Anmeldelse af Sons of Anarchy sæson 1-7

Jeg har taget rollen, som bloggens drengerøv når det kommer til serievalg. Jeg ville så gerne skrive bad boy, men det har jeg alt for lidt tatoveringer til.

Det er ikke destro mindre blevet min helt store ære, at få lov at anmelde Sons of Anarchy serien, som er 7 sæsoner fyldt med hårdt pumpet action samt masser af spænding og intriger.

For mig har serien en kæmpestor betydning, for efter at have haft en lang periode af mit liv, hvor jeg havde mere travlt med at feste mig igennem weekenderne end at se de nyeste serier, blev denne serie et turning point for mig.

Jeg tror egentlig, det var lidt af et tilfælde, at jeg faldt over et par afsnit, da de blev sendt på TV2 Zulu. Jeg skulle heller ikke bruge mere end et par afsnit, før jeg var hooked.

Det er en serie, hvor der stort set sker noget hele tiden, og hvor den ene sidehistorie erstatter den anden, og handlingen vil jeg naturligvis komme meget mere ind på.

Jeg vil ikke anmelde hver enkelt sæson for sig selv, da jeg kunne skrive om detaljer fra serien i timevis, men i stedet vil jeg give min bedømmelse af serien som helhed.

Handlingen udspiller sig i den Californiske by Charming. Man følger i serien, det såkaldte Redwood ”Charter” af Outlaw bikerklubben SAMCRO ( Det står for Sons of Anarchy Motorcycle Club Redwood Originals).

Seriens hovedperson er Jax Teller der spilles af Charlie Hunnam, og han fungerer som klubbens vice præsident.

I rollen som præsident for klubben og stedfar til Jax er Clay Morrow der spilles af den karismatiske Ron Pearlman. Jax`s mor og Clay Morrows kone ( I biker sprog kaldet Ol`lady) Gemma Teller spilles af Katey Sagal, der er en gammel kending i serieverdenen, i hvert fald hvis man har set Married with Children, (Eller som den på pinlig vis er oversat til på dansk, Vore Værste År) hvor hun spillede den halvblanke Peggy Bundy.

Det fascinerende ved handlingen i Sons of Anarchy er at man begynder at sympatisere, med de personer der efter samfundets kriterier for anstændig adfærd i den virkelige verden ville blive stemplet som dårlige bekendtskaber.

Der er masser af testosteron og æreskodekser, hvilket kan virke enormt neandertaleragtigt sådan set med virkelighedsbriller på, men man kan altså ikke undgå at blive draget af universet og det sammenhold som charteret udviser overfor hinanden.

Volden og paranoiaen ligger dog altid og lurer lige under overfladen, hvilket gør at jeg synes serien balancerer rigtigt fint mellem en skamløs glorificering af bikerkulturen, og den barske alvor ved at leve et liv udenfor samfundets rammer.

Jax Teller, er hvad jeg vil kategorisere som en ægte antihelt. Han myrder, torturerer, manipulerer og knalder sig igennem serien, og alligevel formår seriens instruktør Kurt Sutter at fremstille Jax som en kærlig familiefar og et betænksomt klubmedlem der handler ud fra sit hjerte, og altid bakker sine venner og familie op.

Fænomenet antihelte er ikke ukendt i serieverdenen, og det kommer vi til at kigge meget mere ind i på bloggen i fremtiden.

SAMCRO ernærer sig primært ved våbenhandel. Deres mangeårige bånd til den lyssky irske organisation IRA gør at klubben er en seriøs spiller på våbenmarkedet, og det kaster en del konflikter af sig. Den mest nærliggende rival, er den latinsk inspirerede Bikerklub Mayans MC, der også meget gerne vil have deres del af krudtkagen.

Vi følger igennem alle sæsonerne mange forskellige konfliktscenarier for SAMCRO, og hvis ikke det er rivaliserende bikerklubber eller højreorienterede psykopater, vores bikervenner ikke rigtigt kan enes med, så kan det være alt lige fra FBI til det lokale politi og Mexikanske narkokarteller.

En af Jax Tellers primære mærkesager er at gøre klubbens aktiviteter mere legitime, hvilket ikke skaber få konflikter internt i klubben, og en magtkamp om ære mellem stedfar og søn er også et gennemgående tema igennem serien.

Det er faktisk som om, at serien nærmest bare bliver blodigere og blodigere jo længere vi kommer hen i sæsonerne, og jeg synes faktisk at dette er en af de serier, der aldrig rigtigt taber momentum. Hvis jeg skal sætte en finger på en enkelt svipser, så må det være sæson 3, hvor noget af handlingen foregår i Ireland, det er ikke kedeligt, men en anelse sterilt i forhold til de øvrige sæsoner.

Det er ikke for små børn hele vejen eller rettere sagt, serien er slet ikke for små børn og sarte voksne på noget tidspunkt. Der er udpenslet vold, rigtigt mange mord og masser af sex. Alt andet ville jo også være mærkeligt, når man tænker på at vi har med en Outlaw motorcykelklub at gøre.

Der bliver måske begået et enkelt mord for meget, men ellers tror jeg faktisk at serien rammer et ret realistisk billede af hvordan livet i en bikerklub med kriminelle interesser er på godt og ondt.

For at bakke troværdigheden i denne historie op, kan man faktisk se Ralph ” Sonny” Barger på rollelisten. Hvis man ikke har hørt om ham, så kan jeg sige at han var med til at stifte verdens største Outlaw motorcykelklub Hells Angels. Han spiller en indsat ved navn Lenny ”The Pimp” Janowitz.

Hvis du ikke har set nogle afsnit af serien, eller er gået kold undervejs i sæsonerne, så kan jeg på det kraftigste opfordre til, at du får set hele serien. Jeg synes kun den bliver bedre og bedre, og selvom intet tyder på, at vi får nogle nye sæsoner, så glæder det mig at høre, at der er en spin-off serie på vej omkring Mayans MC.

Jeg giver Sons of Anarchy serien 6 store hjerter.