Anmeldelse: En storslået nostalgifest med Friends: The Reunion

Pressefoto: HBO Nordic

Vores allesammens bedste tv-venner er tilbage i et længeventet reunion afsnit. Et afsnit der oser af nostalgi og gensynsglæde, men som også ligger op til forundring over valg af gæster

Pressefoto: HBO Nordic

Disclaimer

I mange år har serien Friends været en del af min daglige rutiner. Vigtigst af alt, min aftenrutine. For næsten hver aften, med undtagelse af nogle få, i årevis har jeg lagt mig til at sove til lyden af de seks venner, Rachel, Monica, Phoebe, Chandler, Ross og Joey. Jeg har set serien igen og igen og igen og igen. Altså utallige gange. Jeg citere karakterer eller episoder nærmest dagligt, fordi der næsten altid er en ”Det er ligesom i Friends, der hvor…”-anledning.

Friends har altid givet mig en fornemmelse af tryghed, velkendte venner og en følelse af at komme hjem i sikker havn. Friends er for mig et security blanket, som jeg putter mig i når jeg har brug for omsorg. Ergo, jeg knuselsker Friends og er absolut super-fan. Hvilket betyder at jeg nærmest elskede reunion afsnittet inden det var lavet. Derfor er min anmeldelse også farvet af diehard fandom, men jeg forsøger dog at tage min kritiske brille på til slut.

Der vil blive spoilet for afsnittets indhold herunder. Hvis du ønsker at se afsnitte helt uden afsløringer, så stop her, hold dig væk fra internettet, se afsnittet og vend tilbage. Jeg kan dog afsløre at dette Friends: The Reunion afsnit er for dem der elsker serien Friends og ikke dem der synes ”det var vel sådan en ok serie engang”.

LÆS OGSÅ: https://vielskerstreaming.dk/de-5-bedste-film-og-serier-i-2021-indtil-videre/

Nostalgi

Dette reunion afsnit er en følelsesmæssig rutsjebanetur. Det er næsten umuligt ikke at blive en anelse tårevæddet når de seks skuespillere enkeltvis, en efter en, ankommer til det ikoniske set af lejlighederne og kaffebaren. Deres varme gensyn virker oprigtigt glædeligt. Sammen husker de sjove ”behind the scenes” øjeblikke og lynhurtigt falder de ind i gamle drillende og kærlige roller. Derfor får vi serveret både milde grin og glæde af pudsige sjove øjeblikke, men også en vis sørgmodighed over en fantastisk tid der nu blot er minder.

Gensynsglæden er ligeså stor da de seks venner, sammen med talkshow vært James Corden, får besøg i den ikoniske sofa foran det ikoniske springvand fra introsekvensen, af gæstestjerner fra serien. En af tv-historiens mest nasale (måske kun overgået af Fran Fine fra 90’ernes Alletiders Barnepige) stemmer Janice, spillet af Maggie Wheeler, kigger forbi. Skuespillerne bag Gunther, Dr. Richard Burke, Mr. And Mrs. Geller og Mr. Heckles med flere hilser på de seks venner.

LÆS OGSÅ: Er nyt David Lynch-projekt relateret til Twin Peaks? Vi ser på, hvad der taler for og imod

Seriens mange mærkværdige og hysterisk morsomme kostumer kommer også frem fra gemmerne. Justin Bieber i The Holiday Armadillo, Cindy Crawford i Ross’ stramme læderbukser og Cara Delevinge i Rachels lyserød candyfloss brudepigekjole er blandt forskellige hyggelige tilbageblikke der slentrer ned af catwalken foran skuespillerne til publikums fornøjelse.

Uimponerede besøg af verdensstjerner

Knap to timers ren nostalgifest er langt hen ad vejen fantastisk hyggeligt. På trods af ommøblering af visse skuespilleres ansigter, så mærker man karakterne i skuespillene med det samme. Chandlers sarkasme, Joeys fnisen og Phoebes smitsomme grin. Skiftene mellem gamle velkendte klip fra serien, bloopers, tablereadings, talkshow formatet og deres finurlige historier får de knap to timer til at gå afsindig hurtigt. Tiden flyver i godt selskab.

Der er dog to ting som man som seer, på trods af hardcore fandom, står uforstående overfor bagefter. Afsnittet byder på enormt meget information om serien skabelse, som de fleste fans med al sandsynlig kender og meget lidt information om tiden efter. Spændende havde det været at høre hvordan serien og dens succes havde påvirket dem i eftertiden, på godt og ondt. Samt hvordan serien kunne opfattes nu med et moderne, mere oplyste og samfundskritiske, perspektiv.

LÆS OGSÅ: Mr. Big vender tilbage

Derudover får afsnittet enormt korte besøg fra store verdenskendte navne som David Beckham, Kit Harington og Mindy Kaling. Besøg som virker fuldstændig ligegyldige for serien og afsnittet. Lady Gaga gæster Lisa Kudrow i et nostalgisk øjeblik med sangen Smelly Cat (med et glimt af et callback til filmen A Star is Born for den opmærksomme seer). Et besøg der har en snert af musikalsk mening, med fodboldspillere og produceres mening om serien er uforstående. Ligeledes havde det klædt afsnittet at få velkendte biroller eller fans til at posere på catwalken i gamle kostume, frem for malplaceret verdensstjerne.

Pressefoto: HBO Nordic

Afsnittet fungerer langt hen ad vejen og som tidligere nævnt, jeg elskede det inden det blev skabt. Ligesom serien er skabt til en tid i dit liv hvor dine venner er din familie, så er afsnittet skabt til venner af Venner. Dog havde det klædt det med en større portion dybde og færre ligegyldige (for serien) gæster. Hvis du er er ægte, helt ind til hjertet, Friends-fan så er afsnittet helt klart en fornøjelig nostalgifest du ikke vil gå glip af. God fornøjelse.

Fakta om Friends: The Reunion

Instruktør: Ben Winston

Medvirkende: Jennifer Aniston, Matthew Perry, Courteney Cox, Matt LeBlanc, Lisa Kudrow, David Schwimmer

Afsnit: 1

Premieredato: 27 maj, 2021

Streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021

LÆS OGSÅ: Quiz: Test din viden om sitcom-klassikeren ‘Friends’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like