i et tyrkisk fængsel, og en anden faderfigur stiller sig til rådighed.

Skurken Ma’lakh blev ikke født som den punkversion af Darth Maul, der tæsker politifolk, hugger hånden af folk og myrder de, der kommer i vejen for ham. Han startede sit liv, da Zachary Solomons endte i det tyrkiske fængsel, og med sine nyligt tillærte superhelende evner og fanatiske tankegang sætter han sig for at tage hævn over Peter Solomon og Frimurerordenen.

Sød men irriterende ensrettet romance


Det er, som om man godt ved, at Catherine og Langdon finder sammen igen, men at man bare skal tilpas langt nok hen i plottet, før de ”får lov til” at finde sammen. Det er da sødt, men man oplever ikke modgangen i deres forening eller ventetiden som pirrende.

Ingen eksterne faktorer udfordrer deres kærlighed, så det bliver simpelthen for selvfølgeligligt, og derfor synes jeg ikke, deres romance er særligt medrivende.

Er jeg den eneste der kan se det eller hvad?


Der er dog ét sted de har sparet, og det er på Zachary’s transformation som Ma’lakh. Tatoveringerne er flotte og meget gennemførte, og Knapp har tydeligvis trænet til rollen, men at vi ikke skulle kunne genkende ham som Zachary fungerer bare ikke.

Flere gange er Ma’lakh forklædt med tyk makeup, der dækker alle tatoveringer, men hver gang, hver eneste gang, er det tydeligt at se, at det er samme skuespiller, der spiller Zachary i de mange flashbacks.

Man kan argumentere for, at serien er målrettet seere, som i forvejen kender historien fra bogen, men den køber jeg ikke. Man kan gøre meget med ansigtsproteser i dag, så jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke har gjort lidt ekstra ud af den del og gjort afsløringen af Ma’lakhs identitet mere spændende.

Hurtig, hurtigere, hurtigst


Det forsvundne tegn

Langdon løser mysterier ind ad en kant, og han finder altid det, han skal bruge i første forsøg, for eksmpel da han leder efter et billede med en kode i, eller da han finder hulen med det samme i grusgraven. De hjælpes også på vej af en CIA-agent, Inoue Sato, og en politibetjent, Nuñez, der af uransagelige årsager bliver ved med at risikere sit liv for dem og for sagen, og sammen kan få ting til at ske i vild fart.

Jeg synes, det hurtige tempo negligerer, hvad der egentlig foregår. Det hele bliver let, og glider glat fremad i højt tempo og virker meget langt fra den virkelighed, vi andre lever i. I det hele taget medvirker tempoet, at det bliver meget svært at relatere til, fotografisk hukommelse eller ej.

Fortiden spøger. Hele tiden!


Et smart, og klassisk, træk er, at de har ændret længden på Catherines hår, så det er langt i nutiden og kort i fortiden, eller er det omvendt …

Min pointe er, at fordi der jævnligt er flashbacks, så bliver det nogle gange svært at finde rundt i, hvad der sker hvornår.

Realiteten tabes i farten


Det forsvundne tegn

Serien går ikke i dybden med, hvordan Langdon og Catherine finder sammen igen, hvorfor Nuñez gang på gang risikerer sit liv for at hjælpe dem, eller hvordan de løser gåde efter gåde i et hæsblæsende tempo, og det synes jeg er en skam.

Jeg kan godt lide gamle mysterier, men der er en grund til, at ingen har løst dem før – de er svære, og det aspekt synes jeg Det forsvundne tegn misser i farten.

Info om 'Det forsvundne tegn':
Instruktør: Mathias Herndl, Félix Enríquez Alcalá, m.fl.
Manuskriptforfattere: Jay Beattie, Dan Dworkin m.fl.
Medvirkende: Ashley Zuckerman, Valorie Curry, Eddie Izzard m.fl.
Antal afsnit: 10
Land: USA
Produktionsår: 2021
Dansk premieredato: 6. december 2021
Dansk streamingtjeneste: C More

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Hawkeye': "Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg glæder mig til resten"

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Max i december 2021

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser