Serier | Nyheder

Disney+ kommer til Danmark

AfTrine Jerichau Roslev
22. januar 2020
Foto: The Mandalorian/Disney+

Del artikel

I november 2019 udkom streamingtjenesten Disney+ i USA, mens vi i Danmark måtte se langt efter en premieredato.

Men men men. Nu meddeler Disney i en pressemeddelelse, at vi i Danmark kan forvente at få adgang til streamingtjenesten til sommer.

https://imgix.vielskerserier.dk/2019/08/d23-the-mandalorian-poster-tall-a.jpg
Foto: The Mandalorian/Disney+

The Mandalorian på Disney+ i Danmark


Den præcise dato er endnu ikke offentliggjort, men én ting er sikker: snart får vi endelig mulighed for at se den anmelderroste Star Wars-serie, The Mandalorian!

Udover indhold fra Star Wars vil man på Disney+ også kunne streame film og serier fra Disney, Pixar, Marvel og National Geographic.

Disney+ koster cirka 50 kroner i måneden


Disney+ kommer til at koste i omegnen af 52 kr. om måneden eller 523 kr. for et årsabonnement. I følge pressemeddelelsen vil alt Disney-indhold forsvinde fra andre danske streamingtjenester, når Disney+ lanceres i Danmark.

I Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Østrig og Schweitz vil de allerede have adgang til Disney+ den 24. marts 2020, mens vi sammen med Belgien, Norge, Sverige og Portugal må vente til sommeren 2020 med at se deres indhold.

Se også: Traileren til The Mandalorian

Del artikel

Læs mere omDisney+

Andre Serier | Nyheder