Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: En krimi-klassiker er født med 'C B Strike: Lethal White'

AfChristian Achton Friis
25. januar 2021
Anmeldelse: En krimi-klassiker er født med 'C B Strike: Lethal White'
Foto: C. B. Strike/HBO Nordic

Del artikel

Serien C B Strike på HBO Nordic bygger på romanerne om privatdetektiven Cormoran Strike.

Traditionerne forlænges og fornyes på en ret engelsk måde i denne fremragende krimiserie.


C B Strike

Vi er nu nået til fjerde sæson, Lethal White, der består af 4 x 60 minutters lækker intelligent underholdning.

Et miks af romantik og krimi

At se C B Strike er som at se på noget rart med lidt kant. Den har to afslappet smukke, men martrede personer i centrum. Måske nok med en romance på vej. Kendismiljøer, politiske kredse, posh familier og fallerede stjerner indrulles i de forskellige plots og punkteres en smule undervejs. Det bliver lidt samfundskritisk på de gode steder.

LÆS OGSÅ: Podcast: 'A Discovery of Witches' deler vandene

Serien foregår i et likeable London for et par år siden. Endda med udgangspunkt i Denmark Street, der er kendt for sine mange guitarbutikker. Sjovt som dansker, en smule sjovere som musiknørd. I hvert fald en detalje, der knytter an til vores helt, der er søn af en tidligere kendt rockmusiker.

Et yndigt par


Mank War & PeaceThe Borgias

Det er en serie, der kræver din opmærksomhed, så detaljerne står klart til sidst. Hvem var våd på skuldrene på dét tidspunkt, eller hvilket maleri var falsk, da det blev byttet dén dag. Disse kringlede sving i plottet holdes flot i luften og forklares med logik. Men kun lige nok til at du stadig afledes og overraskes. Der sidder en forfatter bag med et stort og grundigt overblik.

De store forbilleder – og ja, det ér hende


Inspector MorseSherlock HolmesCormoran Strike

Referencerne er dermed på plads i romanerne fra Robert Galbraiths hånd. Men dette er et pseudonym for ingen ringere end J. K. Rowling. Igen har hun taget en genre helt seriøst og omhyggeligt opbygget en stærk struktur, der kan kaste mange titler af sig.

LÆS OGSÅ: Knutby-mordet: Ny true crime-serie på vej til HBO Nordic

J. K. Rowling mestrer fantasy-genren allerede. Og nu er hun med denne serie om Cormoran Strike dykket ned i den ærke-angelsaksiske krimi. Det er så dejligt, at hun har taget sig tid til at bygge en rigtig god krimiserie op. For hun kan sit kram. Hun har de senere år blandt andre ting skrevet romanerne om denne forhutlede privatdetektiv. Hun skaber her en original og solid figur og sætter ham i en traditionel ramme – det virker.

Ny klassikker


C B Strike

Serien er dejligt underspillet og underdramatiseret, så man lærer karaktererne at kende i eget tempo. De to i centrum er godt castet og dejligt svære at indfange hurtigt. Produktionen er dyr og lækker på den der BBC-måde, hvor det ikke kan ses.

LÆS OGSÅ: Interview med Camilla Läckberg: Fra krimier til sæbeopera

Der tænkes og tales mere, end der løbes og jagtes. Og så dukker der en kop the op nu og da. Alt i alt meget engelsk og meget vellavet. Jeg er rimelig sikker på, at en ny klassiker er født her.

Hvem opfandt krimien?

Selvom krimien ikke er så engelsk igen, elsker vi englænderne for den. Og de elsker selv den traditionelle krimi højt. Der er mange krav og forventninger til genren i England, og man skal have styr på sine greb for at kaste sig sikkert ud i denne tradition. Her har vi at gøre med en sådan sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Lupin': Fransk heist-fortælling når det er bedst

C B Strike passer eminent til dine vinteraftener i sofaen, hvor du kan sidde og gætte med. Og måske få et lille passende crush på en af de centrale karakterer. Der ligger en naiv sødme midt i krimigådernes forfaldne mennesker. Så håbet er tydeligt og hyggen er bestemt intakt.

Info om Lethal White

Instruktør: Sue Tully
Manuskriptforfatter: Tom Edge, baseret på bøger af Robert Galbraith (J. K. Rowling)
Medvirkende: Tom Burke, Holliday Grainger mfl.
Antal afsnit: 4
Land: UK
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 20. januar 2021
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: STOP NU: 5 serier, der burde være stoppet efter sæson 1

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Anmeldelser