Anmeldelse: Er 'Dopamin’ overdramatisk og skuffende?

I den nye Discovery+-serie, Dopamin, er der store navne med på rollelisten. Navne som Amalie Dollerup (Badehotellet), Josefine Frida (SKAM), Jonathan Harboe (Sjit happens), Ellen Hillingsø (Broen) og Cyron Melville (Limboland).

Med så stærkt et cast er det klart forventeligt med en skarp skuespilpræstation, hvilket jeg også mener er tilfældet. Overspilning skal man heldigvis kigge længe efter og er kun gemt ved enkelte bi-karakterer og statister. Så langt, så godt.

Hvad handler serien egentlig om?

Maiken og Jakob er forlovede. De har begge en dagligdag på Aalborg Sygehus, hvor Maiken er sygeplejerske, og Jakob er ved at blive kirurg.

Det stråler ud af dem på laaaang afstand, at der er gået hverdag i den, og at det hele måske er blevet en anelse kedeligt. Alt dette skifter dog, da Ida bliver ny kollega på gangen. Den norske charmerende sygeplejerske, som Maiken hurtigt finder en veninde i. Det viser sig dog, at venskabet ikke er særlig sundt og f****r med Maikens hjerne.

Samtidig med at privaten er peppet op, på godt og ondt, sker der forfærdelige ting på sygegangen. En masse uforklarlige dødsfald foregår på sygehuset, og det er svært hverken at gøre fra eller til for Maiken.

Josefine Fridas karakter burde SKAMme sig

Ida, spillet af Josefine Frida, er som nævnt deres allesammens nye norske kollega på Aalborg Sygehus. Udadtil er hun sød, udadvendt og ligetil, men Idas skyggesider ligger lige bag om hjørnet, og de er kyniske og manipulerende.

Karakteren virker ikke til at have nogle grænser eller empati og burde skamme sig. Josefine Frida, som de fleste af os nok kender som Noora fra SKAM, klarer rollen som Ida til UG.

Samtidig med en stabil skuespilpræstation er det også dejligt, at Josefine Frida har mulighed for at gøre karriere i Danmark, nu når hun har været så elsket her i sin tidligere Noora-rolle. Hun er en dygtig skuespillerinde og kan ikke kun finde ud af at spille den reflekterede og samfundsbevidste skoleelev, som alle unge piger på de danske gymnasier så op til for et par år tilbage. Nu er hun trådt ud af sin skal og viser en mere dyster Josefine Frida.

Vand over til te

Der er sat vand over til drama-te i den nye Dopamin, og den er ekstra stærk. Næsten alt det værste, du kan forestille dig ske, sker omtrent i serien – og deraf kommer spørgsmålet ”er den overdramatisk?” Nogle vil svare et stort rungende ”JA” mens andre ville sige ”naaah”.

Personligt synes jeg den er ganske god, men jo længere jeg kommer i serien, jo mere undrer jeg mig, og jo flere spørgsmål har jeg. Jeg er af den type, der godt kan lide at begynde som et spørgsmålstegn og blive mere og mere afklaret, jo længere ind i en serie jeg kommer. På nogle punkter blev jeg også afklaret med et par ting i Dopamin, men jeg sluttede serien af i et kæmpe spørgsmålstegn. Derfor håber jeg VIRKELIG, at der kommer en sæson mere. Serien er virkelig dramatisk, så man skal elske drama for at kunne lide den. Men hvis der er nogle genrer, vi danskere elsker, er det krimi og drama, så mon dog ikke Dopamin falder i god jord i Danmark.

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente et kæmpe trekantsdrama, der sideløbende er en krimi. Et parforhold i tynd tråd i kombination med en manipulerende veninde, der kommer ind fra højrefløjen. Samtidig med de masse mystiske dødsfald, der sker på sygegangen.

Du kan forvente frustration og irritation over udfaldene blandet med underen. Bon appetit!