Audrey er utilfreds og Agent Cooper giver os hints om den nye sæson…

Opdateret

 

Twin Peaks

Der er tilsyneladende en del drama på settet i Twin Peaks-land. Denne gang kommer det ikke fra Michael J.Anderson, som ellers lavede nogle ret vilde beskyldninger mod David Lynch. Dem kan du læse her.

Denne gang er det Sherilyn Fenn som spillede den sexede Audrey Horne i serien. Hun er utilfreds med at der foregår kønsdiskrimination på settet og paradoksalt nok, er det især hendes gamle crush Agent Cooper, som spilles af Kyle MacLachlan, hun især mener løber med alt for meget fokus.

Derudover kommer Fenn med en række tvetydige og bitre bemærkninger, om hvordan det hele er ret råddent i forbindelse med den nye sæson af Twin Peaks, som efter sigende skulle være færdigindspillet. Hvorvidt det blot er diva-nykker, eller der er hold i anklagerne, vil jeg lade stå usagt.

Du kan læse mere om Sherilynn Fenn’s anklager her.

På den mere positive side, kan vi løfte sløret for lidt spændende nyt fra Twin Peaks, hvor en del af castet taler om hvad vi kan forvente i den nye sæson, heriblandt finder vi også lidt hints fra Kyle MacLachlan, som jeg i den grad glæder mig til at se tilbage i rollen som Special Agent Cooper.

Det bliver spændende at se om Agent Cooper i det mindste kan få Audrey til at bløde op i den nye sæson, hvis det ikke helt lykkes udenfor settet.

Se nyt fra Twin Peaks cast:

Læs også: Pearl Jam forsanger giver forsmag på musik i sæson 3 af Twin Peaks

Læs også: Twin Peaks cast

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *