Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Matadorerne’ er mere højstemt Hollywooddrama end danmarkshistorie

AfChristina Munk
5. januar 2023
Anmeldelse Matadorerne
Da Bankdirektør C.F. Tietgen er blevet en af landets mægtigste mænd, møder han sit store idol H.C. Andersen. Fra serien 'Matadorerne' / Foto: Balthazar Hertel / DR

Del artikel

En smuk billedside og stærkt skuespil kan desværre ikke redde det ukritiske og unuancerede portræt af de forretningsfyrster, der var med til at forandre Danmark fra feudal til industrisamfund i DRs nye serie ’Matadorerne’.

Matadorerne

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 1. januar 2023
Genre: Dokumentar, drama
Instruktør: Johannes Fonnesberg og Giacomo Campeotto
Manuskriptforfatter: Johannes Fonnesberg
Medvirkende: Johannes Langkilde, Mia Wagner, Mikael Birkkjær, Nicolai Dahl Hamilton, Ann Hjort m.fl.
Land: Danmark
Antal afsnit: 4

En dør går op. En mand træder ind i et lokale, hvor en række mænd sidder ved et langt bord. Han går med selvsikre skridt hen mod bordets ende og sætter sig. Alle blikke rettes mod ham.

Manden for bordenden er bank- og industrimanden Carl Frederik Tietgen. Han grundlagde i sidste halvdel af 1800-tallet store danske virksomheder som TDC, GN Store Nord og De danske sukkerfabrikker.

Han er hovedpersonen i DRs nye dramatiserede dokumentar Matadorerne. I andet afsnit møder vi også forretningsmanden Isak Glückschmidt, den første direktør for Landmandsbanken (i dag Danske Bank), og en magtkamp mellem de to begynder. Men det er Tietgen, som er i front – de andre karakterer agerer biroller.

Seriens to værter er forretningskvinden Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders og kendt fra Løvens hule, og forfatter og DR-journalist, Johannes Langkilde.

Den dramatiske dels univers skildres i smukke maleriske billeder. Sammen med den præcise scenografi skaber de en sfære, der gør, at man føler sig hensat til 1800-tallet, hvor de historiske begivenheder udspiller sig.

Sproget er autentisk. Man har klogt valgt ikke at modernisere det, hvilket tilføjer troværdighed til universet. Flere af Danmarks dygtigste skuespillere besætter rollerne. Mest imponerer Mikael Birkkjær (Sommer, Forbrydelsen) som C.F. Tiegten og Nicolai Dahl Hamilton (Lykke Per, Jagten) som forretningsmanden Isak Glückstadt.

https://imgix.vielskerserier.dk/2023/01/DR-0696396.jpg
Værter Johannes Langkilde og Mia Wagner i serien 'Matadorerne'
Foto: Martin Top / DR

Helgenkåring af Tietgen

Desværre står den vellykkede billedside alene. For den vinkel og det blik, man har valgt i serien, er båret af klicheer og floskler, og det gør serien frygtelig overfladisk. Programmet er som en uofficiel helgenkåring af Tietgen.

Han skulle kæmpe sig til sin position. Bl.a. måtte han som barn arbejde på forældrenes bodega kaldet ’De adeliges klub’. Tietgen bliver skildret som et menneske uden fejl. Vi ser ingen sprækker, der gør ham menneskelig. Hvis noget mislykkes for ham, er det de andres skyld. Modstand ryster han af sig på ingen tid eller vender det til noget positivt.

En af værterne fortæller os, at det værelse han boede på under sin læreplads ikke var opvarmet, ”Så om vinteren har han frost i både fingre og tæer. Han får først fri sent om aftenen, men selv der er han flittig”.
Men mange fattige boede på Tietgens tid i boliger uden varme og børn af fattige forældre havde arbejde. Så han var næppe noget særtilfælde.

Værst er det, når en af værterne beretter, at ved grundlovens indførelse i 1849, kan alle blive iværksættere. Ja, teoretisk var det en mulighed, men man kunne have valgt at nuancere ved at fortælle om, hvor fattige folk var på den tid, og hvor udemokratisk samfundet var opbygget. For reelt var det kun et fåtal, der havde muligheden.

Ens egen historie

Programmets faktuelle del får alt for lidt plads i forhold til den dramatiserede. Klippene er alt, alt for korte og indeholder for få informationer og kommer derfor ikke i dybden. Som seer er man overladt til sig selv, for man får ikke den fornødne viden til at forstå den tid, hvori Tietgen og hans konkurrenter skabte deres forretninger. Derfor er det svært at forstå, hvorfor det, de gjorde, var så revolutionerende for det danske samfund.

Indimellem bliver der dog forklaret. Vi møder Gerda Knudsen, overinspektør på Odense Bys Museer. Hun fortæller os lidt om, hvordan samfundet var opbygget, da Tietgen var barn. Men det bliver på overfladen, og det mønster er desværre gennemgående.

Det er mærkeligt, at man ikke har valgt at anvende viden fra eksperter mere aktivt i programmet. Tænk på DR drama-dokumentaren Historien om Danmark fra 2017. Her havde skuespilleren Lars Mikkelsen rollen som fortæller og kommenterede undervejs på den dramatiserede del. Han var flankeret af mange historikere og andre eksperter, som kunne tilføje ekspertviden. På den måde fik man et meget dybdegående indblik i de forskellige historiske tider. Samtidig med at den dramatiserede del gjorde, at historien ikke længere var noget fjernt, men blev ens egen fortælling.

Så højstemt og fuld af klicheer

Den klichefulde tilgang til stoffet gennemsyrer desværre også dialogen i dramatiseringen. Ofte i en grad så det bliver ufrivillig komisk. Det skygger for indlevelsen i beretningen, så selv de mest dramatiske øjeblikke bliver udramatiske. Og i sidste ende bliver det samlede produkt langtrukkent.

Trist, at serien ikke for alvor formår at vise os, hvordan de fire matadorer ændrede Danmark. En sådan serie ville jeg gerne have set.

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser