Anmeldelse: ‘Riget Exodus’ er både gakket og genial

Hvad skete der med Fru Drusse, overlæge Helmer, Krogen og alle de andre fra Riget? Og åbnede portene sig til det andetsteds, hvor man helst ikke vil hen? Spørgsmålene er mange og svarene få, når det kommer til serien Riget, der var et stort fælles samtaleemne for 25 år siden.

Svarene fik vi ikke, fordi tredje sæson af Riget blev aldrig blev til noget. Flere af skuespillerne nåede at dø, blandt andre Ernst-Hugo Järegård og Kirsten Rolffes, og von Trier gik i gang med andre filmprojekter. Men nu, 25 år senere, syntes instruktøren, at det var på tide at åbne portene igen. Det er blevet til fem afsnit, produceret af Viaplay, ikke DR, hvor der også er gået 25 år på Riget.

Søvngængeri og spøgelser

Serien åbner med et møde med søvngængeren Karen. Hun har en særlig kontakt til det overnaturlige og er nødt til at binde sig fast til sin seng for ikke at komme i ulykke om natten, når hun sover. En nat ender hun alligevel udenfor sit hjem, på Riget, som hun genkender, fordi hun har brugt mange aftener på at se serien Riget på sine VHS-bånd.

I et lidt søgt metalag spørger hun efter seriens karakterer Fru Drusse, Krogen, Buller, Lillebror, Mona og de andre, hvoraf nogle af dem dukker op. Som Krogen og Mogens, stadig spillet af Søren Pilmark, nu med hanekam og på løbehjul, og en Peter Mygind med evig kasket på hovedet.

Karen insisterer på at blive indlagt, for både i sin krop og sine mareridt kan hun mærke, at der sker dunkle ting i murene på Riget. Som en okkult detektiv tager hun over fra Fru Drusse og får tilmed hjælp af en mild portør, Balder.

Hemmeligt svensk selskab

Samtidig følger vi også den nye svenske neurokirurg, Helmer jr. (Mikael Persbrandt), der er søn af den hedengangne Stig Helmer, der jo hadede alt dansk og ‘alla danska jävla’. Som far så søn. Men selvom han forsøger at samle de ansatte svenskere i et hemmeligt selskab, er det ikke alle landsmænd, der vil ham det godt.

Der er for eksempel lægen Anna (Tuva Novotny), der flere gange får Helmer ud på gyngende #metoo-is, som han må bøde for med aflæg af besøg hos en svensk advokat, der har kontor på et af hospitalets toiletter (en revisorudgave af Alexander Skarsgård).

Helmer bliver også hurtigt uvenner med den anden overlæge på Neurokirurgisk, Pontoppidan, spillet helt igennem komisk af Lars Mikkelsen, der altid er bange for at støde ind i den juhuu’ende Rigmor Mortensen (Ghita Nørby). Og Helmer får også hurtigt den altid rasende kirurg Naver, der kun har et ‘ØV!’ til overs for det meste, på nakken. En veloplagt Nikolaj Lie Kaas, hvis funny bones stadig skinner igennem alt vreden.

Et vildt line-up af skuespillere

Som man kan fornemme, er persongalleriet stort, bredt og skørt. Ikke alle karakterer får lige meget plads, men stort set alle får en skør scene eller to til at brillere i. Og som man kan se ved de allerede nævnte navne, er castet en imponerende samling af stærke og dygtige skuespillere. Som to yderligere udenlandske kræfter, skal Udo Kier og Willem Dafoe også lige nævnes, to af von Triers efterhånden faste husvenner. Fælles for alle er deres beredvillighed til at lege med, uanset hvor mærkeligt eller meningsløs den enkelte scene må fremstå. Og det virker, ærlig talt, som om de har en fest med det, hvilket er halvdelen af underholdningen.

Vanvidsmesteren

Skulle nogle i løbet af de sidste 25 år have glemt, at Riget på ingen måde er en stringent fortælling, der dels satiriserer over arrogante lægers fejloperationer, og dels låner mange horrorgreb i sit overnaturlige, små-religiøse spøgelses-element, så er det nok værd at huske på i forhold til, hvad man forventer af Riget Exodus.

Der er meget, der ikke giver en sammenhængende mening, og denne nye sæson er ikke lige så folkelig som de første to. Men der er til gengæld mange vidunderlige, syrede, groteske og drillende stikpiller til alt og alle. Fortalt i scener, der fik mig til at klukke og indimellem skraldgrine. Humoren har næsten altid været von Triers følgesvend, men den er ofte, som her, kulsort og sylespids.

Kreativitet uden begrænsninger

Den nye serie er på sin vis summen af alt, hvad Lars von Trier har lavet. Og tættest ligger den på hans mest anarkistiske projekter som Idioterne og Direktøren for det hele. Serien bærer præg af, at Lars von Trier har fået lov til at løbe løbsk, uden begrænsning, og resultatet er derefter. Ikke alt er til fem stjerner – de tre sidste afsnit er klart bedre end de første to. Men bare dét, at dette glade vanvid har fået lov at blive til, er en kreativ gave til alverdens serieproduktion.

Så som helhed betragtet fortjener serien fem stjerner. Den er unik, 100% original og kunne ikke være lavet af andre end netop Lars von Trier. Men svar på spørgsmålene om, hvorvidt ondskaben får overtaget, og portene til Riget er åbne, de er ikke garanteret.