Anmeldelse: ‘Them’ fanger den skræmmende og slet skjulte racisme og vrede i USA

Foto: Them/Youtube

Them bringer fortiden og nutiden sammen i en overnaturlig pakke, tømret sammen med degradering og afmagt – og det er kraftfuldt og magtesløst på én og samme tid.

Them åbner med en dyster start. En kvinde sidder alene med sin baby, da en ældre kvinde ser dem. Da den gamle dame hører babyen græde, lyser hun op og siger “Må jeg få ham? Din dreng? Jeg kan virkelig godt lide ham.”

Det bliver kun forværret af, at barnet er sort, og drager en voldsom parallel til de forfærdelige slavehandlere, der formørkede USA’s historie – specielt i Syden.

Omvendt syn på racisme

I det allerførste afsnit bliver den store immigration til USA forklaret, og med det cementerer skaberne af serien, at den ikke er lavet for det sorte samfund, men alle andre. Det er ikke kun afsky for moral eller tomme – og små – udtalelser om støtte for samfundet. Det er et ”f**k sorte”-statement, der efterlader én med en grim smag i munden og mentalt drænet.

Them følger Emory-familien bestående af Henry (Ashley Thomas), Lucky (Deborah Ayorinde), familiens patriark og fokuspunktet gennem serien og deres to døtre, Ruby (Shahadi Wright Joseph) og Gracie (Melody Hurd) og finder sted over ti dage, hvor familien rejser fra North Carolina til det klassiske forstadsbillede med hvidt hegn i Compton, Los Angeles.

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du skal se i juni

Fra begyndelsen er det tydeligt, hvor svært det bliver for familien at blive integreret i det lille, selvskabte samfund. De er den eneste sorte familie, og de skaber med det samme vrede og harme, ført an af Betty (Alison Pill). Hun er den helt klassiske skabelon for en 50’er-husmor med blondt hår, der har et koldt og distancepræget ægteskab med sin mand, Clarke (Liam McIntyre). Hendes umiddelbare udtryk og udtalelser skjuler ikke den voldsomme racisme, hun på sin vis er stolt af, og siger flere gange, at det er hendes ret som hvid person, fordi ”vores fædre byggede verdenen”.

Ukonventionelt fortælling, kendt racisme

Familien nægter at se sig selv som ofre for racisme og had, selvom verden og menneskerne omkring dem virker til at være fast besluttet på enten at gøre deres liv til et levende helvede – eller sende dem direkte derned.

De er flygtet fra en tid og et sted, hvor de blev udsat for en (meget grafisk, for øvrigt) racistisk motiveret voldshandling, der bliver begået af en sindssyg mand (spillet til absolut perfektion og overdrevent af Dale Dickey). Ægteparret er blevet endnu mere sammentømret af deres gamle traumer, der stadig hjemsøger dem sammen med deres fortid, som leder til forfærdelige hallucinationer af blandt andet deres datter, der får sat ild i håret.

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘True Detective’ og ‘Sharp Objects’, vil du elske ‘Mare of Easttown’

Alt bliver portrætteret med en absolut grusom undertone, der hænger som et tungt lag hen over hele serien. Der er konstante referencer til vold – blandt andet fra Betty, der i blindt raseri råber ”hvis en hund bider, afliver du den!” og beviser hendes overbevisning om, at sorte menensker ikke er er mere værd end det – og Them formår på en eller anden måde at give Betty en baggrundhistorie, der delvist forklarer hendes blinde had og raseri mod familien, der virker uhyggelig.

Huset og hadet

Them centrerer sig om racismen, der på en eller anden måde føles genkendelig. Det er både godt og dårligt, fordi lige 1950’ernes voldsomme racisme er en perfekt grobund for gys (se bare Lovecraft Country og Get Out, der også bearbejder de emner), men der er faldgruber, der får det bundærlige og menneskelige plan til at virke undskyldt og … overnaturligt. Når serien behandler Betty som et sindssygt monster, fjerner man en mulighed for at udforske de tanker og fordomme, hun besidder.

Derudover mister man overblikket over, hvem karaktererne i grunden er; vi lærer meget mere om, hvad Henry og Lucky skal overvinde og overkomme, end man gør om deres person. De bliver reduceret til ofre og hovedroller i en gyserfortælling, og det er svært at se skoven for bare træer, når det kommer til en form for indsigt.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Gyset udebliver i ‘Dystopia’

Dog er det et spændende koncept at kigge på huset som en metafor for deres egen frygt, hvor alle medlemmerne af familien bliver hjemsøgt af deres egne, personlige spøgelser, som ses som et tegn fra huset om, at de ikke er velkomne. Det er en kraftfuld metafor og skræmmende – det konkurrerer side om side med Bettys følelsesløse og empatiforladte smil, mens hun gør familiens liv til et helvede.

Hop og skrig

Det er lidt som om, at serien for alvor snubler over egne fødder. Jo, racisme er grundlaget for serien, og lægger vægt på smerte og ondskab, men fokusset skifter lidt fra det originale, der gør en helt tung og stille, til hvad skaberne mener, kan få os til at skrige i frygt.

Them tager en interessant retning og gør noget fantastisk med det på trods af de steder, hvor den snubler. Det overnaturlige aspekt træder lidt tilbage og gør plads til at mærke de rædsler, mange sorte amerikanere har (og til stadighed gør) oplevet og drager seeren ind i en verden, man helst ville undgå, men bliver nødt til at se i øjnene for at forstå.

Fakta om ‘Them’

Instruktør: Nelson Cragg, Craig William m.fl.
Manuskriptforfatter(e): Little Marvin, Christina Ham, Korde Arrington Tuttle m.fl.
Medvirkende: Deborah Ayorinde, Alison Pill, Ashley Thomas, Melody Hurd m.fl.
Afsnit: 10
Sæson(er): 1
Premieredato: 9. april 2021
Streamingtjeneste: Amazon Prime Video

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Davis leverer glimrende præstation i ‘Ma Rainey’s Black Bottom’

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

LÆS OGSÅ: En ødelæggende pagt: Månedens serietip på C More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like