Anmeldelse af Sherlock sæson 4

Som vaskeægte Sherlock-fans så kæresten og jeg frem til sæson 4 med længsel! Min kæreste er faktisk mere Sherlockfan end jeg – hun ser også Elementary og er en rigtig kriminørd, hvor jeg kun har set denne Sherlock med Benedict Cumberbatch. Den er jeg til gengæld rigtig vild med. Det er virkelig sjov, spændende og intelligent tv, når det er allerbedst! Benedict Cumberbatch og Martin Freeman som det umage makkerpar spiller fantastiske begge to, og historierne af labyrintiske krimifortællinger er af højeste kvalitet. Men alt sjov har en ende, og det fik vi bevist med sæson 4.

Alle tre afsnit i sæson 4 har hver deres individuelle plots, men tilsammen er de også en større fortælling. Desværre gjorde intet af det noget for os.

sherlock

Den første afsnit historie The Six Thatchers havde Watsons kone Mary’s baggrundshistorie som agent-soldat-spion-whatever som omdrejningspunkt. På papiret er det måske spændende, men det fungerede slet ikke. Mary er alt andet end cool, og at hun i virkeligheden skulle være en dødbringende supersoldat, troede vi slet ikke på. Så at hele første afsnit handlede om hende, gav virkelig Sherlock en dårlig start, og vi så derfor frem til ugen efter, hvor næste afsnit ville blive tilgængeligt!

Så efter en uge med lidt Sherlock-tømmermænd, hoppede vi på hesten igen og streamede afsnit to, The Lying Detective. I denne historie var der en rigtig superskurk med i form af en lille underlig filantropisk gnom med hang til seriemord spillet af Toby Jones! Han var virkelig, virkelig uhyggelig, klam og sjov at observere på en og samme tid. Samtidig var han også hele tiden et skridt foran Sherlock, og det blev rigtig sjovt at følge kampen mellem de to. Desværre sluttede det lidt for konstrueret og for søgt, og så blev det lidt af et antiklimaks til sidst. Bedre end det første afsnit var det dog, og det lovede jo rigtig godt for afsnit 3, som vi ventede på endnu en uge. Nu var tømmermændene var ovre.

Troede vi… I The Final Problem endte vi begge med at falde i søvn på trods af kaffe og pingvinblandinger, og jeg så den kun færdigt under en virkelig hård man flu, fordi jeg gerne ville lave denne anmeldelse.

I dette afsnit skulle tråde fra de forrige episoder samles op for at give alle tre historier en sammenhæng. I historien blev vi præsenteret for endnu en superskurk – en superduper skurk i form af en overintelligent kvinde. Hun skulle forestille sig at være både spændende, nervepirrende og manipulerende, men viste sig i stedet bare at være irriterende, enerverende og anstrengende. Min fornyeligt overståede influenza var ingen pinsler at komme igennem i forhold til dette afsnit, der på ingen måder hverken var spændende, uhyggeligt eller særlig Sherlock-agtig. Det var bare forvirrende og superduper kedeligt. Samtidig var hele seriens store twist, som jeg ikke kan afsløre, heller ikke særligt sindsoprivende. Der manglede bare den der magi, vi har været vant til. Skuespillet var der intet i vejen med – alle gør hvad de kan med det, de har. Men for min kæreste der faldt i søvn under sidste episode, så tror jeg ikke, at hun en vender tilbage for at få afslutningen. I stedet vælger hun nok Elementary for at få sit Sherlock-fix i stedet, og det kan være jeg joiner denne gang.

Læs også: Se endnu længere Sherlock- trailer!

Læs også: Anmeldelse af Sherlock: The Abominable Bride

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *