Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: "Home Invasion" er hysterisk

AfChristina Frøkjær
26. juli 2021

Del artikel

Home Invasion er en hysterisk serie, hvor det hele bliver klaret på blot 30 minutter


Home Invasion

Ikke tænk, bare lad dig underholde


LÆS OGSÅ: Robotter, rumvæsener og rigtige FBI-filer: De 5 bedste sci-fi-serier nogensinde

Den overordnede intro til serien vakte min interesse, da det lød sjovt. Jeg ser ikke meget komik på min skærm, men nogle gange har selv jeg brug for at slå hjernen fra og bare have det sjovt. Hvis du også kan finde ud af slå hjernen fra, vil jeg anbefale dig at gøre det. For du må endelig ikke tænke for meget over ret meget, da du så falder i plothullerne.

Giv den en chance


Home Invasion

Heldigvis fortsatte jeg. For det første havde jeg lovet en anmeldelse og for det andet har serien en vis charme. Særligt svenske Johan Glans, der spiller Al Family, og den gudesmukke Morena Baccarin (kendt fra Gotham og Deadpool 1+2), som giver deres computer krop, gjorde, at jeg havde lyst til at give serien en chance til.

LÆS OGSÅ: Sci-fi, romantik og krimi. Film og serieanbefalinger til YouTV

Og det er jeg faktisk glad for, jeg gjorde. For hvor første afsnit, Pro Bono, er vildt frustrerende, fordi det er så rodet, synes jeg, de efterfølgende afsnit samler trådene fint op. Og med sidste afsnit får vi bundet en form for sløjfe på det hele. Endda med nogle følelser på spil.

Serie til en mindre målgruppe


Det er helt sikkert ikke en serie, som alle vil synes om. Faktisk tror jeg, at målgruppen er ganske lille. Skuespillerne gør virkelig, hvad de kan, men rollerne virker ofte overspillede. Det giver mening for familien Family, men for resten af castet giver det ikke nødvendigvis mening.

Dog skal jeg ikke kunne sige, at det ikke er meningen. Det er bare ikke en form for skuespil, jeg synes synderligt meget om.

LÆS OGSÅ: De 12 vigtigste og bedste sci-fi-serier fra 2020

Alligevel hang jeg ved. Det gjorde jeg fordi jeg blev grebet af historien og absurditeten i sig selv. På en eller anden måde minder serien mig om de universer genier som Douglas Adams har skabt. Hvis du er vild med Hitchhikers guide to the galaxy eller Dirk Gently, er der mulighed for, at du også vil synes om Home Invasion.

Fakta om ´Home Invasion´

Instruktør: Don Bitters III

Manuskriptforfatter: J. R. Raines og Corey Scott

Medvirkende: Morena Baccarin, Johan Glans, Marilyn Cutts, Luke Dimyan, Jadah Marie, Nishi Munshi, John Noble, Leo Oliva, Ross Philips, Paul Blackthorne

Antal afsnit: 6

Land: Ungarn

Produktionsår: 2019

Dansk premieredato: 2021

Dansk streamingtjeneste: Viaplay

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Hvide Sande’ er et klichéfyldt krimidrama fortalt i skildpaddefart

LÆS OGSÅ: HVORDAN KAN DU GØRE DET MOD MIG? De fem mest skuffende sæsonfinaler

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ´Barry´ og ´Dave´, vil du elske ´On Becoming A God In Central Florida´

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser