Anmeldelse: ’Shantaram’ er en rå og rørende serie om et ægte menneske

Shantaram anmeldelse
Charlie Hunnam og Shubham Saraf in ‘Shantaram’ / Foto: AppleTV+

Den nye store satsning på AppleTV+, ’Shantaram’, er en produktion fra allerøverste hylde. Serien sparer ikke på noget og giver sig god tid. Men måske dræber det også dynamikken lidt.

Alle sejl er sat til i Shantaram på AppleTV+ for at lave en rå og rørende serie om et ægte menneske. Charlie Hunnam (Sons Of Anarchy) er tilbage og trækkes rundt i et lækkert kaos. Men i de tre første episoder, som anmeldelsen er baseret på, kan produktionen måske også blive en anelse for glat til at kunne sprælle.

Fra Australien til Indien

En tidligere lovende filosofi- og medicinstuderende (Charlie Hunnam), ender som bankrøver. Han flygter fra sit fængsel, ændrer navn til Lindsay Ford og rejser til Bombays tumult for at forsvinde, måske for evigt. Både som livsnydende fri fugl og som manden, der leder efter penge og mening tager han for sig af, hvad byen kan tilbyde.

Hele tiden har man en fornemmelse af, at han godt kunne drukne her, og at han skal knokle for at holde sig flydende. Arbejde for at blive anset, for at skaffe penge og for at finde sit nye selv. Først og fremmest er Shantaramen eksistentiel rejse for én person. En rejse væk fra fortiden og synderne og en rejse ind i sjælen, der måske kan reddes.

Lækre dynamikker

I Shantaram vises denne flugt i dynamiske billeder, der sjældent står stille og i hastig klipning. Lydene er opbrudte bidder fra gaden, lystet er diffust om aftenen og skærende om dagen. Støv og støj vises, og dynamikken mellem fattig og rig indgår i hver scene.

Det er en lækker serie, det her. Det har de for vane at lave hos AppleTV+. Det er lykkedes rigtig godt en del gange nu med See, Foundation, Ted Lasso og The Morning Show. Historierne får tid, produktionen får penge. AppleTV+ er konsekvent gået efter kvalitet frem for kvantitet. Men lige i dette tilfælde bliver det næsten også for pænt.

Byens forførende kaos

Forlægget for serien Shantaram er romanen af samme navn af Gregory David Roberts fra 2003. Romanen, der nærmest er selvbiografisk, har fået ros for sit portræt af det virkelige Bombay i 80’erne. Indernes fattigdom, som håndteres med blid tro, tålmodigt arbejde og hård kriminalitet er konstant til stede. I andre gader er de utallige forskellige nationaliteter blandet i grupper, der tager så meget og giver så lidt. Livsnydere der rager til sig, er sjældent charmerende.

Lin (som Lindsay Ford bliver kaldt af inderne) bevæger sin ind i, ud, af og lige på kanten af dette miljø. Hans kriminelle fortid er hemmelig, men det kan lugtes, og han kan bruges. Han er både frelseren i slummen og den perfekte manipulator i de lyssky miljøer, så gennem ham ser vi begge dele. Men byen er jo enorm, og det får man ikke indtryk af. Mere kaos, mere snavs og mere Bombay-puls havde været godt for handlingen. Og med det budget burde der have været råd til at skabe den rette stemning.

Eye candy

Lin er ret pæn at se på. Og det er jeg sikker på er meningen. Det er Charlie Hunnam, der tidligere spillede den nærmest ikoniske Jax i Sons Of Anarchy (2008-2014), der igen er en form for følsom badboy. Han er god i dette livets vadested og udstyret med et sidekick, der tilfører yderligere charme.

To utvivlsomt smukke kvinder trækker i ham, det frie liv hiver i ham, de gode penge og den kriminelle anerkendelse lokker. Men også stofferne vil have ham. Han vises som plaget gennem omgivelserne, men får det ikke helt ud i karakteren. Der er både heftige og stærkt rørende scener, men de overordnede grunde til for alvor at investere sig i hans liv udebliver – i hvert fald i de første tre episoder.

LÆS OGSÅ: Tæt på karakteren: Jax Teller fra ‘Sons of Anarchy

De andre

Hovedkarakteren Lin må dele sin plads i centrum i serien. Det må være for at skabe mere dramatisk dynamik, at man har truffet dette valg. Bipersoner fra romanen er trukket frem og får egne, næsten selvstændige liv i fortællingen. Der er scener uden Lin, der foregår ting, han ikke ved, og der er skæbner, der søger egne veje.

Det er sympatisk lavet, men hjælper ikke rigtig dramaet på vej. Det synes tværtimod lidt ufokuseret visse steder, og scenerne kan være lange, når fx en veninde skal nedtrappes og vende sit liv. Ideen er god, men får ikke nok berettigelse i fortællingen og virker dermed som en form for dødvægt. Og det er synd, for tempo og drama burde føles heftigt i så heftig en by som Bombay.

Fakta om ’Shantaram’:

Instruktører: Iain B. MacDonald, Bharat Nalluri og Bronwen Hughes
Manuskriptforfatter: Steve Lightfoot og Eric Warren Singer,
Medvirkende: Charlie Hunnam, Antonia Desplat, Fayssal Bazzi m.fl.
Antal afsnit: 12
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 14. oktober
Dansk streamingtjeneste: AppleTV+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Ted Lasso’ rammer plet igen

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘The Morning Show’ sæson 2: We’re on a road to nowhere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like