Anmeldelse af Wayward Pines

Opdateret

Småborgerligheden når et uhyggeligt niveau i denne overraskende science fiction-thriller med Matt Dillon i spidsen.

(Artiklen indeholder sponserede links)

Wayward Pines er tilsyneladende en hyggelig lille flække i Idaho, hvor alle kender hinanden, alle tager sig af hinanden og ikke mindst – alle holder øje med hinanden. På godt og ondt. Efter selv at have boet i storbyen i mange år nu langt væk fra den sønderjyske muld, kan jeg nogengange godt drømme mig tilbage til sådan et samfund.

Carla Cugino som Kate i Wayward Pines

I Wayward Pines er du ikke plaget af lyde af sex, råberier og for høj musik nord, syd, øst og vest i din toværelses, der koster spidsen af en jetjager. I Wayward Pines er naboerne veltilpassede borgere, som bor på veltilpas afstand på den anden side af hækken, så du kan holde dem ud. Glem den dyre husleje og et overskruet boligmarked. I Wayward Pines giver de dig et hus helt gratis al inklusiv. Tomheden, fremmedgørelsen og ensomheden hører også alt sammen fortiden til. I Wayward Pines er der en rolle at udfylde. Et job som lærer, politimand, ejendomsmægler venter bare på at blive plukket som et modent bær fra en busk i børnehøjde.

Læs også: Hvem er du i Twin Peaks?

Umiddelbar er den eneste hage ved Wayward Pines den kedelige åbenbaring, du gør dig, den dag du prøver på at forlade stedet. Det kan ikke lade sig gøre. For kører du af hovedvejen mod grænsen igennem skoven, vil du snart indse, at du ender det samme sted, du kom fra. Du kan ikke komme væk fra byen. Ikke hvis du har dit liv kært. Istedet bør du overholde følgende love:

Do not try to leave.

Do not discuss the past.

Do not discuss your life before.

Always answer the phone if it rings.

Work hard, be happy

and enjoy your life

in Wayward Pines.

Disse dogmer mærker Agent Ethan Burke (Matt Dillon) hurtigt på egen krop, da han i allerførste afsnit af serien vågner op i Wayward Pines efter en ulykke. Udsendt af Secret Service har han ledt efter to agenter, der er forsvundet ud i den blå luft, og noget tyder på, at de også er i Wayward Pines ligesom ham selv.

Matt Dillon som Secret Service Agent Ethan Burke.

Serien er skabt af M. Night Shyamalan. Du ved, ham som altid sætter sig for at lave overraskende slutninger i sine film, som vender det hele på hovedet. Nogle mere vellykkede end andre. Selv den utrænede filmgænger ville hurtigt kunne fornemme, at den kvalitetsmæssige forskel på Den Sjette Sans og så The Happening er ligeså stor som kvaliteten på en Michelin-restaurant og running sushi. Man kan blive syg af det sidste.

Wayward Pines er heldigvis ikke running sushi. Den er, selvfølgelig, fuld af overraskelser, der vender alting på hovedet, men selvom de er langt ude, så er de virkelig gode alligevel, og man bliver virkelig overrasket på sjette sans-måden. Serien kan til tider virke lidt klodset og være ved at vælte over sine egne ben, og nogle af de visuelle effekter er ikke helt på niveau med det, man kunne forvente. Jeg går nu også for meget op i den slags, så det kan godt være, du skal trække det fra.

Læs også: Ny sæson af X-Files på vej!

Dog er serien fuld af kendte Hollywoodansigter, og jeg kan godt forstå, de sagde ja til at spille disse mærkværdige indbyggere, der bor i Wayward Pines. I de forkerte hænder kunne de nemt være blevet til glatte karikaturer, men istedet er de blevet til rigtige mennesker, du sent vil glemme efter sidste afsnit.

Gamle kendinge som Juliette Lewis, Michelle Leo og Toby Jones har alle en rolle i serien, og de spiller virkelig godt hele banden.

Michelle Leo som den mystiske sygeplejerske Pam.

Da serien foregår i en lille by i USA med underlige karakterer og en masse mystik, så vil man kunne lide den af de samme grunde som med Twin Peaks. Her foregår der bare ikke en masse ting, man ikke kan helt forstår. Ingen røde rum og ingen underlige dværge, der snakker bagvendt forlæns. Serien er meget mere lettilgængelig og letfordøjelig, og selvom det ikke er stor kunst, så er det sjovt.

Jeg slugte det ene afsnit efter det andet, og selvom serien hen imod slutningen har travlt med at få sig selv afsluttet og niveauet begynder at væve sig ned i en uundgåelig spiral mod The Happening, hænger man alligevel på for at se, hvordan det hele ender. Selv helt mod slut gemmer der sig selvfølgelig endnu en overraskelse, der lægger op til en spændende sæson 2!

 

 

Du kan se serien på Viaplay, som jeg selv er rigtig stor fan af! Du kan endda få første måned gratis, så du kan se, om det er noget for dig også. Se mere her:

Køb abbonement på Viaplay og få første måned gratis. Køb her!

 

 

 

 

 

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *