Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: Lucifer sæson 5 del 1 er skrevet med kærlighed til fansene

AfVictoria Amalie Wolsing
2. september 2020
Foto: Lucifer/Cr. John Fleenor/Netflix © 2020

Del artikel

Lucifer er tilbage med en femte sæson på Netflix, og de høje forventninger er i den grad blevet indfriet.


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/09/LUCIFER_502_Unit_00540RC.jpg
Foto: Lucifer sæson 5/Cr. John Fleenor/Netflix © 2020

Forventningerne var store, før vores yndlingsdjævel atter ramte Netflix. Og tjenestens Top 10-liste afslører, at Lucifer sæson 5 del 1 allerede har slået rekorder, og efter otte timers bingewatching slukkede jeg da også mit fjernsyn med smil på læben.

LÆS OGSÅ: Lucifer sæson 5 splittes i to

Sæson fire efterlod os med Lucifer og Chloes kærlighedserklæring, som vi havde hungret længe efter. Det gik bare ikke helt som planlagt, da Lucifer måtte tage tilbage som helvedes konge for at beskytte Chloe og menneskeheden fra en profeti.

Et stærkt plot i Lucifer sæson 5


Jeg er utroligt imponeret over, hvor kreative forfatterne har været i til denne sæson. Særligt plottet med Michael, som sendte mig ud i alle følelser mulige. Men de fortjener også ros for give Ella, spillet af Aimee Garcia, mere dybde til sin karakter. Ella har virkelig været en karakter, der har manglet udforskning og fortælling. Denne gang fik vi andre sider af hende at se, og særligt at se hende i så sårbar en situation, var et eminent træk fra forfatternes side.

Plottet i første del af sæson fem står så stærkt. Intet er overladt til tilfældighederne, og alt er fuldstændig gennemført ned til mindste detalje. En ting, som jeg absolut bøjer mig i støvet over, er valget af musik til de enkelte scener. Sangene This Year's Love og Tether Me er så nøje udvalgt, at de styrker seerens følelser og stemning og bringer scenerne til et endnu højere plan.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i september 2020: Hilary Swank, Jurassic World og Wallander

Scenografien er atter en sikker vinder. Generelt har skaberne af Lucifer scenebelysning og det visuelle i deres magt. Fra den lilla belysning i scenerne mellem Chloe og Michael til Michael, der kun ses som en silhuet i hans taglejlighed. Videre til et visuelt mesterværk, da Michael redder Chloe fra at blive kørt ned til det skarpe lys, der falder igennem tremmerne i fangehulen. Lucifer forstår sig altså på at bruge andre virkemidler end blot manus til at skabe den ønskede stemning hos seerne.

Skuespil i topklasse


Skuespillerpræstationerne i alle afskygninger og størrelser er exceptionelle i løbet af de otte afsnit. En særlig præstation er seriens hovedrolleindehaver Tom Ellis, der i denne sæson både har rollen som Lucifer, men også rollen som Lucifers tvillingebror, Michael. Ellis’ præstation er i toppen, når forskellene mellem de to karakterer viser sig helt nede i banaliteter som udstråling, accent, mimik og de mindste ændringer i væremåde. I hans rolle som både Lucifer og Michael får Ellis virkelig muligheden for at strække sit talent langt udover, hvad normalt er.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Cobra Kai sæson 1

Lauren German, der har rollen som Chloe er også i sit es i denne sæson. En udfoldelse af skuespil, som Lauren er overlegen i, er, når vi kommer helt ud på yderkanten af følelsesregistret. Vi så det i sæson fire, hvordan hendes karakter, Chloe, havde mange scener med utrolig stærke følelser, som hun bare manede til jorden. Lauren gør det endnu engang. Laurens fordybelse og forståelse af Chloes følelser har skabt nogle af de mest mindeværdige scener i denne sæson.

Skrevet med kærlighed til fansene


Holdet bag Lucifer ved, at det er deres indbyrdes forhold, der er en af seriens største drivkræfter. Vi gik i hvert fald ikke udsultede derfra på den front. Opbygningen til klimakset i Chloe og Lucifers relation har været fire sæsoner undervejs.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: The Umbrella Academy sæson 2 er på højde med Stranger Things

Klimakset blev vi endelig præsenteret for, og det var alt ventetiden værd. Det skulle dog ikke være let for vores to forelskede hovedpersoner, og vi måtte være mere tålmodige, end vi havde regnet med. Forfatterne af Lucifer vidste lige præcis, hvad vi havde ønsket os i julegave de seneste fire år. De havde føling med det. De var tro over for karaktererne, og der er ingen tvivl om, at det klimaks er skrevet med kærlighed til fansene.


Fakta om Lucifer sæson 5 del 1


Showrunner:
Manuskriptforfatter:
Medvirkende:
Antal afsnit:
Land:
Produktionsår:
Dansk premiereår:
Dansk streamingtjeneste:

LÆS OGSÅ: Duffer-brødrene fortæller nyt om Stranger Things: Bliver sæson 4 den sidste?

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Anmeldelser