Anmeldelse: Guillermo del Toros ’Cabinet of Curiosities’ er en ren masterclass i gys

Gys kan være mange ting: noget uset i mørket, lig, spøgelser eller menneskets natur, der udfordrer den naive uskyld, vi alle har i os. Guillermo del Toro har stået bag flere af mine personlige favoritfilm, bl.a. Pans Labyrint og The Devil’s Backbone, så jeg havde store forhåbninger til, at hans nye serie Cabinet of Curiosities på Netflix ville være på samme niveau af spooks og underliggende terror.

Dog er Cabinet of Curiosites noget helt andet og stadig det samme.

En samling af historier, hvor nogle af dem er baseret på noveller (bl.a. af H.P. Lovecraft), skaber rammen for antologiserien og udforsker forskellige emner – fra gravrøveri og rotter til creme-monstre og spøgelser – der alle sammen giver forskellige typer af gys.

Det er overraskende svært at forklare præcis, hvad afsnittene handler om, uden at spoile dem fuldt ud, men jeg kan sige dette: Det er en fantastisk biksemad af subgenrer, og alle afsnit har deres egen type af gys, der sætter sig overraskende godt i hovedet på en.

Hold tæppet parat

Jeg er generelt glad for gys, men især gys, hvor der ikke anvendes alt for meget CGI. Det er en af de ting, jeg værdsætter allermest ved del Toro. Han går hårdnakket efter at sørge for practical effects, og det kan virkelig mærkes hele vejen igennem denne serie. Især Graveyard Rats anvender det eminent og har derudover også et bizart manuskript, der efterlader en med en følelse af ”hvad pokker har jeg lige set?”

Nogle afsnit sætter sig fysisk i kroppen. Især Pickman’s Model, hvor hovedrollen spilles af Ben Barnes (Shadow and Bone, The Punisher) rammer lige midt i solar plexus og efterlader en med en ny irrationel frygt for at tage på kunstmuseer. Sammen med Crispin Glover (American Gods, River’s Edge), som spiller eminent i sin rolle, kommer der virkelig en speciel stemning gennem hele afsnittet, der kulminerer i en af de mest trøstesløse slutninger længe set.

Derudover er afsnittet The Murmuring uden tvivl det afsnit, der giver mest ondt i maven og måske også kræver et lille tæppe til at hive op for øjenene. Her spiller Andrew Lincoln (The Walking Dead, Love Actually) sammen med Essie Davis (The Babadook, True Story of the Kelly Gang), og de to sammen er et perfekt match i deres respektive roller. Det er i sandhed et afsnit, der sniger sig under huden på en, og især Essie Davis laver et smukt portræt af en sørgende kvinde, hvis mand ikke helt tror på hende, men går mere op i at kigge på fugle.

Gys på alle måder

Alle otte afsnit er fantastiske i deres egen ret, og de mange forskellige instruktører og skuespillere fungerer fantastisk. Det fede ved Cabinet of Curiosities er, at der virkelig er noget for alle. Er man til spøgelser, aliens, underlige forsøg på at passe ind og alt ind imellem, så findes det i et af de otte afsnit. Der er ikke et afsnit, der foregår i nutiden, men det gør faktisk ikke noget, for der skabes en anden stemning ved, at afsnittenes tidsperiode er omskiftelig.

Der er også nogle afsnit, der er virkelig bizarre og underlige, og her kan det være svært at følge pointen eller symbolikken. The Viewing og The Autopsy er blandt de afsnit, men alle underholder de stadig 100 % - også selvom de ikke nødvendigvis holder seeren i hånden undervejs og udpensler alting. Det er tydeligt, at der er nogle ting, du ikke skal forstå, men bare observere, og det fungerer virkelig godt.

Hvis du mangler en ”let” serie at give dig i kast med, hvor både manuskript, instruktører og skuespil er helt i top, er del Toro’s Cabinet of Curiosities i den grad anbefalelsesværdig.