Anmeldelse: Tredje sæson trækker ‘American Gods’ tilbage på lidt mere sikker kurs

Foto: American Gods sæson 3/YouTube

Den tredje sæson af American Gods fortsætter med at ignorere bogen, men den er pakket ind på en måde, der er svær ikke at holde af.

Hvilke guder kan man bede til, når man lander i en ny og fremmed verden? Hvem kan sørge for høsten og afgrøderne, når man er tusind kilometer væk fra de hellige områder, man er vokset op i? Hvem sikrer sejr på den anden side af jorden?

Ifølge Neil Gaimans bog American Gods kom de gamle guder til USA med immigranter, slaver og andre, der forlod det velkendte og drog mod nye horisonter. Og med tiden blev deres følgere omvendt, slået ihjel, eller også glemte de ganske enkelt dem, der engang havde fået æren for civilisationens oprindelse.

Men guder er ikke som normale dødelige og i stedet for at svinde hen, sætter de et ben foran det andet og fortsætter tilværelsen i jagt på tilbedelse.

Onsdag, hvalpen og den døde pige

Og tredje sæson samler op, hvor sæson to sluttede. Ian McShane er tilbage i rollen som Wednesday, mens Ricky Whittle og Emily Browning stadig holder som Shadow og Laura Moon. Meget er sket i sæson to, og Wednesdays kamp om at finde allierede i kampen mod de nye guder er stadig ikke kommet rigtigt i gang.

Afslutningen på sæson to var et spark i brystkassen på de fleste faste seere, og Shadow Moon fortrækker til det idylliske lokalsamfund Lakeside, hvor småbyglæden næsten driver af væggene. Som altid foregår der mere, end hvad man kan se med det blotte øje, og sæson tre har flere gennemgående sidehistorier, der formår at holde interessen kørende.

LÆS OGSÅ: 5 serier du måske har overset på DRTV

Mr. World, The Technical Boy og de andre nye guder har hænderne fulde med at holde Wednesday stangen, mens de udvikler SHARD, der tales kraftigt op uden, at vi rigtigt ved ret meget mere, end at det er en sikker sejr i den kommende krig.

Problemfyldt tilværelse

American Gods har ikke haft noget nemt liv som TV-serie. Neil Gaimans bog er enormt populær, og fans jublede, da serien blev annonceret. Første sæson var en splittet oplevelse, for alle var blevet forsikret om, at Gaimen selv var inkluderet i skriveprocessen.

Bryan Fuller og Michael Green blev ikke fornyet til sæson 2. Det betød at flere af seriens større navne også skred. Da rygter om, at Neil Gaiman ville ønske, at serien var tættere på bogen, begyndte at flyde rundt, vidste fans ikke længere, hvad man skulle tro.

Sensorisk sexet

De mange skift til trods har serien formået at holde et meget højt niveau, når det gælder den særlige visuelle stil. Kameraføring og den visuelle æstetik er sexet, så det basker. Kombineret med en skræmmende subtil og voldsomt effektiv lydside, ligger American Gods i en klasse, hvor de færreste kan være med.

Det kan måske blive for kunst-agtigt for nogen, og det kan absolut blive for langsomt for mange, men hvis man kan lide at få nusset øjen- og ørenæbler, så er American Gods helt enormt leveringsdygtig.

(For) politisk korrekt og selvfed

Kritikerne har ikke haft mangel på skyts efter anden sæson, der fik på puklen for at være ovenud politisk. Store dele af sæsonen havde fokus på raceforskelle i USA, og da Orlando Bloom, der spillede edderkoppeguden Anansi, blev fyret med begrundelsen, at hans bidrag til både det skrevne og det skuespilsmæssige sendte en forkert besked til ”det sorte USA”, stak debatten endnu mere af.

Det er ikke en uberettiget kritik, for den tager racedebatten op i langt højere grad, end den er med i bogen.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i april 2021

Men selvom den måske nok er noget hårdhændet i sin udformning, så giver det fint mening, set fra det rent narrative perspektiv, at guder passer på deres følgere, og at deres følgere ofte deler deres hudfarve.

Mere og bredere

American Gods er ikke bleg for at fremstille flere af de socialrealistiske problemstillinger, som vi slås med i det moderne samfund. Der håndteres race, seksualitet og religion i ét væk, og er du den blufærdige type, så kommer du på en prøve.

Men hvor en scene nemt kunne blive en hårdhændet formaning om at være rummelig, bliver den i stedet til en fejring af sex, seksualitet og menneskers lyst til hinanden.

Brug din opmærksomhed

Det er en afmåling af, hvornår man skal bruge det talerør, som konverteringen af en succesfuld og afholdt bog til noget mere mainstream bliver, til at gøre opmærksom på problemerne i verden.

For mange bliver det hurtigt et politisk korrekt korstog eller et ovenud ”woke”-eksempel på at stikke hovedet så langt op i røven på sig selv, at det bliver ulideligt.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i april 2021

Men der er flere forskellige måder at gøre det på, og American Gods har – for mig i det mindste – endnu ikke gjort sig skyldig i at gå uden for historien for at levere et budskab, at det ødelægger noget.

Uopdragent yndlingsbarn

Der er mange grunde til, at jeg holder af American Gods. Den indpakning, som historien kommer i, kan få mig til at hvine af fryd indeni. Jeg elsker Ian McShanes rolle som den egocentriske Alfader, og det overflødighedshorn af storytelling – som serien er så eminent god til – giver mig lyst til at anbefale den til ALLE, jeg kender.

Men det er ikke en serie for alle. Jeg er ikke en gang sikker på, at det ikke kun er en serie for de få. Vurderingen er som bekendt subjektiv, og hvis jeg skrev denne anmeldelse til mig selv, ville der ikke være hjerter nok at strø om sig med. Men jeg skriver den til dig, der har holdt alle disse mange ord ud. Der er ingen garanti for, at du kan tilgive fejltrinnene på samme måde, bare fordi serien kan en hel masse andre ting.

Fjerde sæson må blive den sidste, hvis man ser på indholdet i bogen, og der er ingen garantier for, at problembarnet overhovedet bliver lavet færdig.

Jeg håber og beder til mine egne guder om, at de lader den få en afslutning.

Fakta om ‘American Gods sæson 3

Instruktør: Eva Sørhaug, Nick Copus, Russel Fine m.fl.
Manuskriptforfatter: Anne Kenney, David Paul Francis, Laura Pusey m.fl.
Medvirkende: Ian McShane, Emily Browning, Ricky Whittle, Crispin Glover m.fl.
Afsnit: 10
Premieredato: 10. januar 2021
Streamingtjeneste: Amazon Prime

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘Stranger Things’ og ‘The Watchmen’ vil du elske ‘WandaVision’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Pray, Obey, Kill’ balancerer Nordic Noir og true crime på fornemmeste vis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like