Anmeldelse: 'Y: The Last Man' spænder ben for sig selv ved at overse sit eget potentiale

Det er under al kritik, at Y: The Last Man ikke udnytter den præmis, den er bygget på og i stedet vælger genbrugte apokalypser og fortærsket kønsforståelse frem for at skabe noget nyt.

Det er præmissen for Y: The Last Man, der således slutter sig til en tilsyneladende endeløs række af post-apokalyptiske serier. Præmissen er bare meget federe end slutresultatet, og selvom serien er både velskrevet og spændende, hader jeg den.

Af tre specifikke årsager.

Ukønt og kønsløst

Det er ikke første gang, spørgsmålet er stillet om, hvorvidt kvinder ville være bedre til at styre verden, eller – som nogle af den slags typer, der griner højest af egne vittigheder synes er mægtigt sjovt – om de er for styret af deres cyklus til ikke at erklære krig én gang om måneden.

Det er en håbløs joke, der vitterligt er hverken sjov eller på anden vis relevant, men i Y: The Last Mans tilfælde er det, som om de hverken vil det ene eller det andet.

Jeg skal ikke advokere for at bruge serien som den lægtehammer, den kunne være i kønsdebatten. Hverken for den ene eller anden side, men der er virkeligt meget potentiale, der går helt og aldeles til spilde i serien.

For i stedet for at skabe en verden, der giver plads til at udforske de nye muligheder for et matriarkat, bliver de overlevende kvinder bundet op i en oprydning efter den mystiske sygdom, som aldrig rigtigt tager fart.

Det kan sagtens være, at der er lagt flere kræfter i den del til de senere sæsoner, men uden et ordentligt afsæt virker det mere, som Y: The Last Man lige stikker fødderne i vandet for at mærke temperaturen, og derfor mister den noget kant.

Manden er håbløs

I tegneserien bliver denne problemstilling håndteret med noget mere ynde. Ben Schnetzer (Warcraft, Snowden) leverer en fin præstation som mandebarnet, men seriens fokus ender i virkelig høj grad på hans rolle. Dermed bliver det en serie om en verden for kvinder, drevet af kvinder, som igen er afhængig af mænd.

Oveni er Yorick VIRKELIG irriterende og lidt halvdum på en meget ucharmerende måde.

Utroværdig verden

Der bliver virkelig ikke arbejdet med den særlige præmis, som serien er bygget på. Heller ikke i den verden, der foregår. Gader og stræder er fyldt med døde mennesker og forulykkede biler, og selvom det naturligvis er en stor opgave at få ryddet op, efter halvdelen af menneskeheden er døde, burde de simpelthen have været nået længere.

Men i stedet bliver vi spist af med en helt ”normal” post-apokalyptisk verden, som lige så godt kunne være taget ud af World War Z eller I Am Legend.

Mislyde på alle spor

Serien er ikke dårlig. Overhovedet ikke. Den er både velskrevet og velspillet og velfungerende og en hel masse andre vel’er. Den er endda også virkeligt spændende til tider, men det svarer lidt til at tage på Michelin-restaurant og få serveret takeaway fra den gode restaurant inde ved siden af.

Det sidste søm i Y: The Last Mans kiste, er det faktum, at Hulu, der har stået bag serien, ikke har fornyet med en 2. sæson. Og selvom seriens skaber Eliza Clark arbejder på at finde et nyt hjem, er der ingen garantier.

Og så bliver serien desværre bare spild af tid. Det kan man ikke være bekendt overfor sine seere, og derfor hader jeg Y: The Last Man.

Fakta om 'Y: The Last Man'
Skrevet af: Eliza Clark
Medvirkende: Diane Lane, Ashley Romans, Ben Schnetzer, Olivia Thirlby, Elliot Fletcher.
Antal afsnit: 10
Land: USA
Dansk premieredato: 13. september 2021
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Ny serie med 'Hvide Sande' stjerne Andreas Jessen der kan løse alle problemer

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Black Summer': Sæson to har helt klart skruet op for gyset

LÆS OGSÅ: Se den fulde trailere til den første danske HBO Max-serie 'Kamikaze'

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.