‘Den røde enke’ vender tilbage med to sæsoner

Foto: Pär Bäckstrand/C More

Den populære krimiserie ‘Den røde enke’ vender tilbage efter to års pause.

Den femte sæson finder sted tre år efter fjerde sæson sluttede, og har fået undertitlen ‘Begyndelsen til enden’. En sjette sæson er allerede blevet godkendt til produktion.

Sonja vil ud af den kriminelle verden, og tager derfor til Stockholm og familien Ek. Børnene Gustav (Joel Lützow), Linus (Edvin Ryding) og Nina (Clara Christiansson Drake) og moderen Klara (Grynet Molvig) er dog kommet videre i deres liv de seneste tre år, men de skal også forholde sig til fortiden igen når Sonja kommer ind ad døren.

Højere tempo

“Sonja og familiens sidste rejse bliver smuk og brutal” fortæller Joakim Eliasson. Han er koncepturende instruktør på de to sidste sæsoner af Den røde enke, og lover et højere tempo og et stærkere visuelt udtryk, end der har været i de forrige sæsoner.

“Nu begynder den sidste rejse med familien Ek. Denne sæson kommer til at stikke lidt ud. Følelsen og energien er den samme, men fortællingen har en lidt anden nerve. Jeg er meget stolt over, hvordan vi har videreudviklet universet” siger Alexandra Rapaport, som har spillet hovedrollen Sonja Ek fra sæson et af.

Nye ansigter

Nykommere til rollelisten består blandt andet af Magnus Samuelsson, som blev kåret til verdens stærkeste mand i 1998. Samuelsson spiller i rollen som Tony, og han bliver gjort selskab af Sofia Ledarp. Ledarp indtager rollen som Vera Kronstedt, der vil fungerer som Sonja modstander.

Den røde enke 5 får premiere på C More mandag den 20. september. Der er seks afsnit og de udkommer på ugentlig basis.

LÆS OGSÅ: Se traileren: Ny HBO serie genfortolker en gammel klassiker

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du skal se i august

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du din krimi? Hvor stærk er du i serier, karakterer, skuespillere og lokalmiljøerne?

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like