Anmeldelse af The Deuce – Pilotafsnittet

(Foto: HBO  Nordic)

The Deuce er endnu en af HBO`s store nyheder i år og bestemt en af de helt store satsninger. Skaberne af The Wire: David Simon og George Pelecanos står bag serien, og jeg synes allerede at sammenligningerne med en af de mest populære serier nogensinde, er til at få øje på. Der er mange karakterer, og flere handlinger igang på samme tid, hvilket også kendetegnede The Wire.

Serien der primært handler om New Yorks kulørte og slibrige pornoindustri, introducerer os allerede fra første afsnit for  en broget skare af karakterer, der omfatter: Politimænd, alfonser, mafiosoer og så vores hovedrolleindehaver: Vincent Martino( Spilles af James Franco), der arbejder som bartender. Han spiller iøvrigt også hans egen bror: Frankie Martino, der er lidt af en spillefugl med gæld til diverse italienske bookmakere i New York. Hvilket hans bror Vincent eller Vinnie (som han kaldes) også involveres i.

En anden af hovedrolleindehaverne er den streetsmarte Eileen, der tjener til føden som uafhængig prostitueret og har øjnet muligheden for at kunne sikre hende og hendes søn økonomisk på denne måde. Eileen spilles af ingen ringere end: Maggie Gyllenhaal og hun gør det fremragende og meget overbevisende. Eileen arbejder som en af de eneste uden en alfons, for som hun selv beskriver det: “Ingen skal tjene penge på min fisse udover mig selv”.

Man følger også den nyankomne Lori fra Minnesota, der blot lige er nået at lande i lufthavnen i New York, før hun kapres af en af de notoriske og ganske flamboyante alfonser, der portrætteres på original vis i serien. Særligt interessant er det at se rapperen fra Wu-Tang Clan: Method Man, der spiller alfonsen Rodney. Han er vanen tro kvik i bemærkningerne, og understreger igen at han faktisk er en ret talentfuld skuespiller.

(Foto: HBO Nordic)

Følelsen jeg sad med, da jeg overværede dette afsnit af serien, var lidt den samme som da jeg så Vinyl. Jeg blev grebet af den gode 70`er vibe. Soundtracket der er funket og soul, giver mig en akut følelse af at have lyst til at rejse tilbage i tiden. Humoren i Vinyl er dog noget mere tydelig. Og alvoren på trods af måden den distanceres på i kraft af sin coolness, skinner dog igennem lige under overfladen i The Deuce. Selvom sex behandles som en forretningsmodel på lige fod med mange andre entreprenante fag i denne serie, så er man hele tiden som seer på vagt for de ubehagelige tanker om de menneskelige konsekvenser ved at beskæftige sig med dette miljø. Og man føler ret tidligt med kvinderne, ligesom jeg synes, at man får et meget autentisk indblik i hvordan denne barske livsstil sætter sit præg på dem.

Læs også: Vinyl Anmeldelse af sæson 1

The Deuce kan noget og ganske ligesom i The Wire, synes jeg at man ret hurtigt bliver interesseret i at lære flere af karakterne endnu bedre at kende. Den viser flere lag af samfundet, og viser også diversiteten i de forskellige miljøer. Her tænker jeg meget specifik på en scene, hvor en ung kvinde knaldes for at handle med amfetamin. Hun går fri pga sin overbevisende charme, og inviteres eftefølgende på bar af betjenten der anholdte hende.Det giver os et noget mere nuanceret billede af “Den gode betjent”. Hun forføres dog af Vincent Martino, der som tidligere nævnt er bartender og bestyrer på selvsamme bar, der jævnligt huser gæster fra alle samfundets lag.

Der er meget potens i The Deuce, hvilket jeg mener i allerbogstaveligste forstand, og den virker til at have meget på hjerte. Objektivisering af kvinder er blandt andet et tema og på samme tid den rolle kvindernes frigørelse spiller på det syn man havde på sex i den tid, hvor serien foregår. Der tegnes et mudret billede af salg af sex som en industri og på samme måde som en form for anarki mod det etablerede samfund. Dette er med til at underbygge seriens troværdighed, og samtidig give den en rå styrke.

Det bliver spændende at følge i hvilken retning denne serie fører os. Men jeg vil konkludere ovenpå dette afsnit, at jeg er klar på meget mere, og at jeg føler mig i helt trygge hænder hos seriens skabere.

( Foto: HBO Nordic)

Serien kan ses hver mandag fra d.11/9 på HBO Nordic og den er ialt på 8 afsnit.

Se trailer her:

Læs også: Theyre gonna feel pretty stupid when they find out. Mød en kæmpe The Walking Dead fan

Læs også: Sex and the city en serie for rigtige mænd!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *