Anmeldelse: Paul Bettany spiller rollen som den grådige og uberegnelige hertug Ian of Argyll fabelagtigt i ‘A Very British Scandal’

A Very British Scandal / DR

Den nye dramaserie fra BBC A Very British Scandal er nu tilgængelig på DRTV, og hvis du tror, du skal drømme dig væk til overklassens idyl, hvor alt er underspillet og uden de store armsving, så kan du tro om.

Serien er præcis det, som titlen lover; en stor britisk skandale.

Den handler kort sagt om hertuginden Margaret Campbell og hertug Ian Campbell og deres meget offentlige og skandaløse skilsmisse i begyndelsen af 60’erne.

A Very British Scandal er en mini-serie på tre afsnit, og hvis du kan se bort fra et temmelig stillestående og lidt forvirrende første afsnit, så er hele serien absolut tiden værd.

Overklassens dekadence

Ian og Margaret mødes, efter Margaret lige er kommet ud af en skilsmisse, og Ian fortsat er gift (med ægtefælle nr. 2). De forelsker sig, Ian bliver skilt fra nuværende ægtefæller, og de to gifter sig med hinanden.

Alt er fryd og gammen, og dog … Efter relativ kort tid ender man med at spørge sig selv: Hvad i alverden er der galt med de her mennesker? Der kommer meget hurtigt en mørk skygge i deres ægteskab, og langsomt optrappes konflikterne.

Overklassens dekadente liv med en masse drikkeri, snobberi, rygstikkeri og forloren frembrusning foldes virkelig ud i denne BBC-serie. Der er ikke meget kærlighed forbundet med den portrættering, og mon ikke der gemmer sig en lille stikpille eller to mod overklassen i England i dag.

Stjerneskurke

Jeg har en forkærlighed for både Claire Foy (The Crown) og især Paul Bettany (WandaVision), og den er ikke fordampet efter denne serie – tværtimod. Både Margaret og Ian Campbell virker ikke, som om de var særligt tillokkende personer, og Foy og Bettany fremstiller dette eminent.

Især i rollen som den grådige, ondsindede og uberegnelige hertug Ian of Argyll er Bettany fabelagtig. Vi er ude i en ren dr. Jekyll and mr. Hyde, hvor Ian Campell går fra at være charmerende og sjov til aldeles led og farlig.

Og Margaret Campbell er ikke en stakkels hjælpeløs sjæl. Hun har sine egne motiver og er ekstrem beregnende og egoistisk. Foy og Bettany overstråler hinanden på skift i henholdsvis deres kyniske beregnelighed og utilregnelig affekt.

Kæmpende elskerere

Hele affæren (no pun intended) er ganske rædderlig og tager for alvor fart, efter Margaret bruger en god portion penge på at istandsætte Ians slot Inveraray, men ikke får nogen ret til slottet.

I det hele taget er omdrejningspunktet for konflikten bundet op på penge og anerkendelse. Margaret har den ene affæren efter den anden, og det er først i det øjeblik, at hun (og hendes far) lukker for pengepungen, at Ian får problemer med hendes livsstil. Og så opstår de virkelig ubehagelige ægteskabsscener.

Men Margarets karakter er ikke en som lader sig kue, uanset hvor meget Ian byder hende, og Ian blinker ikke en eneste gang over hendes mange bekendtskaber. Og spørgsmålet, om de faktisk stadig elsker hinanden alt til trods, sætter sit præg hos seeren.

Dramatic purposes

Jeg kendte ikke til historien på forhånd, men man har ikke svært ved at forestille sig, hvordan skandalen har rullet ind over England i 1960’erne, hvor tabloidaviserne ikke havde nogen begrænsninger.

Der hvor jeg personligt får lidt svært ved den slags serier er, når de er ”bygget på en sand historie” men med disclaimerennogle ting er opdigtet eller ændret”. Jeg er helt med på, at man ikke kan lave en 1:1-fortælling af en virkelig historie, men problemer er, at man jo netop ikke ved, hvad man skal tro på.

Her er en serie om en kvinde, som nægtede at lade sig styre af tidens moralsæt eller en uberegnelig ægtemand. Det står til sidst meget tydeligt, hvad serien egentlig gerne vil fortælle, men jeg kan ikke lade være med at tænke; var det nu så slemt?  Eller er det denne del som er blevet dramatiseret eller overdrevet for spændingens skyld. Det må jeg selv finde ud af.

A Very Nasty scandal

Serien er virkelig godt produceret, og historien er absolut spændende. Der er en bagvedliggende årsag, hos hver af hovedrollerne, som giver en forklaring på, hvorfor de er blevet til dem de er, men det berøres utrolig kortvarigt. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da der ellers for tiden er rigtig stort fokus på fortællingen om, hvordan skurken blev onde (sidste skud på stammen; Cruella).

Til trods for at retssagen bliver mere og mere nasty nægter Margaret at bøje nakken for at undgå en offentlig skandale, hvilket er usædvanligt for både den tid og det sociale lag.

Hun kommer med en af de mest rammende replikker jeg længe har hørt: ”The law doesn’t like women who aren’t sorry”, og hun nægter ganske enkelt at være angrende. I løbet af de sidste 10 min. af A Very British Scandal kommer seriens egentlige budskab klokkeklart frem, og min eneste alvorlige kritik af serien er, at det er så sent.

Dommen afgives

Det ville selvfølgelig være en mega spoiler at skrive, hvad retssagen ender med, så det er bare den endelige votering af serien, jeg her kommer med.

Jeg synes absolut, serien er seværdig. Sidder du med en ret stram hverdagstidsplan, så er det måske ikke lige her du skal engagere dig, for du kommer ikke til at få din verden rystet eller opleve en eksistentialist åbenbaring.

Men du er til gengæld godt underholdt og får en (delvis) sand skandale fortalt med nogle wunderbar skuespillere, der gør den tiden værd.

Fakta om ‘A very British Scandal’

Manuskriptforfatter: Sarah Phelps
Instruktør: Anne Sewitsky
Afsnit: 3
Premiererdato: 21. januar 2022
Streamingtjeneste: DRTV
Medvirkende: Claire Foy, Paul Bettany m.fl.

LÆS MERE: 5 serier du måske har overset på DRTV

LÆS MERE: ‘The Crown’ og ‘Ted Lasso’ rydder bord ved Emmys

LÆS MERE: Derfor ELSKER vi ‘The Office’ og alt der fulgte efter

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like