Anmeldelse af Downton Abbey

Opdateret

Jeg nåede aldrig at hoppe med på bølgen, da Downton Abbey kørte på DR1 og trak høje seertal for et par år siden. Men nu ligger den på Netflix. Så jeg gav den en chance – især fordi jeg har en svaghed for historiske dramaserier. Og jeg var hurtigt solgt.

Downton Abbey er et slot i Yorkshire. Det bebos af den adelige Crawley-familie og deres mange tjenestefolk, der udgør det imponerende persongalleri i serien. Serien starter i 1912, hvor aviserne en morgen beretter om Titanics forlis. Det fænger i sig selv at være vidne til både herskab og tjenestefolks chokerede reaktioner på det nu legendariske forlis. Men forliset får også hurtigt en personlig betydning for beboerne på Downton Abbey: Om bord var nemlig arvingen til slottet og hele herligheden. Han er død (eller er han?), og ingen af jarlens døtre kan arve. Slottet skal nemlig gå videre til en mandlig arving. Ham finder de i den fjerne slægtning Matthew Crawley, som ikke anede, at han var forbundet med familien. Han ernærer sig som advokat, en beskæftigelse, der ikke ses som passende for en gentleman. Både familien og tjenestefolkene modtager ham og hans mor med stor skepsis, da de ankommer.

Læs også: Vores hyldest til de 5 bedste engelske (farmor)krimier

Matthews ankomst sætter gang i handlingen, og vi lærer personerne at kende via deres reaktioner på ham. Og der er rigtig mange personer at holde styr på, men hvis du kan holde styr på alle de forskellige aktører og deres historier i Game of Thrones eller Matador, kan du også være med her. 

Det er svært at pege på hovedpersoner i serien, men jarlens ældste datter Mary er meget i fokus. Det samme gælder for tjenestepigen Anna. Serien formår at få seerne til at elske alle personerne, ikke mindst pga. fantastiske skuespilpræstationer. Her er jeg nødt til at fremhæve Maggie Smith som enkegrevinden (jarlens mor). Hun er uden sidestykke.

Der er 6 sæsoner i serien, som starter i 1912 og slutter i 1925. Mange historiske begivenheder belyses som fx 1. verdenskrig og urolighederne i Tyskland derefter. I det hele taget er serien et tidsbillede, for selvom den ikke altid er 100% historisk korrekt, viser den os stadig et glimt af en verden, der ikke findes mere. En verden, hvor de fine klædte om til middag, og hvor tjenestefolkene levede i deres egen verden ”downstairs”. Hvor det forventedes af en gentleman, at han havde en kammertjener, der fulgte ham over alt, og hvor unge damers dyd skulle beskyttes, og trådte de ved siden af, skulle det skjules. Ligesom Matador viser Downton Abbey os noget om, hvordan det var at leve i en svunden tid, og alene derfor er den værd at se.

Det er en dramaserie, og drama er der masser af. Men der er også spænding, humor og rørende øjeblikke, som kan indfange enhver serienørd. Det er en serie af høj, høj kvalitet, og jeg har kun nået at kradse i overfladen med denne anmeldelse, som er renset for spoilere. Næste gang regnen siler ned, og du har tid til en hyggestund foran fjerneren, så se Downton Abbey. Jeg lover, at du ikke bliver skuffet!

Denne anmeldelse er skrevet af Rikke Havner Alrø

Se trailer til Downton Abbey sæson 6 her!

Læs også: Anmeldelse af Sherlock sæson 4

Læs også: Personlighedstest: Du spiser, hvad du ser!

Hvad synes du om serien?


5 Comments

  • Det er en fantastisk serie , jeg kalder den serien fra min oldemors tid da hun var fra 1899 så det er spændende at se hvordan der var forskel på folk dengang. Når de havde tjenestefolk og sagde de til hinanden de var i det hele taget mere høflige dengang. Det er også flot at se hvordan kvinderne sad på en hest dengang som de fine gjorde , jeg tænker tit på hvordan de kunne holde balancen. Så fra mig får den 6⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *