Anmeldelse: Kirsten Dunst spiller forrygende i ‘On Becoming a God in Central Florida’

Foto: On Becoming a God in Central Florida/Paramount+

Kirsten Dunsts nominering for sit skuespil i On Becoming a God in Central Florida er fuldt fortjent.

On Becoming a God in Central Florida handler om den amerikanske drøm og et kultlignende pyramidespil, og den kører på randen af drømme, som vi ikke ved, hvordan skal fortolkes.

Paramount+ giver nu danskerne fornøjelsen af denne dramakomiske serie. Den hiver os ind i en verden, vi alle kender til, men som de færreste har sat det helt store spørgsmålstegn ved.

LÆS OGSÅ: 5 serier fra 2020 du bare SKAL se

Det farlige i at være usikker, blive en del af noget større og lade dem få overtaget. En fortælling om hjernevask, magtesløshed, ødelæggelse. At kæmpe tilbage, hævn og at finde sig selv. Hvad gør man, når noget meget større end en selv, har taget noget af det vigtigste fra sig?

Den amerikanske drøm

Allerede i den første sekvens af første afsnit ser vi Travis høre kassettebånd. Sekvensens brug af synkronlyd lader os vide, hvad Travis lytter til, og budskabet er klart: Held er ikke noget, der bare sker, det er noget, du planlægger. Alle er sin egen lykkes smed. Med de ord føres vi ind i jagten på den amerikanske drøm og med alle dens kneb.

Vi er tilbage i 1992, hvor vi møder ægteparret Krystal Stubbs (Kirsten Dunst, Fargo) og Travis Stubbs (Alexander Skarsgård, Big Little Lies). Krystal arbejder i et badeland til 90’ernes mindsteløn. Hendes mand, Travis, dør tragisk og efterlader hende i store økonomiske vanskeligheder.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Comey Rule’ står alene med sandheden i en turbulent politisk verden

Krystal bliver en del af det kultlignende, hjernevaskende pyramidespil Founders American Merchandice, som hun ellers foragter. Hun ser muligheder for at kunne skabe et bedre liv for sig selv. Hendes håb er at kunne lyve og svindle sig til tops. Udnytte den kæmpe svindlende orginisation, som den har udnyttet hendes familie.

Det grundige håndværk

Seriens dybe sorte humor fejler ikke og formår ikke at blive skæv. Sammensætningen af de visuelle virkemidler giver os både en følelse af utilpashed, men kan også sende os ud i empati med karakterernes enorme håbløshed.

Serien holder sig i en bane, hvor det er klart, at Krystal og andre karakterer prøver at holde sig oven vande fra deres møde med et urimeligt system. Serien formår også at skabe et fokuseret fokus på Krystals situation og realiteten om, at lignende firmaer lever på at udnytte de fattige og desperate. Virkemidler, der fungerer suverænt, er dialogerne, der veksler mellem halvnære billeder og nærbilleder.

LÆS OGSÅ: ‘Black Mirror’ og de 4 andre mindf***-serier du skal se

Dialogerne står stærkt imellem Krystal og Travis i første afsnit, hvor det grundige filmiske håndværk kan mærkes fra flere vinkler. Vekslingen mellem halvnære billeder og nærbilleder giver os mulighed for at mærke følelserne, der er i spil. Jo tættere, vi kommer på karaktererne, jo mere intenst føles af skuespillet. Dialogerne imellem Travis og Krystal går højt i første afsnit, fordi Travis har mistet alt realitetssans. Krystals frustration kan mærkes, hvilket understreges med et dominerende brug af low-key belysning. Effekten af det hårde lys og begrænsede lyskilder bringer os mange dunkle områder og skygger. Den tunge og triste stemning bliver i flere scener båret af de filmiske virkemidler.

Godt skuespil af Kirsten Dunst

At vi har at gøre med skuespilpræstation i stjerneklasse er ikke til at tage fejl af. Kirsten Dunst blev nomineret til en Golden Globe Award for bedste skuespillerinde. Hun vandt desværre ikke, men nomineringen var velfortjent. Kirsten Dunsts skuespil er spektakulært. Hun knækker koden til en fremmed accent, og hun spiller alle sider af karakteren Krystal gennemført ned i mindste detalje.

Krystal starter i dårligdom, hvor serien fokuserer på de små øjeblikke, der bringer hende glæde. Kirstens kærlighed for karakteren stråler igennem, når Krystal begiver sig ud i udviklingen fra at være slået ud til langsomt at finde sig selv.

LÆS OGSÅ: Anbefalinger: 4 gode serier du bør se i november

Krystal bliver sendt ud på en rejse. En rejse, der skal finde hende tilbage til den, hun var før, hun blev gift og de økonomiske udfordringer. Kirsten formår endda at gøre de kiksede togskinner charmerende. Det er tydeligt at se, at Kirsten elsker Krystal, og det kan mærkes, som det bedste skuespil skal.

Mørk, komisk og dyb

On Becoming a God in Central Florida er mørk, dramatisk og sjov. Den skildrer den amerikanske drøm, som var den både en fjende og en ven. Betydningen af lykke bliver taget til dybere overvejelse.

Vi bliver efterladt med tanken om, hvordan et kultlignende pyramidespil kan få så meget magt over enkelte individer. Om usikkerhed gør naiv, og naiv gør realitetsfjern. Tanken om, hvordan man selv ville handle, hvis man stod i Krystals situation.

Vi bliver sendt ud på en rejse, som handler om langt mere end først antaget. On Becoming a God in Central Florida er en serie med dybere mening, og trods den komiske formidling af dens budskab, så skinner det ofte symbolsk tydeligt igennem.

LÆS OGSÅ: Den sjove, den vigtige og den danske: 3 fantastiske serier du skal se i 2020!

Serien skulle have haft en anden sæson, men COVID-19 fik stor påvirkning på produktionen, der blev aflyst.

Denne anmeldelse er baseret på de tre første afsnit. Det bliver spændende at se, om Krystal formår at kæmpe og svindle sig op til den amerikanske drøm, som F.A.M udgiver sig for at sælge. Mange ting virker forudsigelige, hvor andre kan gå i alle retninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like