Bateman og Netflix bekræfter: Ozark sæson 3 på vej

Det er ikke meget mere end en måned siden, at anden sæson af den populære serie Ozark blev frigivet på Netflix. Alle afsnit kom på samme tid, så der gik ikke længe, før de sultne fans begyndte at hungre efter nyheder om en eventuel tredje sæson. Vi kvitterede med en pæn anmeldelse og er derfor glade for at kunne meddele, at serien nu er blevet fornyet med endnu en sæson

(Foto: Ozark/Netflix)

Hovedrolleindehaver, producer og instruktør Jason Bateman offentliggjorde nyheden på Twitter, og snart efter bekræftede Netflix. En premieredato er endnu ikke fastlagt, men et godt bud er sommer eller tidligt efterår i 2019. I et interview med Ellen DeGeneres for et par måneder siden fortalte Bateman desuden, at hvis alt går vel, kommer Ozark til at køre et godt stykke tid endnu. Serien lader til at stige i popularitet, så det virker sandsynligt, at tredje sæson ikke bliver den sidste.

Læs også: Anmeldelse af Ozark

Læs også: Anmeldelse af Ozark sæson 2

 

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *