C More har masser af serier til efterårshygge med ungerne

(Foto: Stock Adobe)

Så har den kolde tid gjort sit indtog, og du er måske allerede ved at planlægge en masse aktiviteter med børnene i efterårsferien. Men udover ture i legeland, Legoland og zoologisk have kan du jo også overveje at seriehygge med de små. Vi har samlet en liste over børneserier på C More, som vi voksne også kan holde ud at se på, mens regnen trommer mod ruden. Børnefjernsyn behøver nemlig ikke at være tegnefilm med skingre stemmer. Her kommer vores forslag:

 

(Foto: C More)

  1. Alfons Åberg.

Du husker ham nok fra din egen barndom, men Alfons Åberg holder stadig. De små tegnefilm om den lille dreng, der bor sammen med sin far, er noget af det bedste børnefjernsyn, der er lavet. Børnene kan identificere sig med den lille dreng, og vi voksne med hans far. Det hele er meget hverdagsagtigt, og netop derfor går det rent ind hos de små.

 

(Foto: C More)

  1. Robin Hood – spilopper i Sherwood-skoven

Robin Hood – spilopper i Sherwood-skoven (som dine børn måske kender fra Ramasjang, hvor den også har været vist) er en ny tegnefilmsserie, der tager de klassiske historier op igen. Robin, Marian, Prins John og de andre er børn, men plottet er det samme. Det er en ganske fin serie, der appellerer til små børns fantasi og introducerer de kendte figurer på en børnevenlig måde.

 

(Foto: C More)

      6. Alvin & de frække jordegern

Serien om Alvin and the Chipmunks er ren amerikansk eskapisme. Mest for dine børn, og nok lidt mindre for dig. De skingre stemmer kommer vi ikke helt udenom, men hvis du skal beskæftige et par 5-årige på en regnvejrsdag, er den helt fin. Alvin og hans brødre er popstjerner og optræder med masser af sange, der nok skal gå direkte i ungernes hjerter.

 

(Foto: C More)

  1. Byggemand Bob

Byggemand Bob er især for de lidt mindre børn. Dit børnehavebarn vil især holde af den. Især hvis de er i den fase, hvor de elsker alle maskiner. Byggemand Bob handler om Bob og Wendy, der arbejder på en byggeplads. De kan bygge alt, og der er fokus på udstyr og maskiner på børnenes niveau.

 

(Foto: C More)

  1. Gurli Gris

Gurli Gris behøver næsten ingen introduktion. Hvis du har børn i Ramasjang-alderen kender du den allerede. Gurli Gris, hendes familie og deres mange venner (som alle er dyr) går lige i hjertet på de fleste børn. Afsnittene er meget korte, så de kræver ikke koncentration i lang tid ad gangen. De er fine, når ungerne gerne vil se lidt fjernsyn, men ikke er store nok til at se noget, der varer længere tid.

 

(Foto: C More)

  1. Thomas Tog

Thomas Tog er en klassiker. Og med små børn kender du den sikkert allerede. Serien er glimrende underholdning for de små. Det er en sød fantasi-verden, hvor togene har forskellige personligheder, og hvor historierne er bygget op, så børnene let identificerer sig med det tog, det enkelte afsnit handler om. Et gennemgående tema er, at man skal hjælpe hinanden, og at man skal gøre sit arbejde. Det er stillet op på en meget pædagogisk måde, så det fanger børnene, og serien kan faktisk give anledning til gode snakke på børnenes niveau.

(Foto: C More)

2.Pippi Langstrømpe

Pippi Langstrømpe er lige så fantastisk, som hun altid har været. Min søn har elsket hende, siden han var 2 år gammel og gør det stadig, nu hvor han er næsten 5. De helt små vil elske at se hende vaske gulv med børster spændt fast på fødderne og sove med fødderne på hovedpuden, og de lidt ældre vil se op til hende, fordi hun er stærk, modig og rar. Et tip til efterårsferien er at læse bøgerne, og så se serien bagefter. Børnene elsker at se de historier, de lige har fået læst højt på fjernsyn. Og Pippi-serien holder stilen fra bøgerne og fortæller nærmest historierne ordret. Selvom serien efterhånden har små 50 år på bagen, er den stadig helt aktuel. Det er, som om Pippi eksisterer i sin helt egen tid – i hendes verden rider man på heste og laver al mad fra bunden. Og det er helt, som det skal være.  

 

(Foto: C More)

1.Emil fra Lønneberg

Jeg kan ikke nægte, at jeg er stor fan af Astrid Lindgren. Og hvor Pippi er fantastisk, er Emil bare endnu bedre. Hvis du skulle være en af dem, der ikke er vokset op med ham, og som kun husker en uartig dreng, hvis far altid råbte af ham, så tag dig tid og giv dine børn (og dig selv) chancen for at lære ham at kende. Emil fra Lønneberg giver for os voksne et interessant, historisk indblik i livet i et lille bondesamfund i Sverige i slutningen af 1800-tallet. Det er et samfund med strenge normer, og hvor alkohol fx er bandlyst. Her vokser en klog og nysgerrig dreng op. Han er fem år, da serien starter, og han vil fx gerne vide, om hans fars gummistøvler kan holde vand inde. Han mener også, at en rottefælde bør stå midt i køkkenet, for så er der en større chance for, at rotten går i den. Vi kan jo næsten regne ud, hvad der så sker, og ja, så ender Emil i værkstedet, når hans skarnstreger går ud over hans far. Men Emil indeholder meget mere end det. Nu vil jeg ikke lave spoilere, men serien kan blive ganske rørende, når Emil kører hestevognen igennem en snestorm for at få den syge karl Alfred til lægen, og når han inviterer hele fattighuset på julemiddag (som skulle have været serveret for familien dagen efter). Vær ikke nervøs for, at børnene ikke forstår den – de tager muligvis noget andet med sig fra serien, end du gør, men de forstår Emil. For hvilket barn har ikke haft lyst til at stikke hele hovedet ned i suppeskålen for at få det sidste med?

Der er iøvrigt også masser af gode serier for de voksne på C More i efterårsferien, her kan du se hvad der har premiere i oktober:

(Foto: C More)

1 okt. Apple Tree Yard 1 sæson

2 okt. Mr. Robot sæson 1 -2

2 okt. Frikendt sæson 2

16 okt. Jordskott sæson 2

19 okt. Syrror sæson 1

Du kan lige nu prøve C More gratis i 14 dage. Læs mere om serierne og det store udvalg af film og bestil prøveabonnement allerede idag. Læs mere her.

Indlægget blev præsenteret i samarbejde med:

Læs også: 5 serier med stærke kvinder

Læs også: Sex and the City – En serie for rigtige mænd

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *