Derfor skal du se ‘Ray Donovan: The Movie’: 3 grunde til at se det episke punktum for en solid krimiserie

Foto: Liev Schreiber som Ray i RAY DONOVAN THE MOVIE. Fotokredit: Cara Howe/SHOWTIME / Paramount+

‘Ray Donovan’ er blevet fulgt til dørs på Paramount+. Serien, der kørte over 7 sæsoner, har fået en afrunding i form af filmen ‘Ray Donovan: The Movie’.

Den er på én gang et episk punktum, en formfuldendt slutning og en åbning til noget nyt.

Alle de rigtige beslutninger er blevet truffet, så Ray Donovan: The Movie kommer til sin ret og løfter hele historien videre og væk.

Det er flot og præcist, intenst og nostalgisk. Og her kommer der tre grunde til at se filmen. Mindst én af dem vil motivere dig.

For det første får du set en god film

Du skal se Ray Donovan: The Movie, fordi det er en god film, simpelthen. Den er stramt fortalt, smukt og effektivt filmet, og vekslen mellem musik og stilhed er godt afstemt.

Det er en rå film om smadrede mennesker, der lige akkurat tror på livet. Det er en film om et afsindigt afgørende vendepunkt i en familie, hvor alle har nemt ved at såre og svært ved at elske. Nogle dør, nogle lever og dem, der lades tilbage sitrer over at klare den.

Filmen kan godt ses uden at have set de foregående syv sæsoner. Så får man et poetisk fortalt krimiplot, med åbne spørgsmål. Disse besvares, men giver undervejs en god suspence til handlingen. På den måde kræver denne film noget af sin seer og det kan jeg godt lide.

For det andet får du en flot closure

Du skal se Ray Donovan: The Movie, hvis du allerede har set dele af- eller hele serien. Filmen her er et virkelig godt punktum. Liev Schreiber (X-men, Don’t look up) er igen i centrum som Ray; brugt og stilet – som ingen anden. Hårdt levet liv, selvhad og eksklusive vaner bor i ham og gør ham til en meget sammensat og stærk karakter.

Jon Voight (Heat, Mission: Impossible) spiller igen faderen Mike, der med lige dele lusk og fusk, forsømmer sine sønner. Denne karakter får mere kød på i filmen. Han styrer sin verden med fixe ideer bygget på tilgivelse og svigt.

Her i filmen er der skåret ind til benet, så du kun får de essentielle karakterer fra familien med. Det er nært, så følelserne bliver stærkere og tabene ubærlige. Den poetiske retfærdighed vil ramme dig det helt rigtige sted. Du bliver varslet, men alligevel overrasket.

For det tredje kan du få en sjælden god episk oplevelse

Du skal se hele Ray Donovan-serien og -filmen, fordi det er en af de bedste gangsterdramaer i serieland. Det er bestemt tiden værd. Hele sagaen om Ray Donovan er en af den slags, som jeg ønsker, jeg kunne se igen, som var det første gang. Oplevelserne, der venter om hvert hjørne i denne irsk-amerikanske familie er mange og drøngodt fortalt.

Hovedpersonen Ray oplever vi første gang i Los Angeles, hvor han er fixer, når de ultrarige og -kendte fejler. Han skyer intet middel og ordner sagerne med afpresning, trusler og list.

Hans familie er vigtig for ham. En forskruet far, tre brødre, en tabt søster, hans kone og børn vil alle have noget, og det får de. Den personlige hverdag lapper hele tiden ind over den professionelle, kriminelle verden. Det er meget spændende og perfekt forløsende.

Find Ray her …

Du kan streame alle sæsoner af Ray Donovan og Ray Donovan: The Movie på Paramount+.

Og når du alligevel er der, kan du også finde Yellowstone med Kevin Costner, hvor et andet kynisk familiedrama udspiller sig.

Eller afslutningen på Dexter-serien med Dexter: New Blood, der som Ray Donovan, vil forføre dig ind i den kriminelle verden. God fornøjelse på Paramount+.

Om streamingtjenesten Paramount+

Med underholdning for publikum i alle aldre er Paramount+ hjemsted for et massivt katalog. Og med mere end 6.000 serie-episoder og film, giver Paramount+ publikum i alle aldre et bredt udvalg af ikoniske fan favoritter, såvel som nye eksklusive titler.

Tjenesten tilbyder eksklusive titler fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samtidig finder du en mangfoldig samling af Paramount+ originalserier, eksklusive dramaserier, Paramount-film, det hotteste reality, helt nye store blockbusterfilm samt en god blanding af globalt og lokalt indhold, der spænder over alle genrer.

Paramount+ er den første nordiske streamingtjeneste, der lanceres på Apple TV-kanaler og er desuden tilgængelig via partnerplatformene TV 2 PLAY, YouSee, Telmore og Allente. Tjenesten er også tilgængelig direkte via en ny Paramount+ app, hvor du får de første 7 dage for 0 kr. når du opretter dig som ny kunder. Herefter koster adgangen til al  indholdet kun 59,-/md.

Få Paramount+ gratis i syv dage. Bliv kunde her

LÆS OGSÅ: 3 serier du skal se i februar på Paramount+

LÆS OGSÅ: Serien ‘Halo’ der er baseret på det ikoniske X-Box spil får premiere 24 marts på Paramount+

LÆS OGSÅ: Gys, krimi og drama: 3 serier du skal se på Paramount+ i januar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like