Den som dræber – Fanget af mørket får en sæson 2

Den som dræber – Fanget af mørket modtog stor ros af både seere og anmeldere. Nu har Viaplay bestilt en sæson 2 af den dystre serie.

Den anden sæson får premiere på Viaplay i begyndelsen af 2021 og har endnu en gang Natalie Madueño i hovedrollen som Louise Bergstein. Viaplay lover en mørk, psykologisk krimi, hvor Louise Bergstein jagter en seriemorder.

Foto: Den som dræber – Fanget af mørket sæson 1/Viaplay Original

Jagten sætter ind, da tre unge mænd er dræbt med få måneders mellemrum. Ét af ofrene er en 18-årig ung mand, hvis mor kontakter Louise Bergstein for at finde sin søns morder. Louise går ind i jagten, men må snart opdage, at hun muligvis har en personlig forbindelse til morderen.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Den som dræber – Fanget af mørket

Den som dræber – Fanget af mørket sæson 2 optages på Fyn

Én tredjedel af optagelserne til seriens anden sæson finder sted på fyn i 2020, og om denne lokation udtaler producer og CEO hos Miso Film, Peter Bose, følgende til FilmFyn:

Vi vil med en ny sæson af Den som Dræber vise Fyn fra en helt ny vinkel og give fynboerne mulighed for at opleve deres byer fra en lidt mørkere og uhyggeligere side.

Samme hold som stod bag Den som dræber – Fanget af mørket sæson 1

Den som dræber – Fanget af mørket sæson 2 er ligesom den forrige produceret af Miso Film og skrevet af hovedforfatteren Ina Bruhn (Dicte, Nordskov) med Per Daumiller (Nordskov, Gidseltagningen), Tine Krull Petersen (Dicte) samt den nye mand på holdet Bo Hr. Hansen (Kunsten at græde i kor) som episodeforfattere. og Bo Hr. Hansen. Sæsonen er instrueret af Jonas Alexander Arnby.

Du kan se sæson 2 i 2021. Serien kommer til at bestå af otte afsnit á 45 minutter.

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *