Anmeldelse: 'Tokyo Vice' lægger sig solidt i førertrøjen som årets hidtil bedste serie

En journalist ved navn Jake Adelstein (Ansel Elgort) er flyttet fra Missouri i USA til Tokyo i Japan, hvor han som den første udlænding nogensinde får arbejde på et af landets største mediehuse som kriminalreporter.

Han udviser fra begyndelsen store evner og sprogkundskaber, og på trods af skepsis fra en racistisk chef vinder han hurtigt sin redaktørs og sine kollegaers gunst. Han finder også hurtigt ud af, at den kriminelle underverden har sine helt egne spilleregler, og at kriminelle organisation Yakuzaen er toneangivende, når det kommer til at sætte spillereglerne.

Samtidig erfarer den amerikanske journalist, at ikke alle byens mord efterforskes, eller som det siges i første afsnit "There is no murders in Tokyo".

Da en række selvmord i byen pludselig fanger Jake Adelsteins interesse, insisterer han på, at der er en større historie at fortælle. Det bliver starten på en dyster en rejse ind i den kriminelle underverden og dens mange kompleksiteter. Han finder ud af, at selvmordene måske trækker tråde til lånehajer, der er knyttet til Yakuzaen.

Venskaber i jagten på det gode liv

Skeletterne rasler med andre ord ud af skabet. Og den unge reporter med de lyse lokker og det uskyldige drengede ansigt erfarer, at man både må skabe alliancer med såvel politi som forbrydere, hvis man vil have adgang til pålidelige kilder i en meget lukket verden. Hans snilde, hans japanske sprogkundskaber og hans store passion for japansk kultur generelt er med til at åbne døre for Jake Adelstein.

Han indleder et venskab med selskabspigen Samantha (Rachel Keller). Hun er ligesom ham selv flyttet fra USA til Japan. Samantha introducerer i den forbindelse Jake for Sato (Shò Kasamatsu), der har et crush på Samantha og forsøger at gøre karriere i Yakuzaen. Jake og Sato opbygger herefter et nærmest bromance-agtigt venskab.

Både Samantha og Sato har deres helt egen historie, og serien afslører langsomt men sikkert den skæbne, de kan risikere at gå i møde i jagten på det gode liv i Tokyo.

Instrueret af en af de bedste actioninstruktører

Den retskafne og anstændige familiefar og politimand Hiroto Katagiri (Ken Watanabe) bliver en slags mentorskikkelse for Jake Adelstein. De to får brug for hinanden for at afdække korruptionen i byen, og de er begge villige til at gå langt for at nå deres mål.
Problemerne starter for alvor, da to Yakuza-klaner går i kamp med hinanden. Kampen er voldelig og trækker vores hovedkarakterer længere ind i djævelens gab.

Seriens første afsnit er instrueret af Michael Mann. Jeg er ikke bange for at kalde en af de bedste actioninstruktører overhovedet. Med film som Heat, The Insider og Collateral samt Miami Vice-serien på cv'et er det efter min mening ikke så mærkeligt, at han får skabt en af de mest interessante og vellykkede åbningsafsnit i lang tid. Han fungerer samtidig som executive producer på serien.

Tokyo med dens neonlys i natten danner en smuk og spændende ramme og medkarakter i serien. Brugen af nærskud og et fantastisk production-design er med til at underbygge en fremragende stemning, der gør, at man bliver investeret i fortællingen hvert øjeblik, og at det samtidig bliver svært at lægge serien fra sig igen.

Seriens skaber er dramatikeren J. T. Rogers. Sammen med forskellige instruktører holder han os i hånden på en guidet tur igennem den kriminelle japanske underverden. Serien er løst baseret på virkelighedens Jake Adelsteins egne memoirer. Det er flot, velskrevet og virkeligt spændende hele vejen igennem. Denne serie kan ikke anbefales nok. Årets bedste indtil videre.