Tilbage i oktober meldte vi ud, at der var en Dracula-miniserie på vej fra skaberne af Sherlock. Foruden Steven Moffat og Mark Gatiss kunne vi dog ikke nævne andre navne – indtil nu. Hovedrollen er nemlig gået til vores egen Claes Bang, hvis karriere er eksploderet på det seneste efter rollen i The Square. Han er i øjeblikket også involveret i femte sæson af The Affair.
Bang udtaler i en pressemeddelelse sin begejstring for muligheden og karakterens mange nuancer – han er ond, karismatisk, intelligent, vittig og sexet på én gang. Vi glæder os meget til at se ham i rollen i de tre afsnit af 90 minutter, når serien lander på Netflix, og melder selvfølgelig ud, når vi kender flere detaljer.
Læs også: Anmeldelse af A Discovery of Witches
Læs også: Anmeldelse af Mayans M.C.