Anmeldelse: Marvel gør, hvad Marvel gør bedst i ‘WandaVision’

Foto: WandaVision/Disney+

Min. hjerne. Eksploderer. So. Many. Things. Happened!

Da jeg i første omgang hørte, at Marvel bryggede på at skabe serier som WandaVision, The Falcon and The Winter Soldier og Loki, som skulle tilføje og udvide det eksisterende filmsuperhelteunivers på Disney+, så tænkte jeg: Hvorfor pille ved noget, der efter min mening er så godt og gennemført? Kan de virkelig koge mere suppe på universet og dets karakterer i et nyt mere dybdegående serieformat, uden at kvaliteten falder?

Svaret er ja, også i den grad! Marvel gør, hvad Marvel gør bedst. De tager fusen på os og skaber endnu engang et helt igennem perfektionistisk millionbrikspuslespil, som ikke bare er underholdende og aktionsspækket, men også så velproduceret, at alle scener, replikker, genstande, tal og farver er velovervejede og har en bevidst betydning.

LÆS OGSÅ: Stream and Chill: Ny Disney+-serie sætter nye standarder for dårlige serier

Dette millionbrikspulsespil, som WandaVision på Disney+ er, giver fansene fornemmelsen af at skulle afkode det mest tvetydige mysterium og ifølge det gode gamle world wide web, så har de fået, så hatten passer. Internettet har uge efter uge eksploderet i fanteorier, eastereggs og diskussioner, hvilket er, hvad Marvel gør bedst. Pulsespillet. Lad os se på brikkerne.

Er du ikke Marvel-fan? Så skal du måske stoppe med at læse, gå tilbage og se alle fire filmfaser, en ordentlig portion X-Men-film og så vende tilbage hertil. WandaVision er muligvis ganske underholdene uden kendskab til universet, men for at forstå betydningen, vigtigheden i hver detalje og få følelsen af at afkode et kryptisk mysterium, så må du læse op på Marvel-lektien.

Titlen, WandaVision

Allerede i titlen får vi et hint om, at serien måske er lidt anderledes, end vi lige går og tror, for mangler der ikke et ”and” mellem de to navne?


----

De skarpe Marvel-fans husker med al sandsynlighed én af de seneste film Avengers: Infinity War, som havde en umiddelbar definitiv slutning for Vision (Paul Bettany). Derfor lå det ret hurtigt i kortene, at det var Wandas (Elizabeth Olsen) vision og version af virkeligheden, der var omdrejningspunkt for serien.

LÆS OGSÅ: Nyt brand tilfører hundredevis af nye titler til Disney+

Man skal dog passe på med at afskrive superheltes karakterer, for man ved aldrig, hvad Marvel har af multiuniverser (hint til den kommende film Doctor Strange and in the Multiverse of Madness, som kommer i fjerde fase, er du med Marvel-fan?) oppe i ærmet.

Sitcom-referencerne

Vi møder Wanda og Vision, som lever i skjul forklædt som helt almindelig glade beboere i byen Westview. Fra første til sidste afsnit har serien en klar reference til adskillige amerikanske sitcoms.

Det ses tydeligt i de første afsnit i form af billedformat, kameraopsætning, lyden af et latterfyldt live-publikum og nå ja, ingen farver. Serien begynder nemlig i sort/hvid. Wanda og Vision nyder de klassiske gamle dyder og kønsroller, og tidens komiske falden på halen-humor er et hyggeligt gensyn med en anden tid, men komediespillet varsler også om den fare, der ligger lige under overfladen.

LÆS OGSÅ: Nye serier på streamingtjenesterne i marts 2021

Referencerne til mange Amerikanske sitcoms gennem tiden forsætter afsnit efter afsnit og op igennem tiden, men det er ikke for nostalgiens skyld, for også her findes en tråd tilbage til det store puslespil, som Marvel har lagt i årevis. Husker du historien om, hvordan Wanda og hendes tvillingebror Pietro/Quicksilver (Aaron Taylor-Johnson (ja, ham kommer vi også tilbage til) som børn i Sokovia lå i bomberuinerne og kiggede på en tikkende Stark fabrikeret bombe? Hvis ikke, tilbage og se Avengers filmene.

Marvel og X-Men

I WandaVision bliver Wanda genforenet med sin bror Pietro/Quicksilver, men ikke som vi kender ham fra Marvel-filmene. Her er det nemlig X-Men-universets Quicksilver, spillet af Evan Peters (også kendt fra American Horror Story).

Hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi det skal vise sig, at X-Men universet er kommet hjem i Marvel-folden. Alle X-Men karaktererne er nemlig oprindeligt Marvel, men grundet fortidens økonomiske vanskeligheder solgte Marvel rettighederne til karaktererne.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i marts 2021

Nu er karakterne vendt hjem igen, hvilket betyder, at vi nu har endnu flere brikker at holde styr på, og vi får sværere og sværere ved at spå om fremtidige projekter.

Referencer og hints

Hvis du er selvudnævnt Marvel-fan, så ved du også, at Marvel tit efterlader easter eggs til de hardcore fans i mere eller mindre skjulte udgaver. WandaVision er absolut ingen undtagelse.

Tværtimod så er WandaVision spækket med skjulte hints, så du kan sagtens gå i gang med at analysere enhver detalje. Det er næsten samme følelse som at se en thriller eller krimi, for man afkoder konstant betydningen for at løse mysteriet om, hvad dælen Marvel mener, eller hvad vi kan vente os. Der bliver ikke kun hintet til brikker fra foregående eller kommende film eller serier, men i særdeleshed også til det oprindelige tegneserieunivers, hvilket sætter fansene på overarbejde, inklusiv undertegnet.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2021

Hvordan menneskerne i produktionsrummet med dette vanvidspuslespil selv kan holde styr på de brikker, de efterlader til os, det aner jeg ikke. Kæmpe cadeau. Som sædvanlig er der en lille (denne gang mere skjult) hyldest til Stan Lee, den nu afdøde skaber af Marvel. Kan du finde den?

Dybere kendskab til de oversete Marvel karakterer

Det nye serieformat viser sig faktisk overraskende nok at ville koge mere suppe på karaktererne, men ikke i den tvivlsomme kvalitet som frygtet. Tværtimod, så gør WandaVision det, at vi får lov til at udforske karaktererne væsentlig mere, end vi gør i filmene, hvor relativt små karakterer som Wanda og Vision står i skyggen af bombastiske og ikoniske karakterer som Iron Man (Robert Downey Jr.) og Captain America (Chris Evans).

To karakterer, der især kommer som en overraskelse er den nysgerrig nabo Agnes (Kathryn Hahn) og S.W.O.R.D-pilot Monica Rambeau (Teyonah Parris). Naboen Agnes rolle i WandaVision forbliver her spoilerfree, men magen til fænomenal skuespilspræstation skal man lede længe efter.

LÆS OGSÅ: Fra Super Nintendo til horror: 5 oversete serier, der ikke spilder din tid

Rambeau stiftede vi sidst bekendtskab med i Captain Marvel, hvor hun er datter til Carol Danvers (Brie Larson) ven og kollega, Maria Rambeau (Lashana Lynch). Uden at spoile kan man roligt sige, at hendes karakter skriver sig over i historien.

Sorg og kærlighed

Internettet flyder som sagt over med spottet eastereggs, mulige teorier og analyser af forskellige detaljer. Det bekræfter min pointe om, at Marvel gør, hvad Marvel gør bedst. Ikke nok med, at vi skal samle alle brikkerne for at forstå alle de hints og referencer, som Marvel har lagt ud til os, så formår de ovenikøbet også at genskabe lysten til at gå tilbage og se de foregående film for igen at forstå sammenhængen.

WandaVision handler i virkeligheden om noget så enkelt og alligevel enestående som sorg og kærlighed. I et intimt øjeblik mellem Wanda og Vision bekræfter Visions ord vigtigheden af emnet, ”What is grief, if not love persevering”. En sætning, der kommer til at skabe evig genklang og skaber kontrast til det enorme puslespil af helte og skurke.

Med WandaVision er puslespillet kun blevet større og vildere, og man må tage hatten af for Marvels kreativitet og genialitet. Fuld plade af hjerte til WandaVision, men især Wanda.

Fakta om WandaVision

Instruktør: Matt Shakman
Manuskriptforfatter: Peter Cameron mfl.
Medvirkende: Elizabeth Olsen, Paul Bettany, Kathryn Hahn, Teyonah Parris, Josh Stamberg
Antal afsnit: 9
Land: USA
Dansk premieredato: 15. januar 2021
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: What to Watch: Episode #6

LÆS OGSÅ: 3 stærke krimiserier: Månedens serietip på C More

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Firefly Lane’ er ikke bare let underholdning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like