Anmeldelse: Turen tilbage til ‘The Twilight Zone’ er skræmmende – på den gode måde

Foto: “Nightmare at 30,000 Feet” / Adam Scott som Justin Sanderson / THE TWILIGHT ZONE / Robert Falconer/CBS © 2018 CBS Interactive. All Rights Reserved.

The Twilight Zone på Paramount+ er en velfungerende opdatering af et gammelt horrorhit.

”Du rejser gennem en anden dimension. En dimension, ikke kun af syn, men af lyd. Det er mellemtingen mellem lys og skygge. Mellem videnskab og overtro. Og det ligger mellem frygtens dyb og toppen af vores viden.

Du rejser nu gennem en dimension af fantasi. Du har lige krydset grænsen til ”The Twilight Zone.”

I 1959 tonede The Twilight Zone frem på amerikanske TV-skærme for første gang, og serien er siden blevet legendarisk blandt sci-fi- og horror fans, og nu kommer den moderniserede udgave til de danske streamingtjenester.

Præmissen er enkel.

Antologi-gys

Hvert enkelt afsnit er sin egen lille horror-historie, der sjældent beror på jumpscares eller den slags scener, der skabte en hel subgenre af gys, som film som Saw og Se7en har populariseret.

The Twilight Zones tilgang har valgt en anden og mere subtil tilgang. Som regel er der tale om en kombination af det menneskelige potentiale for at skabe gys for sig selv eller vores medmennesker og en håndsrækning fra det overnaturlige.


----

LÆS OGSÅ: 5 grunde til at vi glæder os til Paramount+

Gennem hvert afsnit bliver hovedpersonerne mere og mere surret ind i deres egen private gyserhistorie, og udfaldet er ikke altid positivt.

Tusmørkets muse

Formelen blev et hit, og flere afsnit af The Twilight Zone har lagt kimen til flere større Hollywood-succesfilm.

The Sixth Sense har ”lånt” plottet fra et afsnit fra 1960, og M. Night Shyamalans The Village har lånt store dele af plottet fra et afsnit, der kom året efter i 1961.

Størst af alle er nok det afsnit fra seriens anden omgang, der varede fra ’85 til ’89, der mindre end ti år senere inspirerede The Truman Show.

LÆS OGSÅ: Luke Grimes fra ‘Yellowstone’: “Måske gør jeg noget rigtigt”

Kunsten er jo så at ramme en tone, hvor der er plads til at opdatere ingredienserne, uden at serien taber den velkendte smag.

Opdaterede gys

Serien har fået et behørigt løft til en mere nutidig verden. Både i det rent visuelle og i de forskellige elementer, der lægger basis for den subtile horror, som serien er blevet kendt for.

Foto: “Not All Men” / Taissa Farmiga som Annie; Rhea Seehorn som Martha / THE TWILIGHT ZONE / Robert Falconer/CBS © 2018 CBS Interactive. All Rights Reserved.

Der er masser af nik til den gamle serie, og enkelte afsnit kan virke, som om de har taget samme præmis som i de tidligere sæsoner og skrevet den om anno 2019.

Det er fjerde omgang af serien, og som det altid gør sig gældende for antologi-serier som The Twilight Zone, Black Mirror og lignende, er der nogle afsnit, der rammer plet, mens andre ryger lige forbi målet.

LÆS OGSÅ: 5 serier du måske har overset på DRTV

Det betyder ikke, at der ikke er noget at komme efter. Serien er velskrevet, og der er nok gode kræfter i de forskellige afsnit til, at man får en god oplevelse.

Hvad er DU bange for?

Men frygt er individuel, og hvor nogen er bange for at flyve, er andre bange for at blive begravet levende, mens andre igen er bange for sygdom, terror eller noget helt femte. Derfor virker nogle afsnit bare stærkere end andre.

Jordan Peele er den eneste fællesnævner på rollelisten, og selvom man kun har kendt ham fra primært morsomme ting – og så lige Fargo – så er han et solidt valg med en stemme, der både rummer den meget stoiske to, som den originale voiceover af Rodman Edward Serling besad, og som er blevet et varemærke for serien.

Derudover er rollelisten spækket med navne, som de fleste kan genkende.

De uundgåelige kendte ansigter

Morena Baccarin, der spiller Vanessa i Deadpool-filmene, Steven Yeun fra The Walking Dead, Topher Grace fra That 70’s show og Joel McHale fra Community er blandt de mange, der skal trækkes gennem The Twilight Zone-horrorshowet, og det er lige så meget en forbandelse, som det virker.

Fordi vi igen har forskellige opfattelser af de forskellige skuespillere.

Kumail Nanjiani (Silicon Valley, Portlandia) er hovedpersonen i det første afsnit, hvor han spiller en komiker, der får muligheden for at nå sin drøm om at bryde igennem, men alt har som bekendt en pris.

LÆS OGSÅ: Fra Super Nintendo til horror: 5 oversete serier, der ikke spilder din tid

Mens jeg sad og så afsnittet, irriterede det mig, at min hjerne lige for en stund havde besluttet sig for at glemme, hvor jeg havde set ham før. Og først nogle minutter inde i afsnittet gik det op for mig.

Det er en lille detalje, men man kan risikere at rende ind i nogen, som man har det svært med.

Både godt og skidt

Så hvordan skal man kunne give stjerner til en serie, der går fra at være det vildeste, mest scary shit nogensinde, til at være bare nogenlunde interessant.

Skal man give en gennemsnitskarakter? Det kan vi da godt sige.

Den får fire stjerner. Jeg har ikke set alle afsnittene, men det har jeg tænkt mig, fordi den er god nok til at holde mig fanget, og når den er bedst, er den bedre end fire.

Og når den er sløj, er den ikke sådan rigtigt sløj.

LÆS OGSÅ: Ny serie med Paul Mescal fra ’Normale mennesker’ får premiere på C More

LÆS OGSÅ: Successerien ’Killing Eve’ nærmer sig sin afslutning

LÆS OGSÅ: Wonder Woman 1984: 5 ting vi glæder os til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like