De 5 bedste karakterer i True Detective

Til vores Twin Peaks-arrangement i Aalborg faldt snakken – efter det officielle program – på eventuelle temaer til nye serieklub-events. Det viste sig, at der blandt Vi Elsker Seriers brugere var en stor opbakning til en aften i True Crime-genrens tegn, og måske særligt til en dybere snak om universet omkring antologiserien True Detective fra HBO Nordic. Da denne serie er én af vores all time favoritter (ingen nævnt, ingen glemt), bifalder Vi Elsker Serier dette, og lægger yderligere brænde på bålet med en oversigt over vores fem favoritkarakterer fra netop True Detective.

(Foto: True Detective/Anonymous Content mfl.)

5. Reggie Ledoux

Det bliver et kort bekendtskab, da vi første gang rigtig møder Reggie Ledoux i True Detectives første sæson. Synet af de to misbrugte børn på Reggies kombinerede drug’n’rape-farm er mere end Marty Hart kan tage, og han blæser knoppen af Ledoux, før detektiverne kan nå at få yderligere information ud af ham. Dette efterfulgt af Cohles kyniske “dejligt endelig at se noget initiativ fra din side”. Man tror derfor umiddelbart, at hovedforbryderen er uskadeliggjort – men… Nej. Ledouxs replik “You’ll do this again” vil vise sig profetisk, og han er kun en håndlanger for den virkelig skurk – den sande konge (‘Reggie Ledoux’ kan oversættes til ‘The Second King’). Uagtet dette, er Ledoux et ekstremt ubehageligt bekendtskab, og hans i virkeligeden korte optræden opvejes fuldt ud af de kuldegysninger man får, når man oplever ham.

(Foto: True Detective/Anonymous Content mfl.)

4. Ray Velcoro

Der er ingen tvivl om, at 2. sæson af True Detective havde nogle grundlæggende problemer i forhold til den ekstremt stærke første sæson. Når det er sagt, så nåede Colin Farrell i rollen som den alkoholiske og letantændelige Ray Velcoro at gøre et blivende indtryk. Rays personlige kamp med sine indre dæmoner – særligt fortidens hændelser og hans alkoholisme, går rent ind – i hvert fald hos mig. Jeg bliver enormt rørt af hans kamp for et forhold til sønnen, og hans afgivelse af dette for sønnens bedste, er en af de stærkeste scener jeg har set (også selvom der skal stoffer og alkohol til at oparbejde modet til at gennemføre det).

Er du ikke blevet medlem af vores serieklub endnu? Støt Vi Elsker Serier med et medlemskab i dag og få vores signaturplakat til en værdi af 199 kr. med i købet. Læs mere her.

(Foto: True Detective/Anonymous Content mf.)

3. Marty Hart

“A man’s game charges a man’s price. Take that away from this if nothing else”. Marty Harts belærende statement til de to knægte han tæsker efter at de har dyrket sex med hans datter, kunne han lige så vel selv have adresseret sig selv. Både med hensyn til seriens mordgåde og hans udenomsægteskabelige affærer oplever Marty, at de spil man indlader sig på, kræver sine ofre.  Marty dummer sig helt exceptionelt i sit privatliv, men ender med at gøre det rette, da Cohle opsøger ham og præsenterer ham for deres såkaldt ‘ubetalte gæld’ til ofrene i kriminalsagen. Hvor Cohle – som vi skal se – er en enormt sammensat og kompliceret person – er Marty tværtimod rimelig ligetil, og han tager sine fejltrin på sig uden den store sentimentalitet, som en mand, der har forstået, hvilken pris, han må og skal betale.

(Foto: True Detective/Anonymous Content mfl.)

2. Rust Cohle

Burde Rust være nummer 1 på denne liste? Måske ja. På mange måder er det Matthew McConaugheys præstation som Cohle, der bidrager til fascinationen af første sæson af True Detective. For hvordan kan en så sky, kynisk og selvdestruktiv person som Cohle indeholde så megen moral og tiltrækning mod at gøre de rette ting? Et mysterium i mysteriet. Der er tre Rust Cohle: 95’er-Cohle, 02-Cohle og afdankede Cohle. Jeg er klart størst fan af den sene Cohle, der har ladet sine laster vinde og er gået full vigilante på sagen med alt hvad det indebærer af indbrud, afpresning og selvtægt. Afhøringsscenerne binder serien smukt sammen, og Cohle er arrogant, drillende og manisk så det er en fryd at følge. Cohle overlever mødet med The Yellow King, men hvis man overvejer det, ville det – hvis skaberne af serien havde tænkt det anderledes – have været en smuk afslutning på Rust Cohle, hvis han havde mødt sit endeligt sammen med Errol Childress i Carcosa. Sagen er Cohles liv, og Cohles liv er sagen.

(Foto: True Detective/Anonymous Content mfl.)

1. The Yellow King

The Yellow King er kongen af Louisianas sumpområder og han er kongen af True Detective. Aldrig har jeg oplevet en så ubehagelig og dybt forstyrret skurk i en tv-serie. The Yellow King er både abstrakt mytologisk (han indskriver sig i en tradition om overnaturlige onde kræfter, startet af bl.a. Robert W. Chambers’ bog The King in Yellow) og konkret fysisk (hans serievoldtægter og -mord). Hans uhumske livsstil og frastødende fremtræden står i skærende kontrast til den omsorg og grundighed, han udviser overfor sit livsværk Carcosa – et bygningsværk, der både i mental og fysisk forstand er opført af menneskerester, astrologiske referencer og frygt. En af de elementer, der fungerer allerbedst i True Detective er scenerne, hvor først Marty og siden Steve Geraci ser videooptagelserne af et rituelt overgreb på en ung pige. Man ser aldrig rigtig, hvad der sker, men ens fantasi kreerer de mørkeste uhyrligheder. Og hvem – må vi gå ud fra – er det ‘spirituelle’ mastermind bag disse tragiske begivenheder?…. The Yellow King… Nr. 1… I rest my case.
Vi er vilde med True Detective og har derfor – i samarbejde med kunstneren Sort Streg – produceret original fan art inspireret af serien:

 

Køb 3 af vores unikke produkter fra shoppen og betal kun for 2. Når du køber i shoppen, er du med til at støtte vores uafhængige seriesite. Se vores produkter og køb her.

Læs også: En update på True Detective sæson 3

Læs også: True Detective – Anmeldelse af sæson 1 og 2

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *