Anmeldelse: Sarah Paulson leverer en velspillet ny side af Ratched-karakteren

Skuespillerne i Netflix-serien Ratched brillerer, men alligevel får serien ikke topkarakter i denne anmeldelse.

Foto: Ratched/Cr. Saeed Adyani/Netflix © 2020

Det var med bævende hjerte, at jeg modtog nyheden om den nye Netflix Original-serie Ratched. Var det skidt eller kanel?

Først og fremmest havde vi her en ny serie skabt og skrevet af blandt andre Ryan Murphy. Han er manden, der skabte American Horror Story, som en af mine top ti serier. Til gengæld virkede det overmodigt at genoplive en så ikonisk karakter som den iskolde sygeplejerske Mildred Ratched. Mange husker hende i Louise Fletchers skikkelse, da hun gav Jack Nicholson kamp til stregen i Milos Formans drama Gøgereden.

LÆS OGSÅ: Efterforskningen: TV 2 får premiere på serie om ubådssagen

Traileren til Ratched teasede en kommende skabelsesberetning og insinuerede samtidig en omgang American Horror Story-stemning blandet med Gøgereden i skøn forening. Men selvom om Ratched hverken er et seriøst drama som Milos Formans film eller en decideret horror-fortælling som sin kusine American Horror Story, så leverer den nu alligevel på mange fælles hylder.

Ratcheds begyndelse

Historien indledes i 1947 og lægger brutalt ud med mordet på fire præster, som den unge og synligt forstyrrede Edmund Tolleson (Finn Wittrock, American Horror Story og The Big Short) begår ned til blodigste detalje.

Kort efter Tollesons anholdelse ankommer Mildred Ratched (Sarah Paulson, American Horror Story og Oceans Eight) til Lucia, Statshospitalet for sindslidende. Med sig medbringer hun sit CV og et ønske om at blive ansat som sygeplejerske under stedets lidt excentriske leder, doktor Richard Hanover (Jon Jon Briones, American Horror Story).

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “Away bærer præg af at være en rigtig amerikansk basker”

Mildred kommer undervejs i karambolage med oversygeplejerske Bucket (Judy Davis, Feud), som med det samme nærer modvilje mod Mildred og ligeledes mistænker hende for ikke at være helt reel.

Psykiatrisk patient eller massemorder?

Mildred Ratched benytter tvivlsomme metoder til at gennemføre sine ideer, og seeren bliver hurtigt præsenteret for hendes manipulerende personlighed og kalkulerede planlægning.

Foto: Ratched/Saeed Adyani/NETFLIX © 2020

Indsatserne bliver desuden højnet, da præstemorderen Tolleson tvangsindlægges på Statshospitalet Lucia til vurdering af hans mentale tilstand: Kan han kategoriseres som værende sindssyg og derved uegnet til dødsdom for sit firedobbelte gejstlige mord?

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af American Horror Story: Apocalypse

Guvernør Wilburn (Vincent D’Onofrio, Full Metal Jacket, DareDevil og Men in Black) samt hans sekretær Gwendolyn Briggs (Cynthia Nixon, Sex & the City og Hannibal) øjner en mulighed for karrieremæssig eksponering, mens hele Californien følger med i sagen op til næste guvernørvalg.

Rænkespillene breder sig

Mens Ratched gradvist involverer sig i det politiske spil omkring Tollesons mulige henrettelse, lurer flere aktører i skyggerne med hver deres agenda: Charles Wainwright (Corey Stoll, House of Cards og Ant-Man) er en klassisk hårdkogt privatdetektiv, der bor på samme motel som Mildred.

Han får kontakt til millionæren Lenore Osgood (Sharon Stone, Basic Instinct, Casino og The Quick and the Dead), der ruger på dystre planer. Motellets receptionist, den skæve eksistens Louise (Amanda Plummer, Pulp Fiction) får flettet sine egne planer ind i de rænkespil, der omgiver hende, alt imens sekretær Briggs forhandler med Statshospitalet på guvernørens vegne og bliver gradvist mere optaget af den hemmelighedsfulde sygeplejerske Ratched … For hvem er hun i grunden?

To meget forskellige Ratcheds

Ja, hvem er Ratched? Allerede efter første afsnit, blev det nødvendigt at acceptere, hvorledes figuren ikke bør overføres direkte fra serie til Gøgereden. Selvom sygeplejerske Ratched i Gøgereden er en kold og egoistisk kontrolfreak, virker hun ikke direkte psykopatisk anlagt, som seriens Ratched udviser tegn på.

Gøgeredens Ratched er i sine værste stunder en type, der er uegnet til at bestride sin stilling, hvor hun plejer egne behov for kontrol fremfor at skabe mulighed for patienternes rehabilitering.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Euphoria udmærker sig som et tryllebindende råt ungdomsdrama

Seriens Ratched giver derimod kuldegysninger, når hun stille erklærer, hvordan hun gennemtænker samtlige ting, som hun vil gøre ved kollegaen, der netop har ædt hendes frugt fra køleskabet. Desuden udviser serieversionen mere sympati for patienter, end filmversionen på noget tidspunkt gør.

Eminent og gruopvækkende billedside

Personlighedsforskellen mellem Milos Formans og Ryan Murphys sygeplejersker er dog fint acceptabel, når blot man ved, hvad man kan forvente.

For der er ingen tvivl: Ratched indfanger seeren nådesløst hurtigt og holder fast helt frem til sæsonafslutningen. Først og fremmest med den smukke billedside, der leger med farver og vinkler, så man flere gange fristes til at pause og gense en scene blot for at fange og forstå alle subtile virkemidler.

LÆS OGSÅ: Serien vs. bøgerne: 5 gange Game of Thrones skulle have holdt sig til bøgerne

Dernæst med de grafiske og gruopvækkende scener med psykiatriens bagside. Vi bevidner helt ufiltreret både den inhumane hydroterapi og skabelsen af Gøgeredens mindeværdige punktum, Det hvide snit.

Skuespil i topklassen hele vejen rundt

Derudover imponerer castet helt igennem. Alle blæser seeren bagover med et følelsesregister enhver galeanstalt værdig.

Foto: Ratched/Saeed Adyani/NETFLIX © 2020

Sarah Paulson skuffer aldrig, og hun har fuldt ud fortjent samtlige ledende roller, som efterhånden fylder på hendes imdb-side. Hendes portrættering af Mildred Ratched er en eminent rutsjebane gennem et dybt komplekst menneske, der kæmper for at forstå sig selv, mens hun manipulativt udstråler kontrol til omgivelserne.

Bedst som man i sit hoved har en færdig profilering af en tilpasset og narcissistisk psykopat, så leverer Paulson en velspillet ny side af Ratched-karakteren, der slår os henrykte tilbage til start.

Finn Wittrock er vokset med opgaven og viser i Ratched, at han er mere end værdig til den Emmy-nominering, han fik for American Horror Story. Hans bidrag til fortællingen om en præstemorder giver figuren så meget dybde, at seeren konstant må genoverveje sit syn på Tollesons mulige rettergang.

LÆS OGSÅ: Emmy Awards 2020: Her er vinderne

Cynthia Nixon (som jeg indrømmer spillede den af de fire karakterer, jeg brød mig mindst om i Sex & the City) leverer her et overbevisende portræt af en kvinde, der kæmper for at beholde positivitet og kærlighed trods svære kår. Hendes kamp for at finde lykken er rørende, og midt i al dysterhed giver hun serien hjerte.

Når kampen overskygger kunsten

Til gengæld er det meget tydeligt, at Ratched er skabt i en tid, hvor trenden handler om at øge diversiteten på film og serier. Flere nyere premierer har blandt andet fokus på LGBT-miljøet og et opgør mod en mandsdomineret filmbranche. Ratched er ingen undtagelse. I sig selv er det et vigtigt skridt at tage, og de fleste byder det velkommen – men problemet for seerne opstår, hvis kampen overskygger selve kunsten.

Batwoman gjorde det i forhold til LGBT, hvor vi unaturligt ofte skulle mindes om, at hovedpersonen var lesbisk, uanset om det gavnede fortællingen eller ej. Samme type problem opstår til tider i Ratched, men omhandler i stedet feminisme: Jeg mindes ikke en anden serie, der på samme måde udelukkende består af enten ucharmerende og hensynsløse, svage og nyttesløse eller slet og ret uhelbredeligt sindssyge mænd.

Udpenslet budskab undervurderer seerne

Det i sig selv kunne have været acceptabelt, da historien stadig havde plausibel fremdrift. Desværre kammer emnet over hen mod slutningen af sæsonen med udpenslede citater om ‘stærke kvinder, der hverken har behov for mandlige læger eller mænd i det hele taget’.

Ud over, at fremførelsen undervurderer seernes egne analytiske evner, så bliver det decideret en lidt fesen måde at afslutte en ellers fantastisk serie på. Samtidig ender det ligeledes med at undergrave især Sarah Paulsons, Cynthia Nixons og Judy Davis’ præstationer, der med skuespil alene understregede de stærke kvinders uafhængighed fra mandlige autoriteter. Og disse kvinder kunne have gjort det uden de alt for åbenlyse og klodsede dialoger om kønnenes kamp.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Imponeret over I May Destroy You

Slutningens unødvendige udpensling af tidens tema fjernede desværre lige det ekstra hjerte, som jeg ellers virkelig gerne ville give Ryan Murphy, Sarah Paulson og kompagni for en hamrende vellykket, spændende og gruopvækkende skabelsesberetning. Om end den skaber en lidt anden Mildred Ratched end Gøgeredens.

Fakta om Ratched

Instruktør: Ryan Murphy m.fl.
Manuskriptforfatter: Ryan Murphy, Evan Romansky m.fl.
Medvirkende: Sarah Paulson, Cynthia Nixon, Finn Wittrock, Sharon Stone, Vincent D’Onofrio m.fl.
Antal afsnit: 8
Land: USA
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 18. september 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: 4 fantastiske Netflix-serier, du sikkert ikke har set

Hvad synes du om serien?


1 Comment

  • Traileren er misvisende. Men måske jeg også er præget af at have set for meget AHS. Ratched formåede slet ikke at give det gys jeg havde forventet, og sidehistorierne var en smule langtrukne. Sarah Paulson kunne dog tryllebinde mig nok til at sluge alle afsnit over weekenden, og så er hele serien bare utrolig flot filmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *