Anmeldelse: ‘Moon Knight’ kryber som den første Marvel-serie over i horror-genren

Oscar Isaac som Steven Grant i Marvel Studios’ MOON KNIGHT / Foto: Gabor Kotschy. ©Marvel Studios 2022. All Rights Reserved.

Moon Knight har altid været en atypisk superhelt. Selvom han har været med i flere udgaver af The Avengers og har haft sit eget blad her i Danmark, er der ikke mange i dag, der kender til ham.

Moon Knight er, så vidt jeg ved, den eneste superhelt med flere hemmelige identiteter, og han har kæmpet mod vampyrer og varulve. Hans baggrund har ændret sig en del gennem årene, og han har både været en helt normal, kamptrænet mand, og haft superkræfter … og så er han i øvrigt død og blevet genoplivet af en gud en hel del gange (!) Men hvem er han? Et rigtigt godt spørgsmål …

Moon Knight har som sagt flere identiteter, fordi han har en ”dissociativ lidelse” – også kendt som personlighedsspaltning. Hans ”rigtige” navn, hvis man kan sige det sådan, er Marc Spector, og han var marinesoldat og lejesoldat. Marc blev dødeligt såret under en mission i Egypten, hvor hans partner gik amok i grådighed og slog en masse arkæologer ihjel, og da Marc prøvede at stoppe ham, blev han selv skudt.

Da han lå døende blev han besat/genoplivet af en ægyptisk månegud, Konshu – som gjorde ham til sin hævner og bad ham gøre bod for de skidte ting, han havde lavet i sit liv. Som Moon Knight begyndte Marc derfor at bekæmpe kriminalitet og ondskab i mange former, både helt almindelige overfald og den slags, men også monstre og mere eksotisk ondskab. Han skabte flere forskellige hemmelige identiteter, men de er ikke bare roller, han spiller … de er personligheder, som han skifter imellem. En millionær, en taxichauffør, en konsulent – og flere andre. Selv Marc selv var aldrig rigtigt klar over, hvem der var den rigtige.

Som læser var man aldrig helt sikker på, om Moon Knight faktisk bare var en syg mand, eller om de overnaturlige ting, han så og oplevede, var virkelige nok. Som nævnt blev han genoplivet af Konshu flere gange, så man skulle jo tro, at det var bevis nok … men det var altid lidt op til en selv. I den nye serie på Disney+ har man dog valgt ret entydigt at vise, at Moon Knight faktisk er en overnaturlig helt.

Den nye serie

Steven Grant er en lidt kedelig fyr, der bor i en rodet lejlighed og arbejder i museumsbutikken på British Museum. Hans liv centrerer sig om sit job, sin guldfisk og sin store interesse for egyptisk mytologi. Han har en lidt irriterende søvnlidelse, for hver gang han sover, går han åbenbart i søvne – han vågner op mærkelige steder uden at kunne huske, hvordan han kom derhen.

Da han en dag pludselig befinder sig i et helt andet land, skarpt forfulgt af bevæbnede mænd og med en stjålen egyptisk guldskarabæ i lommen, går det dog fra at være irriterende til direkte farligt. Pludselig hører han en mystisk stemme (der konstant refererer til ham som ”idioten!”)og begynder at se sit spejlbillede tale til sig med en fremmed stemme. Manden i spejlet hedder Marc, og stemmen tilhører Konshu. Og så er vi ellers i gang med en hæsblæsende historie, der går over stok og sten.

Hurtigt finder vi ud af, at Marc og Steven deler den samme krop, og at Marc har lovet Konshu at hjælpe ham med sin mission. Steven har ikke meget andet valg end at gå med på spøgen, selvom han bestemt ikke er glad for det.

Serien er den første serie fra Marvel, der kryber over i horror-genren. Både klassisk horror, som skygger og ting, der dukker op og forsvinder sporløst, til rigtig body-horror, hvor Steven og Marc kæmper om at få overtaget i den samme krop, og hvor stakkels Steven står med blodige hænder, fordi Marc har dræbt en masse mennesker. For ja, Moon Knight slår folk ihjel. Her er ikke noget Captain America, skyd-efter-benene-moral … Her bliver der skudt, tævet og dræbt til den store guldmedalje. Det er helt tydeligt, at Marc er en mand, der kan tusind måder at dræbe på, og som ikke er bange for at bruge dem.

Foto: Moon Knight/Disney+

Vi får også rigtige monstre at se, nemlig de sjakalagtige uhyrer som Moon Knights fjende, Arthur Harrow(Ethan Hawke), kan fremmane. Han tjener guden Ammit, der modsat Konshu (der straffer forbrydere, efter de har begået forbrydelsen) tror på at rive ondet op med rod, før det sker! Altså at slå folk ihjel, før de overhovedet har begået den synd, de bliver dræbt for. Sidst, men ikke mindst, er der Moon Knight selv – et overnaturligt kostume, der gør bæreren næsten usårlig og giver superstyrke, og som Marc/Steven kan fremmane på kommando.

For meget og for lidt

Jeg har set de første fire episoder af Moon Knight, og var rigtigt spændt på, om denne ret unikke take på superheltegenren ville fungere. De gode nyheder er, at serien er spændende, fængende og flot. Man bliver revet meget med, selvom man skal koncentrere sig for at kunne følge med – især i de første par afsnit, hvor skiftene mellem Marc og Steven er meget bratte og springer voldsomt i tid. Hvis man sidder med sin telefon, imens man ser serien, forudser jeg at man vil gå glip af en hel del.

De dårlige nyheder er, at man simpelthen ser for lidt til Moon Knight selv – altså manden i kostumet. Oscar Isaac, som spiller hovedrollen, giver en rigtig sjov og god performance, og der er stor forskel på, hvordan han spiller de forskellige personligheder. Hans stemme, kropsholdning og attitude er fuldstændig anderledes, så man kan reelt se, hvornår den ene eller anden person har kontrol over kroppen. Men det meste af tiden er han altså i sin helt almindelige menneskeform. Man ser ham kun i kostume cirka en gang per episode, og jeg tror, det simpelthen er et spørgsmål om budgettet, da dragten ser ret så CGI-agtig ud. Men langt det meste af tiden er serien altså en slags spionhistorie, der mindede mig mere om Jason Bourne-filmene. Det synes jeg er lidt synd, for hvis jeg sætter mig for at se en serie om en superhelt, forventer jeg at se en superhelt, og ikke en lejesoldat.

Som nævnt var tegneserierne altid lidt uklare med hensyn til, om Moon Knight faktisk havde superkræfter eller ej. I Moon Knight-serien er der ingen tvivl. Selvom der er øjeblikke, hvor man godt kan få den tanke, at han ikke er helt rask (når han fx slås med et monster, kun han kan se) så har han trods alt en superdragt, kan hoppe mellem bygninger og blive skudt på tæt hold uden at dø af det. Desuden optræder Konshu selv i en aktiv, talende rolle, hvor han betragter og kommenterer Marc/Stevens succes eller mangel på samme. Stemmen er F. Murray Abrahams, som de fleste af os kender fra Amadeus, og det virker ret godt.

I ligeberettigelsens navn har Marc/Steven fået en kvindelig partner, Layla El-Faouly (May Calamawy), som er fuldt ud lige så benhård og sej som Marc er. Desværre er hun skrevet lidt kedeligt og todimensionelt, og man bliver ret hurtigt træt af hende. Dog virker det som om de sidste episoder giver hende lidt oprejsning, og uden at jeg skal ødelægge noget for nogen, ender episode 4 med en af de mest underlige cliffhangers, jeg har set i min karriere som anmelder.

Skal jeg så se den?

Ja, det skal du, hvis du er til voksne superhelte. Moon Knight er ikke for børn, dertil er den for voldelig og uhyggelig. Den vil tiltale det samme segment, der elskede Daredevil-serien (som nu snart dukker op på Disney+, har jeg hørt …), hvor superheltene er mere realistiske og voldelige. Horror-elementerne er også spændende og lidt anderledes, og det at hovedpersonen er en psykisk sårbar mand er også en ny måde at lave en serie på. Du skal bare være forberedt på forholdsvis få kapper-og-masker, og mere end blanding af Jason Bourne og de gamle The Mummy-film.

Fakta om ‘Moon Knight’ 

Medvirkende: Oscar Isaac, Ethan Hawke, May Calamawy, F. Murray Abraham
Instruktører: Mohamed Diab, Justin Benson, Araron Moorhead
Antal afsnit: 6
Dansk premieredato: 30/3, 2022
Dansk streamingtjeneste: Disney+

 

LÆS OGSÅ: Hvis du kan lide ‘Taxi Driver’ vil du elske ‘You Were Never Really Here, Nightcrawler’ og en mere

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Invincible’ er en fornem satire af superheltegenren

LÆS OGSÅ: Comedy-legende i godt selskab i drabelig krimikomedie fra Disney+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like