Anmeldelse: ‘Dexter: New Blood’ er lige som at tale med en gammel ven

Foto: Dexter: New Blood/Paramount+

Dexter, den kejtede morder, er endelig tilbage, og gensynet er rart.

Så dukkede han op igen, Dexter Morgan.

Den rare morder med det påtvungne moralkompas er flyttet fra sommerens Miami til vinterens skove.

Her er nye fristelser, nye udfordringer og et næsten nyt cast. Her kan du få dig lidt hyggelig uhygge og velformet spændingskurve, mens frosten sætter ind. 

Et godt bytte

Dexter Morgan er tilbage i fornem stil. I serien Dexter: New Blood er der gået lidt over ti år. Dexter går nu under navnet Jim. Han er flyttet et par gange siden de helt yderlige nordamerikanske skove, hvor vi efterlod ham, og er nu endt i upstate New York i en soveby.

Den daglige trivielle rutine holder det morderiske monster nede med terapeutisk morgentur i skoven, forudsigeligt job i byens gun-shop og et generelt introvert cute nørdet image. Den indre dialog er hoppet fra stedfaderen Harry til den afdøde søster Debra, der har en hård tone som moralens vogter, når hun ikke ignoreres.

Lejligheden er byttet for en afsides træhytte. Donuts er erstattet af rolls. Smukke folke- og solrige Miami er væk, og vi ser i stedet smukke snefyldte granskove med uendelige muligheder for at forsvinde i mængden. Og så er kæresten nu i politiet. Både morderen og selvtægtsmanden er tæmmet i dette hjørne af verdenen, hvor intet sker.

Fristelserne

New Blood åbner med en Dexter, der længe har været i balance. Men selvfølge hopper vi på lige der, hvor harmonien udfordres mest.

Tre ting forrykker Dexter Morgans kontrol. En række piger er forsvundet, hvilket virker mistænkeligt systematisk. Som seer ved vi, at en slem type er på spil, Dexter fornemmer det og selvtægtsmanden pirres.

Desuden dukker Dexters søn, Harrison, op efter ti års fravær – skylden genopstår i faderens verden. Og som topping dukker der et ægte røvhul op i byen, en der ikke fortjener livet. Morderens instinkter aktiveres, og Dexter har alle ingredienserne til, at hans blod nu koger over.

Et helt nyt sted

Motoren i Dexter er og har altid været spændingen mellem hans geni, hans morderiske drift og hans hemmelighed. Så selvfølgelig genstartes alle løjerne for at få en spændende fortælling frem.

Efter ca. tyve minutter er vi tilbage på sporet, hvor meget er på spil, og fristelserne er lidt for store. Det er et godt mix også denne gang. Settingen i sneen er god. Det hvide lover, at der kommer blod og blander sig.

LÆS OGSÅ: Se den fulde trailer til ‘Dexter: New Blood’

Byens hemmeligheder antydes fornemt, og der er godt med muligheder for forbrydelser og mystik. Folk er nedtonet lækre igen, nu bare i store jakker.

Den kejtede morder

Michael C. Hall (Six Feet Under, Paycheck, Gamer) spiller denne karakter rigtig godt. Vi ser ikke de onde øjne for tit, så de forbliver effektive, når de vises og dyrkes i billedet. I stenansigtet er der også rum for geniets tanker og analyser, når en forbrydelse opklares eller dækkes. Hans logik og overblik er overbevisende spillet.

Og så er der hans cover, som vi ser det meste af tiden. Den lidt kejtede selvudslettende type, der er nødvendig for at kunne slippe uden om følelser, som sociopaten ikke kan vise.

En form, der giver Dexter mulighed for at reagere lidt forsinket og smådumt, så han, der ikke har empati, kan nå at tænke sig frem til en empatisk reaktion.

Den overraskende søn

Jack Alcott (The Good Lord Bird, The Blacklist) er perfekt castet og instrueret som sønnen Harrison, der dukker op fra intet.

Han er en trussel mod Dexters hemmelighed og en sten i skoen, når morderen skal have frihed til at agere. Han etablerer også et følelsesregister i hovedkarakteren, som ellers ikke ville kunne gøres helt troværdigt.

Man ved ikke meget om ham som seer. Man sidder mystificeret som Dexter selv, for hvad betyder dette? Og hvad indeholder denne unge mand? Et godt gammelt trick med pludselig opdukken bliver udnyttet virkelig godt her. Og så spiller Jack Alcott godt, tilbageholdt og alligevel nærværende.

Mere af det velkendte

Jeg har set fire af det otte episoder fra Dexter: New Blood, og de er lækkert udført fra bund til top. Igen kan jeg mærke et hold forfattere, der hygger sig med uhyggen og kæler for de mindre ting.

Der er små setups og paybacks i hver episode. Der åbnes og lukkes med afstemte cliffhangers, så spændingsdrivet er konstant. Der ligger en stemning i billeder og scener af noget uforløst og vovemod. Og så er handlingstrådene sat rigtig godt i samspil.

LÆS OGSÅ: Dexter: Ny sæson om Dexter Morgan på vej

Man skal nok kunne lide hele den oprindelige serie for at forstå mig, når jeg siger at Dexter: New Blood er et dejligt gensyn. Der var en del kritik af sæson 3, 6 og især 8 i sin tid. Jeg er ikke enig og synes at Dexter dengang blev fulgt til dørs, var spændende og stærkt underholdende hele vejen. Her er der på meget rar vis mere af det samme.

Tak for minderne

Dexter: New Blood er lige som at tale med en gammel ven, der har det godt. Intet dårligt at fortælle, intet nyt at fortælle, det man kender er intakt, så det vil man gerne have mere af.

Der tages ikke chancer, der laves ikke kunst, der er endnu ikke overraskelser andet end i plottet. Og du bliver holdt godt i hånden hele vejen.

Dexter: New Blood får fire store varme hjerter baseret på de første fire afsnit. Og jeg siger tak for minderne og underholdningen endnu en gang.

Fakta om ‘Dexter: New Blood’

Showrunner: Clyde Phillips
Cast: Michael C. Hall, Jack Alcott, Julia Jones, Jennifer Carpenter
Tjeneste: Paramout+
Episoder: 8
Land: USA
Premiere: 7. november 2021

LÆS OGSÅ: Dexter Morgan: Husker du mødet med den flinke seriemorder?

LÆS OGSÅ: Kommende serier og sæsoner på HBO Max

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i november 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like