Big Little Lies - Er 2. sæson bedre end den første?
(Indeholder spoilers fra sæson 1 og 2)
Sæson 1 var elsket af mange, især for fokusset på børnene og dramaet mellem power-kvinderne fra Monterey. Dette manifesteres især af Madeline MacKenzie og Renata Klein, som spilles af Reese Witherspoon og Laura Dern, der går hinanden på klingen. Der er mange ting på spil i løbet af sæsonen, men alt bringes sammen omkring den mordgåde, der overskygger tilværelsen i skønne Monterey. Sæson 2 fortsætter hvor sæson 1 slap og fokuserer på løgnes ødelæggende kraft og introducerer Meryl Streep til castet. Den står umiddelbart stærkt, men hvordan sammenlignet med sæson 1?
Selvom der i sæson 2 tilsyneladende er mere fokus på de individuelle fortællinger, står ”The Monterey Five,” Madeline, Renata, Jane, Bonnie og Celeste, nu sammen om den løgn, de har fortalt alle, om hvad der skete med Perry Wright. Ret tidligt får seerne en fornemmelse af, at det er løgnen, der er roden til deres problemer hver især, og den bliver derfor det forenende element i sæson 2. Gennem smerten ved at bære på løgnen om Perry, indser ”the Monterey Five” at løgne ødelægger dem og at sandheden er vejen frem, uanset hvor brutal den end er. Der kommer nogle sandheder på bordet til sidst, og ikke dem man havde forventet, og selvom Bonnies sandhed kommer som noget af et chok, overgår den dog ikke sæsonafslutningen i sæson 1 i chokværdi.
Ydermere bliver vi præsenteret for en ny kvinde i sæson 2. Celestes svigermor er i byen, og hun har en høne at plukke med sin svigerdatter og hendes veninder om hvad der skete med hendes søn. Det er svært ikke at have sympati for en mors higen efter svar, uanset hvor meget man holder af og med de andre kvinder, og fra starten af er der sat et hændelsesforløb op, som ingen står til at vinde. Mary Louise Wright, spillet af Meryl Streep, viser sig hurtigt som en skarp observant med en tilsvarende skarp tunge, som hun bruger flittigt. Hun er ikke den eneste med en skarp tunge i Monterey, men Mary Louise adskiller fra de andre sig ved ikke at skilte med sine ”skarphed” på samme måde. Mary Louise pakker sig fint ind i ”gammel-dame-looket” og hendes kommentarer bliver serveret i samme ånd, og med en tilsyneladende lemfældighed og falsk naivitet. Hendes mål er at grave sandheden frem ved provokation, og dette gør hun meget passiv-aggressivt. I sæson to formår Mary Louise at give ”The Monterey Five” det modspil de gav hinanden i sæson 2. Det har ikke været en let arv at løfte – kæmpe cadeau til Meryl Streep for det.
Når man holder dem op imod hinanden, er det, der gør første sæson så god, et samspil af at man er spændt på at finde ud af hvem der er død og hvordan, og det modspil karaktererne giver hinanden undervejs. I anden sæson dykker man mere ned i karaktererne og hvordan det, der er sket i første sæson, påvirker dem hver især. Anden sæson af Big Little Lies skuffer ikke. Den fungerer fordi man ikke har prøvet at lave en ny sæson 1, men har søgt videre i hændelsesforløbet. Spørgsmålet ”hvad sker der så nu?” driver sæson 2 frem og på den måde bliver fortællingen lineær i stedet for cirkulær, hvilket ellers hurtigt gør mange andre serier ensformige. Sæson 2 fungerer også fordi man har introduceret en meget stærk karakter, i form af Mary Louise, som helt naturligt finder sin plads og skaber en ny dynamik.
Den lineære fortælling gør det svært at sammenligne de to sæsoner, og selvom sæson to er imponerende skrevet og veludført, hænger sæson 1 simpelthen bedre sammen fordi den har krimielementet, i form af flashbacks fra afhøringen, og afsløringen til sidst. Jeg er vild med det, de gør i sæson 2, men den ville ikke kunne stå på egne ben, som sæson 1 har gjort, fordi den går for mange veje på én gang, primært holdt sammen af første sæson. Sæson 1 var formidabel og gav mig noget, jeg ikke vidste jeg manglede, nemlig et seriøst drama om at være mor og den interaktion der er mellem børnene og mødrene, på godt og ondt. Man behøver ikke selv være mor for at sætte pris på den udførlige skildring af udfordringerne og kærligheden der er på spil. Retningen, de har taget i sæson 2, er god og den giver sæson 1 kamp til stregen, men i sidste ende må jeg kåre sæson 1 som den bedste af de to fordi spændingen og nysgerrigheden omkring mordgåden fastholder mig som seer fra start til slut.
Læs også: Anmeldelse af Big Little Lies (sæson 2)
