Bliv klar til sæsonafslutningen på Twin Peaks “The Return”

Hvis ikke ovenstående spoiler alert er nok, så får I lige en høflig reminder, om venligst at lade være med at læse videre, hvis ikke I er up to date til og med afsnit 16 af Twin Peaks “The Return”. STOP MED AT LÆSE MERE!!

Okay I er stadig med, det er fedt! Leeeets rock.

Wooow for et afsnit vi lige har været vidne til. Jeg er meget tæt på at kalde afsnit 16 af denne nye udgave af kultserien, for et rendyrket mesterværk og noget af det bedste jeg nogensinde har set i dette univers. Og det siger faktisk ikke så lidt, da jeg vil beskrive mig selv som die hard fan.

Det er meget oppe i tiden at lave en recap af handlingen. Det er jeg ikke altid den største fan af selv, da jeg synes det som sådan er en smule irrelevant. Jeg synes istedet, at jeg vil bruge lidt tid i dette indlæg på at hylde nogle af de bedste momenter fra dette fantastiske afsnit, og derudover vil jeg gætte lidt på, hvad der kommer til at ske i afsnit 17 og 18 der vises på mandag.

Cooper er tilbage

Ja! Agent Cooper er endelig vågnet op, og han er tilbage som vi kender ham i absolut topform. Hans “Tulpa” eller “doppelganger “Dougie Jones der fik et elektrisk stød i afsnit 15, vågnede altså op fra sit koma i skikkelse af Special Agent Dale Cooper. Der skulle gå ca 15 timer før vi fik vores gamle helt og se, og jeg vil ærligt sige, at Dougie Jones til tider har testet min tålmodighed til en grænse, hvor jeg tror jeg nåede at blive en anelse kritisk over Hr.Lynch og hans hang til at trække os rundt i manegen med pinefulde langstrakte sekvenser. Til tider til et niveau hvor man med lidt god vilje kunne nå at tømme en hel kop damn good coffee og fylde op igen.

Nu er Agent Cooper, som tilsyneladende hele tiden har været ved en eller anden form for bevidsthed klar til at tage kampen op med ondskaben og sende hans anden doppelganger, Mr.C, tilbage til The Black Lodge.

Whats a Tulpa?

Ja du lagde sikkert mærke til, at jeg nævnte begrebet Tulpa, og at jeg fuldstændigt hæmingsløst blot lod den hænge uden nærmere forklaring. Det er ganske simpelt fordi, at jeg ikke kan forklare det bedre end hvad Wikipedia kan hjælpe mig med, og så tror jeg egentlig at Tamara Preston fik forklaret det meget godt i afsnit 15. Kort fortalt er en Tulpa en slags imaginær person, som man kan opbygge i sin psyke, og det er præcist det jeg tror er tilfældet med Dougie Jones, Janey-E og Sonny Jim.

Jeg tror i virkeligheden, at Cooper har længdes så meget efter kærligheden, at det han havde med Janey-E og Sonny Jim i hans katatoniske tilstand, var en slags ultimativ drøm for ham og at blandt andet den kærlighed holdt ham fast i at være Dougie Jones. Tilsyneladende var det kun hans commitment til FBI, der kunne bringe ham tilbage på kurs. Måske vrøvler jeg her, men det giver mening for mig at tage det perspektiv.

Jeg må prsonligt sige, at jeg fik gåsehud og næææsten tårer i øjnene, da Angelo Badalamenti temaet spillede og Cooper sagde: “I am the FBI”. Jeg blev bestemt også rørt, da han Dougie/Cooper, Sonny Jim og Janey-E krammede hinanden farvel i “The Silver Mustang” Casino.

(Foto: Showtime)

Diane & Audrey

Vi finder i afsnit 16 ud af to rigtigt vigtige ting omkring kvinderne i Agent Coopers liv. Audrey kan stadigvæk danse, så vi alle drømmer  os væk, og hun er med meget stor sandsynlighed mor til Richard Horne, som jeg også havde mistænkt. Dette betyder højest sandsynligt, at Mr.C har været en tur forbi Audrey, da hun lå i koma og voldtaget hende. Husk på at Doc Hayward sagde at han havde set Agent Cooper luske rundt på intensivafdelingen, hvor Audrey lå indlagt. Samme skæbne er tilsyneladende overgået Diane, hvilket vi ogå bliver klogere omkring i dette afsnit. Og det betyder også, at Mr.C altså er far til Richard Horne, som nogen måske også havde gættet.

Richard & Linda: Two birds on the same stone. Det var ordene, som The Fireman eller kæmpen sagde i åbningsekvensen af serien til Agent  Cooper, og mon ikke vi har fået afdækket at den ene fugl var Richard Horne, og at han blev ristet godt og grundigt af Mr.C, der bogstaveligt talt satte strøm til sønnike. Hvem er Linda så? Det er en cliffhanger, vi glæder os til at blive klogere på i afsnit 17 og 18.

Jeg gætter på, at selvom Diane der altså blev narret af Mr.C, præcist ligesom Dougie Jones og blev fremstillet som en “Tulpa” , kommer til at spille en stor rolle i seriens afslutning, og det samme gør Audrey formentlig.

(Foto: YouTube)

Kaos & karakterer vi ikke rigtigt kender

Vi fik formentligt også sat et punktum for flere af de suspekte lejermorder typer, der ville Dougie Jones til livs. Det skete under humoristiske og fuldstændigt vanvittige omstændigheder. De mange skæve karakterer og det kaos der hersker i disse scener, symboliserer meget godt, hvad vi til tider har måtte trækkes med i “The Return”. Kaos og mærkelige sidehandlinger med karakterer vi egentlig ikke aner hvem er, og hvorfor de er? Det har været synonym med denne nye udgave af Twin Peaks, der altså har udvidet grænserne til både: South Dakota, New York, New Mexico & Las Vegas.

Selvom jeg  synes, at The Mitchum Brothers har været et fornøjeligt bekendskab ligesom Sonny Jim,Janey-E, Bushnell, Candie & Sandie, så skal det nu blive dejligt blot at følge det længe ventede “Return” til byen Twin Peaks. Vi glæder os til at se Agent Cooper blive forenet med Gordon Cole og Albert Rosenfield. Og så accepterer vi gerne præmissen om, at vi givetvis slutter serien med endnu en cliffhanger. Det er jo Twin Peaks vi har med at gøre, hvor intet er som det ser ud.

Du kan som sagt se de sidste to afsnit på HBO Nordic  mandag d.3/9.

Twin Peaks event

Hvis du elsker Twin Peaks, så skal du bestemt ikke snyde dig selv og en lige så Twin Peaks-nørdet ven for at komme til vores totalt hyggelige farvel og på gensyn til Twin Peaks event, som løber af stablen d.28/9 kl. 18.30 på Espresso House ved Rådhuspladsen i København. Her vil du også blive præsenteret for Vi Elsker Seriers nye serieklub for hardcore fans.

Vi glæder os til at se dig. Du kan tilmelde dig her!

Læs også: Det må gerne være helt sort

Læs også: Theyre gonna feel pretty stupid when they find out :Mød en kæmpe The Walking Dead fan

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *