Anmeldelse: ‘Ind i mørket’ bør tage stilling til kilderne

Tag med podcasten Mørkeland og journalist Sebastian Richelsen Ind i mørket på Dplay med den nye dokumentarserie om uløste mordgåder i dansk kriminalhistorie.

Foto: Ind i mørket/Dplay

Denne anmeldelse er baseret på de første to episoder af Ind i mørket.

Otte afsnit, otte uløste mord, otte uidentificerede gerningspersoner. Formatet er en smule anderledes end den klassiske krimidokumentar, da Dplay med samarbejdet med podcasten Mørkeland har lavet en kobling mellem tv-journalist og tidligere efterforsker, Sebastian Richelsen, og podcastværterne Camilla Aurvig og Kristine Bugbee.

Richelsen besøger gerningssteder og interviewer vidner og politi, og Aurvig og Bugbee laver voice-over til en stemningsfuld sort-hvid grafik, der sammen med underlagsmusikken sætter en dejlig ”mørk” stemning, der ikke er langt fra deres egen podcasts.

Et snævert håb

Selvom man som seer kan blive lidt frustreret over, at man ikke til sidst har en stor afsløring af, hvem gerningsmanden er, bliver der i stedet gjort et forsøg på at bringe ny opmærksomhed på sagen ved at få nye vidner til at træde frem og forhåbentligt bidrage til, at sagerne omsider kan blive løst.

Det er et snævert håb, men det ville bringe mange pårørende fred at få pågrebet gerningspersonerne. Mørkeland har tidligere mødt en del kritik af deres podcast-samtaler om mord og forbrydelser, og måske er denne vinkel på dokumentarserien et forsøg på at imødekomme denne kritik ved at favne de snævre håb for at løse mordgåder i stedet for kun at tale om dem.

Den blinde flue

Jeg hører en masse forskellige podcasts. Jeg kan godt lide true crime, og jeg er en fast lytter af Mørkeland. En kvalitet, Mørkeland har, og som jeg sætter stor pris på ved podcasts generelt, er samtaleformatet.

Det er meget standard for ikke kun true crime-podcasts, at der er to værter, og at den ene fortæller den anden om en sag, vedkommende har undersøgt. Dét, formatet giver dig, er umiddelbare menneskelige reaktioner i den form, det nu har. Hvad enten det er forargelse, vredesudbrud eller humor mm.

Disse meget menneskelige reaktioner på ting, der er svære at forstå, kan lytteren så identificere sig med; som lytter føler man sig egentlig bare som den blinde flue på væggen i en stue med to mennesker, der har en samtale med hinanden.

Læner sig op ad mediebilledet

Mørkeland har en dårlig vane, som Aurvig og Bugbee til min ærgrelse har taget med sig over i Ind i mørket. Mørkeland er glade for mediernes, især avisernes, udlægning af en sag, og det kan man høre i deres fortællinger.

Heldigvis lægger de ikke skjul på, hvor de får deres informationer fra, men i mine øjne bør man altid undgå såkaldte sekundære kilder, hvis man kan få adgang til en primær. Sekundære kilder kan være ganske pålidelige, men aviser skal sælges, og derfor er avisernes udlægning af en mordsag ikke altid den mest saglige eller objektive, da den kan være præget af især sensationalisme.

Jeg savner, at Aurvig og Bugbee, såvel som i Ind i mørket, forklarer deres stillingtagen til kilderne i stedet for på tilsyneladende ukritisk vis at bruge, hvad de læser i aviserne og fremstille det som fakta uden fx at sammenholde flere sekundære kilder eller henvise til, hvorfor en primær kilde evt. er utilgængelig.

Indøvet og opstillet

Sebastian Richelsen gør det godt som undersøgende journalist, men selv hans interviews virker meget indøvede i alt fra spørgsmålene og svarene til, hvor personerne går og står i samtalerne.

Det virker bedre, når man som seer og/eller lytter er med fra første færd. At man er med, når kilderne bliver stillet spørgsmålene for første gang, så det får et mere upoleret, råt og ægte udtryk end dette meget opstillede set up. Jeg ville fortrække, at de havde klippet mere rå interview sammen efterfølgende end på forhånd at filme det til at følge en drejebog.

Spoiler alert!

I afsnit to forsøger Ind i mørket sig med et slags anslag. Udsendelsen starter med en bid af et interview med subteksten ”Senere,” men uden nogen form for kontekst.

Jeg blev meget forvirret, da jeg så det første gang og troede måske, jeg var kommet til at starte udsendelsen det forkerte sted, for selvom man efterfølgende forstår ”senere” som senere i programmet, mangler det i starten konteksten for at få dette til at give mening.

I bedste fald er klippet, eller anslaget som jeg kalder det, en smagsprøve på resten af udsendelsen, og i værste fald er det en spoiler. Jeg er ikke fan af spoilers og gør ofte alt, jeg kan for at undgå det i alt, jeg ser, så denne afsløring af gerningsmandens ophav, som er én af de større spekulationer gennem programmet virker som en spoiler for mig, da jeg ikke kender sagen i forvejen. Heldigvis er det kun i afsnit to. 

Ikke fan af tv-hybriden

Jeg er ikke umiddelbart fan af denne tv-hybrid. Alt dette, som jeg sætter så stor pris på ved podcasts, er væk i denne tv-hybrid, hvor Aurvig og Bugbee i stedet sidder og imiterer en samtale ud fra et allerede skrevet manuskript. Alle umiddelbare reaktioner er væk, da begge kender historien på forhånd.

Selvom udsendelserne til tider er ret stemningsfulde med tegningerne, de dystre toner og ny information i sagen, sidder jeg i virkeligheden tilbage med en følelse af, at Aurvig og Bugbees rolle i Ind i mørket er overflødig, og at Sebastian Richelsen kunne have klaret den på egen hånd, eller omvendt.

Måske er det muligt at lave en tv-hybrid med podcasts, men man skal vide, hvorfor folk lytter til en podcast, før man piller ved formatet.

Fakta om Ind i mørket

Redaktører: Astrid Sofie Jelstrup, Tine Røgind Quist
Tilrettelægger: Henrik Toubro
Medvirkende: Sebastian Richelsen, Camilla Bjerregaard Aurvig, Kristine Sofie Bugbee
Antal afsnit: 8
Land: Danmark
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 30. september 2020
Dansk streamingtjeneste: Dplay

Hvad synes du om serien?


Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *