(Foto: Orange is the New Black/Netflix)
Vi kender det alle sammen. En ny sæson af din yndlingsserie er lige blevet frigivet på Netflix, og du trykker play. Timerne ruller af sted, og selvom Netflix gentagne gange udstiller din binge med spørgsmålet ”Er du der?”, fortsætter du indtil der ikke er flere afsnit tilbage. I Netflix’ terminologi gør det dig til en binge-racer. Nærmere betegnet en person, der har set en hel sæson på indfor 24 timer efter premieren.
Netflix, der normalt er nærige med at dele data, har offentliggjort en stor undersøgelse over de bedste serie-bingere på verdensplan. Undersøgelsen afslører, at Danmark ligger på en tredjeplads over procentdelen af binge-racere, hvor henholdsvis Canada og USA tager første- og andenpladsen. Altså er lille Danmark i skarp konkurrence med to store nationer om at være de hurtigste seriefans.
Siden 2012 har 8,4 millioner Netflix-medlemmer formået at se en hel sæson på denne måde, og i Danmark har flest gjort det med ’Et år med Gilmore Girls’, der på verdensplan også er på en førsteplads. Måske er det vores dejlige, våde klima, der skaber de perfekte omstændigheder for at se serier, eller også er vi bare spændte på at se nyt fra vores favoritter. Nu, hvor efteråret har meldt sig er der ikke andet at gøre end at gå i seriøs serie-træningslejr, så Danmark kan komme på førstepladsen næste år!
De 20 serier, der binges hurtigst i Danmark
- Et år med Gilmore Girls
- The Seven Deadly Sins
- Marvel’s The Defenders
- The Ranch
- White Collar
- Santa Clarita Diet
- Hænderne fulde
- Lovesick
- Stranger Things
- Modern Family
- Orange Is the New Black
- House of Cards
- F is for Family
- Mit navn er Anne
- Friends from College
- Grace and Frankie
- Frontier
- Trailer Park Boys
- Atypical
- The OA
De 20 lande med flest bingeracere
- Canada
- USA
- Danmark
- Finland
- Norge
- Tyskland
- Mexico
- Australien
- Sverige
- Brasilien
- Irland
- Storbritannien
- Frankrig
- New Zealand
- Peru
- Holland
- Chile
- Portugal
- Italien
- De Forenede Arabiske Emirater
Læs også: Nu er Danmarks mest eksklusive Serieklub endelig en realitet!
Læs også: Spritny Stranger Things-trailer byder på meget mere uhygge