Det skal du se på Netflix i juni

Sommeren skal ikke stå i vejen for gode serieoplevelser! Vi glæder os særligt til solpauser på Netflix med den nye sæson af Marvel-serien Luke Cage, og de opfølgende afsnit af true crime-serien The Staircase, hvor sagens videre (og vilde!) udvikling er i fokus. Se hele vores serieudvalg for juni måned her:

(Foto: The Staircase/Netflix)

The Staircase – 3 nye afsnit

Alle afsnit er tilgængelige fra den 8. juni. True crime-serien får en repremiere, og endnu flere afsnit, der lover flere twists i sagen om den mordanklagede forfatter, Michael Peterson. Efter at hans kone blev fundet død for enden af en trappe, blev han anklaget for hendes mord. Serien følger familie og advokater, mens de forsøger at få overblik over hvilke strategiske muligheder de har i en retssag, og selve retssagen.

(Foto: Sense8: The Series Finale/Netflix)

Sense8: The Series Finale

Afsluttende afsnit i spillefilmslængde er tilgængelig fra den 8. juni. I science fiction-serien Sense8 finder en gruppe mennesker ud af at de er mentalt forbundet med hinanden. Efter serien ikke blev fornyet med en tredje sæson af Netflix, annoncerede streamingtjenesten at der ville komme en afrunding i spillefilmsformat. Sense8: The Series Finale finder en afslutning på de to forudgående sæsoner.

(Foto: Marvel’s Luke Cage/Netflix)

Marvel’s Luke Cage – sæson 2

Alle afsnit er tilgængelige fra den 22. juni. Luke Cage, spillet af Mike Colter, er nu blevet lidt af en berømthed på Harlems gader. Den nyfundne synlighed er dog lidt af en udfordring for superhelten, der nu skal beskytte nabolaget endnu bedre. Premiereafsnittet instrueres af Lucy Liu (Kill Bill, Charlies Angles), der er begyndt at instruere ved siden af sin skuespillerkarriere.

(Foto: GLOW/Netflix)

GLOW – sæson 2

Alle afsnit er tilgængelige fra den 26. juni. 80’erne og det farverige wrestlingteam, ”Gorgeous Ladies of Wrestling”, er tilbage! Hvor første sæson handlede om den spæde begyndelse på wrestlingholdet handler den nye sæson om deres nyfundne tv-karriere.

Læs også: Anmeldelse af Evil Genius

Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *