Anmeldelse af The Disappearance

(Foto: The Disappearence/HBO Nordic)

Jeg tager tit mig selv i at skimme mine streamingtjenester for nye serier. Med i overvejelserne har jeg også at det er mit arbejde, så jeg går som regel efter serier de andre fra redaktionen ikke allerede har kastet sig over. Det tog mig samlet set 10 sekunder at kaste min kærlighed på The DisappearanceHBO Nordic. Som stor fan af krimiserier, mordgåder og alt hvad der har en snert af “whodunnit” over sig, er denne serie nærmest skabt til mig.

Serien handler kort fortalt om en dreng ved navn Anthony Sullivan (Michael Riendau), der på mystisk vis forsvinder. Derfra bliver det til en ret trist historie om en families desperate søgen efter deres søn. Det mest sørgelige ved handlingen, er at det i forvejen er et splittet forældrepar, der netop på Anthonys tiårs fødselsdag og dagen for hans forsvinden, skal skrive under på skilsmissepapirer. Sammen har de dog arrangeret en fødselsdagsfest for deres dreng og Anthonys farfar, Henry (Peter Coyote), har i den forbindelse lavet en mere avanceret udgave af en skattejagt, som er en tilbagevendende tradition i familien. Og det er i denne forbindelse, at de allesammen opdager at Anthony er væk.

(Foto: The Disappearence/HBO Nordic)

Herefter følger man farfaren og forældrene, der spilles af henholdsvis Aden Young og Joanne Kelly to år efter Anthonys forsvinden. Håbet om at deres søn og barnebarn stadig er i live, er på mange måder ligeså stor en byrde som det er en trøst, og familien kæmper en hård kamp for at holde sammen uden at knække. Det viser sig hurtigt, at intet i thrillerdramaet er, hvad det ser ud til at være, og at der tilsyneladende er flere mystiske lag i drengens forsvinden. Det er svært at afsløre meget mere af handlingen af frygt for at spoile. Jeg vil derfor blot opfordre til at afsætte de seks timer det tager at se denne miniserie til ende. Jeg havde for første gang i meget lang tid, en fantastiske men også pinefuld oplevelse af ikke at kunne lægge serien fra mig igen.

Hvis jeg skal komme med et par enkelte kritikpunkter, så er der mangler ved skuespillerpræstationerne, hvor jeg især godt kan blive lidt træt af farfaren, der har lidt svært ved at tøjle sine vredesudbrud, og for mig kammer det en anelse over. Det skal dog siges til hans forsvar, at det spiller en væsentlig rolle i forhold til handlingen og karakteren. Derudover er klipningen også lidt af et sats til tider. Pointerne i forhold til visse personers relevans for handlingen bliver lidt for tydeligt understreget, hvilket egentlig er synd i en ellers gennemgående god serie.

Afslutningsvis vil jeg sige, at The Disappearance er for dig, der elsker film som Gone baby gone og serier som Top of the Lake og Broadchurch. Du kan se trailer til serien her.

Vi Elsker Serier deltager iøvrigt som foredragsholdere på årets krimimesse i Horsens, som foregår i weekenden d.17 og 18 marts. Vores foredrag handler om Mord, mysterier og kærlighed til serier. Du kan læse mere og købe billetter lige her.

Læs også: En update på True Detective sæson 3.

Læs også: Anmeldelse af High Maintenance

(Sponsoreret): Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *