Anmeldelse: Ramy sæson 2 er eminent til at vise verden gennem brillerne på et marginaliseret folkefærd

Kan man lave sjov med muslimer i et ladet samfund, som det vi lever i 2020? Ja. Det kan man godt. I hvert fald, når man gør det, som stand-up komikeren Ramy Youssef gør det i serien, der er opkaldt efter ham selv: Ramy.

Ramy sæson 1 vandt en Golden Globe i 2019, og den anden sæson, der fik premiere på C More i denne sommer, er nomineret til tre Emmy’er.

Ramy er vendt tilbage fra Cairo, efter mødet med Amina er endt med et knust hjerte. Som så mange andre unge mænd bekæmper han hjertesorgen med onani og apati. Hans søgen efter mening leder ham til den lokale Sufi-moske, hvor han hurtigt finder en stærk forbindelse til moskeens spirituelle leder og underviser, Sheikh Malik, spillet af Mahershala Ali (True Detective, Luke Cage).

Forholdet mellem de to spiller en stor rolle i anden sæson af Ramy. For Ramys behov for at finde en kontakt med Gud og sin religion næres af Sheikh’en, der ærligt ser ham som det ufuldendte menneske, han er. I stedet for at dømme Ramy fortæller han, at han kan se mulighederne i ham og tilbyder at hjælpe ham.

LÆS OGSÅ: Og de nominerede til årets Emmy Awards er ...

I løbet af sæsonens ti afsnit støder vi på en lang række problemstillinger. Vi møder bl.a. emner som homoseksualitet og transkønnethed, borgerskab og nationalitetsfølelse, mandschauvinisme og identitetsforvirring, ønsket om selvforbedring og personlighedens og vanens magt.

En serie om ikke at passe ind
Om Ramy er ærlig i sin måde at vise livet for de amerikanske muslimer, skal jeg ikke kunne stille mig til dommer for. Men den er effektiv i sin visning af livet for dem, der ikke passer ind i den norm, samfundet har etableret.

Den er god til at vise, at ønsket om at holde fast i sin religion og sine traditioner ofte skaber dissonans i det samfund, der er blevet normen i USA. Og for den sags skyld i andre vestlige verdener. Det er ikke kæmpestore ramlende kløfter, men hverdagene er fyldt med små situationer.

Ramy portrætterer muslimerne som alle andre mennesker. De har samme fejl og mangler. Der er forskel på den måde, Ramys forældre anskuer det at være muslim, og den måde, han og vennerne gør det på. Nogle er racister, andre er hyklere. I det hele taget er religionen det eneste, der skiller dem fra at være helt normale mennesker med fejl og mangler.

LÆS OGSÅ: Zaki Youssef fra Junglen: Jeg ville lave en serie, hvor det ikke er rødderne, der er i fokus

Den skyr heller ikke at vise, at amerikanske muslimer stadig udsættes for racisme og had. Men den bliver aldrig prædikende. Og den forsøger reelt set aldrig at gøre andet end at sige: ”Se. Sådan er verden også nogle gange.”

Livets ulidelige sværhed
Helt inde i kernen er Ramy en serie om en ung mand, der har svært ved at forlige sig med sin plads i tilværelsen. Det ville have været nemt at holde af Ramy for de udfordringer, han står overfor, men … Han er ikke et særligt godt menneske. Han er selvcentreret og undskylder sin opførsel over for andre med sin manglende forbindelse til Gud og sin religion.

Hans weltschmerz er mærkbar, og han søger ro i sit liv mere end noget andet.

Det er netop jagten på denne ro, der får ham til at tage sheikhens vejledning til sig. Og det er det behov for at få klarhed over, hvor hans plads i verden er, der gang på gang leder ham ud i situationer, hvor hans normale væremåde og hans egocentricitet tager over.

Det er virkelig veludført.

Sikke en klaphat
For selvom han er en idiot, og nogle gange helt urimeligt unfair over for alle andre og deres følelser, så kan jeg godt sympatisere med hans behov for at finde et sted, han passer ind.

Men det virker mest af alt, som om han søger den ”nemme” løsning. Hvis han bare lige går i denne her moské … Hvis han bare lige får lærdom af sheikhen … Hvis han bare lige lader være med at bryde Koranens regler …

På denne måde er Ramy meget vestlig i sin tankegang. Han tror på, at man kan købe sig til aflad.

LÆS OGSÅ: Her kan du se de Emmy-nominerede serier i Danmark

Han er også vant til at leve i et hjem, hvor troen på Allah er let. Forældrene har aldrig vist tvivl, så hvorfor skal det være så svært for ham? Samtidig virker den vestlige verdens ateistiske tilgang for tom, til at han kan undsige sig den verden, han er vokset op i.

Noget af en nedtur
Det er ikke fair at sige, at alle Ramys problemer er resultatet af hans egen krøllede tilgang til livet og hans plads mellem to verdener, men det er heller ikke fair at fritage ham for ansvar.

For Ramys behov for at passe ind får store konsekvenser for de mennesker omkring ham. De bliver til tider bare bliver trådt under fode i jagten på den endegyldige sandhed.

Det er her, det holder op med at blive charmerende. Og til tider bliver det deprimerende hårdt. I stedet for at heppe på Ramy bliver jeg mere ked af, at han ikke rigtigt har gjort sig fortjent til det, han søger.

LÆS OGSÅ: Nyt om Lovecraft Country: Nu kan du se første episode uden abonnement til HBO Nordic

Men af og til tager serien et skridt til siden og flytter kameraet væk fra Ramy. Her finder vi nogle helt umanerligt skønne historier om de folk, der normalt befolker verdenen omkring ham.

Mere drama end komedie i Ramy sæson 2
Ramy er annonceret som en komedie/dramaserie. Sæson to bruger mere tid på dramadelen, og det gør overhovedet ikke noget. Det er ikke stor kunst, men serien trækker dig ind i et anderledes univers, hvor alting er lidt anderledes, men alligevel velkendt, og den har meget på hjerte.

Ignorerer du afsnit syv i anden sæson, sidder du tilbage med en velskrevet og spændende serie, der er eminent til at vise verden gennem brillerne på et marginaliseret folkefærd. Den er ikke let at gå til, og man skal kunne leve med, at den sunde fornuft nogle gange er svær at finde.

LÆS OGSÅ: 4 animationsserier der er bedre end Rick and Morty

Jeg vender i hvert fald tilbage i 2021, når tredje sæson bliver sendt ud. Primært for at finde ud af, om Ramy får den justeringsflad, han fortjener, så han kan stramme op.

Info om Ramy sæson 2

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af The New Pope