Serier | Nyheder

'Copenhagen Cowboy' af Nicolas Winding Refn er lige på trapperne - se traileren her

AfCarina Nørgaard Schou
5. september 2022
Copenhagen Cowboy trailer
Fra Copenhagen Cowboy af Nicolas Winding Refn / Foto: Magnus Jønk.

Del artikel

Om få dage er der verdenspremiere på Nicolas Winding Refns nye serie 'Copenhagen Cowboy' på filmfestivalen i Venedig. Vi andre må vente til, serien får premiere på Netflix senere på året. I mellemtiden varmer vi op med den yderst lovende trailer.

Manden bag film som Drive og Pusher har skabt og instrueret en helt nye serie til Netflix. Serien hedder Copenhagen Cowboy og foregår i den københavnske underverden. I pressematerialet beskriver Netflix den som 'en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie på seks afsnit.'

Allerede der er vi hooked. Og trailerens visuelle udtryk og neon-infuserede noir-stemning gør kun vores forventninger til serien endnu større.

I serien følger vi ung, kvindelig helt, Miu (Angela Bundalovic), som bevæger sig gennem Københavns kriminelle underverden. I sin søgen efter retfærdighed møder hun sin nemesis, Rakel, i det de begiver sig ud på en odyssé gennem det naturlige og overnaturlige. Fortiden transformerer og definerer i sidste ende deres fremtid, da de to kvinder opdager, at de ikke er alene – de er mange.

Udover Angela Bundalovic møder vi også Lola Corfixen og Zlatko Buric i hovedrollerne. Derudover optræder Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang og Dragana Milutinovic på rollelisten. I den mere kuriøse afdeling møder vi også Mikael Bertelsen og Mads Brügger i serien.

Copenhagen Cowboy består af seks afsnit og får premiere senere i år på Netflix. Serien har verdenspremiere på Venice Film Festival 9. september.

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen spiller Karen Blixen i ny storserie - se traileren her

LÆS OGSÅ: ANN'befalinger: 3 fantastiske fantasy-serier

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2022 indtil videre

Del artikel

Andre Serier | Nyheder