Serier | Nyheder

'Den som dræber - fanget af mørket' vender tilbage!

AfDaniel Lindekilde Engberg
22. marts 2022
Foto: Den som dræber/Per Arnesen/Viaplay

Del artikel

Profileren Louise Bergstein er tilbage i tredje sæson af 'Den som dræber - fanget af mørket', hvor intet er som det ser ud.


Hun skal assistere efterforskningslederen Frederik Havgaard (Simon Sears), til at finde morderen. Som efterforskningen skrider frem, bliver Louise selv konfronteret med mørke dele af sin egen fortid.

Tilbage i skoene


"I sidste sæson var Louise igennem en traumatisk oplevelse, og i denne sæson mærker hun for alvor eftervirkningerne af det. Det er en meget mere sårbar og mere menneskelig udgave af Louise, vi får at se denne gang, der må konfrontere sine egne indre dæmoner og sin fortid. Faktisk i en sådan grad, at hun må tage stilling til, hvordan hun vil leve livet fremover" fortæller Natalie Madueño.

Ina Bruhn er tilbage fra de forrige sæsoner som hovedforfatter på Den som dræber – fanget af mørket sæson 3, og serien har Mads Kamp Thulstrup som konceptuerende instruktør (Bedrag, Og det var Danmark).

Den som dræber - fanget af mørket forventes at få premiere på Viaplay i foråret 2023.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder